2023
Tro i mørket
Januar 2023


»Tro i mørket«, Til styrke for de unge, jan. 2023.

Tro i mørket

Her er nogle få forslag, der har hjulpet mig når jeg har haft spørgsmål og tvivl.

klippehule

Foto fra Getty Images

Da jeg var dreng, besøgte min familie ofte Great Basin National Park i Nevada i USA. En bemærkelsesværdig ting i parken er Lehman Caves.

En turguide leder dig dybt ind i hulen og slukker på et vist tidspunkt alt lys. Man oplever totalt mørke. Det er en tung følelse, og tanken om at finde vej ud af hulen uden noget lys er overvældende. Heldigvis tænder guiden altid lyset igen og fører os sikkert ud.

Sommetider står vi over for spørgsmål og endda tvivl om Kirken og vores vidnesbyrd. Det kan føles tungt og usikkert, lige som at være i den mørke hule.

Det er okay at have spørgsmål og bekymringer. Det, der har størst betydning er, hvordan du griber dem an.

Her er nogle få forslag, der har hjulpet mig.

Udøv tro

Jeg har lært, at hvis jeg griber spørgsmål og bekymringer med tro, kan jeg altid finde en vej frem. »Tro er ikke at have fuldstændig viden om alt« (Alma 32:21). Og »selv om I ikke kan gøre mere end ønske at tro, lad da det ønske virke i jer« (Alma 32:27).

Verden vil fortælle dig, at hvis du ikke kan bevise noget ud fra en videnskabelig standard, så kan det ikke være sandt. Det er ikke Frelserens måde. Som Frelseren sagde til Thomas, der ikke ville tro, medmindre han selv havde følt den opstandne Frelsers sår: »Vær ikke vantro, men troende« (Joh 20:27).

Bed, søg, bank på

Udtrykket »bed, søg, bank på« gentages i skrifterne (se Matt 7:7; L&P 88:63). Herrens måde at hjælpe os med vores spørgsmål på er, at vi stiller ham spørgsmål.

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud« (Jak1:5). Gå direkte til kilden til al sandhed. Gud elsker dig og vil hjælpe dig.

Vær en, der søger sandheden

Det er min erfaring, at de, der oprigtigt og ydmygt søger sandheden, ofte finder svar på deres spørgsmål i sidste ende. På den anden side vil de, der blot søger at finde fejl, kun bevæge sig længere og længere væk fra sandheden.

Vær en, der søger sandheden. Sandhed findes, og du kan finde den.

Lav en kasse med »Skal besvares senere«

Så hvad gør man, hvis man ydmygt og oprigtigt har søgt svar, og svarene bare ikke synes at komme?

Igen vælger jeg at nærme mig det med tro. Jeg har lavet en lille kasse på en hylde i mit sind – som en smuk skattekiste. På den står ordene »Til senere besvarelse«

Når som helst jeg har et spørgsmål eller en bekymring, som jeg ikke kan finde en løsning på, skriver jeg det på et imaginært stykke papir, folder det pænt og lægger det i kassen. Så stiller jeg den tilbage på hylden.

trækasse

Ved at gøre det handler jeg i tro på, at Herren en dag vil besvare mit spørgsmål. Måske vil han, måske ikke. Det er op til ham i hans uendelige visdom.

For resten er nogle af mine spørgsmål blevet besvaret. Men der er stadig mange i kassen. Og det har jeg det fint med.

Mine kære venner i Kristus, vær sandhedssøgende.

Herren vil være med jer, efterhånden som jeres tro vokser. Og når I henvender jer til ham i tro, vil han åbenbare det for jer, som I har brug for at vide på det rette tidspunkt.