Evangeliets gaver i Guam

Jessica Brousseau

Kirkens tidsskrifter

På en ø i havet finder Franchesca venskab og trøst gennem evangeliet.

Fotos: Cody Bell

Med sine strande, rolige vande og urgamle grotter lyder øen Guam som en drømmeferie, men det er en helt almindelig dag i 15-årige Franchesca N.’s liv! Hun elsker de smukke strande. »Det er sjovt at gå ud og udforske naturen.«

Franchesca er født og opvokset på Guam og elsker at være udendørs. »Jeg er et udendørs menneske, så jeg bryder mig ikke om at være indendørs,« siger hun. Hun elsker at sejle med paddleboard på havet, at snorkle og at tage på vandreture med sine forældre og to søstre. De elsker især at tage til et sted med mange forhistoriske huler.

»Jeg er meget tæt knyttet til mine søstre. De er mine bedste venner,« siger hun. Hendes storesøster går på skole i Hawaii. »De sociale medier er en meget vigtig faktor, når vi skal kommunikere,« forklarer Franchesca. Hun kan lide at holde tæt kontakt og være forbundet med sine søstre.

Et eksempel for andre

Franchesca er andetårsstuderende på en katolsk pigeskole, hvor hun er det eneste medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. At være det eneste kirkemedlem på sin skole var lidt skræmmende i starten, men hun er vant til at blive betragtet som anderledes. Desuden synes andre i hendes omgangskreds, at det er ret sejt, at hun tilhører en anden religion.

For eksempel drak hendes venner kaffe til frokost en dag, og Franchesca kunne da forklare dem om visdomsordet.

Franchesca vælger også at undlade at bande, selv om andre på skolen gør det. Hun siger: »Jeg er blevet fristet mange gange, men det, der gør mig stærk, er mit personlige forhold til min himmelske Fader gennem bøn.« Hun tilføjer: »Jeg vil ikke gøre disse ting, fordi de er forkerte, og fordi jeg elsker min himmelske Fader og Jesus Kristus.«

At finde venner

Det kan sommetider være ensomt at være det eneste kirkemedlem på sin skole. Da Franchesca var førsteårsstuderende, følte hun sig meget alene under pandemien og havde dengang ikke ret mange venner. Hun var bekymret for at tale med sine forældre om det, men da hun bad, følte hun sig tilskyndet til at fortælle dem, hvordan hun havde det.

Som familie besluttede de at bede for, at hun kunne finde nogle venner, som hun kunne støtte sig til. Så snart de havde afsluttet deres bøn, hørte de mirakuløst nok nogen banke på deres dør. Det viste sig at være en af hendes venner fra en anden menighed, og hun havde taget småkager med! Franchesca vidste da, at vor himmelske Fader havde hørt deres bøn.

Franchescas stav omfatter medlemmer fra Guam og adskillige andre øer. Hendes menighed har kun en lille ungdomsgruppe, men hendes menighed er som en stor familie. Medlemmerne er nært knyttet til hinanden, og det opmuntrer hende også til at komme i kirke hver søndag. De har en stor indflydelse og er vigtige forbilleder i hendes liv.

Franchesca har også fundet styrke i sin seminarieklasse. »Seminar er et af ugens højdepunkter,« siger hun. »Når jeg deltager i seminar, føles det som om, at alle mine bekymringer er forsvundet.«

Hun elsker at deltage i seminar, hvad enten det er online eller personligt, og hun går aldrig glip af en lektion, medmindre hun er nødt til det. Hun siger, at hendes ugen går meget bedre, fordi hun vælger at tage til seminar. Hvis hun har haft en anstrengende uge, sørger hun for at tage til seminar, fordi hun føler fred der.

De unge har også aktiviteter ca. to til tre gange om måneden. Franchesca planlagde endda en af dem – en spilaften med masser af sjove brætspil og et skriftstedsspil. De har ikke været i stand til at mødes ret meget under pandemien, så når de kan mødes, har de det sjovt.

De unge kvinder lavede endda en musikvideo med dem selv, som de synkroniserede til kirkens ungdomssang »Good Day« og postede den for at vise deres hengivenhed og for at opmuntre hinanden. »De sociale medier kan virkelig bringe alle sammen, især i perioder, hvor vi ikke rigtig kan træffe hinanden.«

Ser frem til at få et tempel

Ved oktoberkonferencen i 2018 blev templet i Yigo i Guam bekendtgjort. Franchesca beretter: »De unge var så begejstrede – vi har alle sammen bedt om det.« Derefter fulgte hun ivrigt med i opførelsen og ventede på deres helt eget tempel, som stod færdigt i maj 2022.

De har tidligere været nødt til at rejse til Filippinerne for at tage på tempelture. For at betale for turene skaffede de penge ved sælge kager og ved bilvask. Fordi det var en større rejse, ville de planlægge den til at vare omkring en uge. Franchesca er begejstret for at kunne tage oftere til templet og at modtage de velsignelser, der kommer ved at blive døbt for sine forfædre.

Trøst gennem bøn

Franchesca siger, at hun har en tendens til at bekymre sig meget, men at bede har hjulpet hende. »Bøn er virkelig kraftfuld. Bare det at tale med vor himmelske Fader trøster mig virkelig. Han lytter og kan hjælpe dig.«

»Når jeg beder, kommer svaret ikke altid bare lige pludselig til mig,« siger hun. »Det er følelsen af at blive vejledt, der hjælper mig; følelsen af hans tilstedeværelse og hans kærlighed. Den trøster mig og får mig til at føle mig meget bedre tilpas.«

Hendes råd til andre unge er: »Bed til vor himmelske Fader. Tal med ham. Det er en stor hjælp.«

Hun siger, at hendes mor også bekymrer sig, men hun er også en stor støtte. »Min mor er en velsignelse fra vor himmelske Fader, og hun har vejledt mig meget.«

»Familien er en stor velsignelse,« siger hun. »Jeg tror, at det er vigtigt at tale med sin familie eller en ven, hvis man befinder sig i en svær situation.«

Det er Franchesca ønske, at alle må se Herrens daglige velsignelser. »Daglige velsignelser kan være så enkle. Det er en stor velsignelse at gå i skole. Der er så mange seje mirakler, hvis vi blot tager os tid til at lægge mærke til dem. Jeg er så taknemmelig for at have evangeliet i mit liv.«