»›5 veje til at blive på stien‹«, Til styrke for de unge, feb. 2023.
5 måder at blive på stien
Jesus Kristus viste os vejen og fører os mod vores himmelske hjem.
Ældste Dale G. Renlund besøger Natal i Brasilien i november 2016.
For adskillige år siden vandrede min familie og jeg på en bjergsti i Island for at se et berømt vandfald. Vi havde aldrig været på dette bjerg, vi var usikre på stien, og vi er ikke erfarne vandrere.
Vi så andre begynde op ad stien og fulgte efter. Snart var de ude af syne, og det var stien også! Vi så omhyggeligt efter og bemærkede bunker af bevidst placerede sten kaldet varder, der markerede stien til vandfaldet. Vi bemærkede også pletter på jorden nær stien med det bomuldslignende græs kæruld.1 Når vi trådte på det græs, fik vi altid mudrede, vandfyldte sko.
Vi lærte, at kærulden voksede i sumpene og markerede en vej, vi ikke ønskede at følge. Vi blev overbeviste om, at hvis vi fulgte varderne, ville det føre os til vandfaldet.
Stien var ikke let, men vi holdt ud og fulgte omhyggeligt varderne og undgik kærulden. Til sidst nåede vi det storslåede vandfald og nød udsigten fra bjergtoppen og det forfriskende vand.
Da vi vandrede ned ad bjerget, så vi, at varderne havde hjulpet os til at undgå dybe vandhuller og stejle klipper, som vi ikke havde set før. Vi var taknemlige for, at de varder førte os sikkert frem.
På vores rejse mod vores himmelske hjem kan stien være svær at finde. Heldigvis »viste [Jesus Kristus] vej og gik den selv«.2 Når vi studerer hans liv og lærdomme, kan vi lære, hvordan han fandt vej gennem det jordiske liv og satte metaforiske varder, som vi kan følge. Hvis vi følger disse varder og gør, hvad Jesus gjorde, kan vi have tillid til at nå vores destination.
Varde nr. 1. Vid, hvem I er
Illustrationer: Bryan Beach
Jesus Kristus lærte, da han blev ældre og fandt ud af, hvem han var (se Luk 2:49). Han kunne med tillid til sin identitet erklære, at han var den Messias, som profeterne havde talt om (se JSO, Matt 4:18 i Guide til skrifterne; Joh 4:25-26).
At vide, hvem man er, er en varde af afgørende betydning. Uanset hvordan I ellers vælger at identificere jer selv, så er jeres vigtigste identitet, at I er Guds børn. Hvis I ikke finder denne varde, kan I vandre væk fra stien og ende i kæruld.
Varde nr. 2. Søg at kende vor himmelske Faders vilje
Jesus Kristus søgte at kende sin Faders vilje. Efter sin dåb, blev han »ført ud i ørkenen for at være sammen med Gud«. Der fastede han og »havde samtalet med Gud« (JSO, Matt 4:1-2, Guide til skrifterne; KJV Matt 4:2; fremhævelse tilføjet). Han lærte sin Faders vilje at kende, så der ikke var nogen tvivl om, hvad Guds ønsker var for ham. At lære om Guds vilje er en varde, som Jesus har efterladt til os.
I kan lære Guds vilje for jer gennem skrifterne, de levende profeters ord og Helligåndens hvisken. Men I er også nødt til at tale med Gud i bøn, ligesom Jesus gjorde. Hvis I kender jeres sande forhold til Gud – at han er jeres Fader, og I er hans børn – gør det bøn naturligt (se Matt 7:7-11). Der opstår vanskeligheder ved bøn, hvis man glemme dette forhold.
Varde nr. 3. Afstem din vilje med vor himmelske Faders vilje
Jesus Kristus afstemte sin vilje med sin Faders vilje (se Joh 6:38). Når vi afstemmer vores vilje med Guds, er det endnu en varde, som Jesus efterlod for at markere stien.
I er nødt til samvittighedsfuldt at afstemme jeres vilje med jeres himmelske Faders. Bøn er en måde at gøre det. Formålet med bøn er ikke at ændre Guds vilje, men at hjælpe jer til at lære og acceptere hans vilje.
Varde nr. 4. Indgå og hold pagter med Gud
Jesus Kristus sagde til sine disciple: »Følg mig« (Matt 4:19). Det gør vi ved at udøve tro på ham, omvende os, blive døbt og modtage Helligånden. Ved dåben indgår vi pagt om – eller lover – at holde befalingerne og indgå og holde yderligere pagter med Gud. Hver pagt er en varde på pagtsstien, der fører til Kristus.
På vores vandretur kunne min familie og jeg frit have valgt en anden sti til toppen af bjerget. Men en anden sti ville måske ikke, sandsynligvis ikke, have ført til vandfaldet. Vi ville sikkert have siddet fast i mudderet, være blevet stoppet af farlige skrænter eller givet op af træthed. At blive på stien var den mest direkte og sikre rute til vores bestemmelsessted.
Vi kan ikke skabe vores egen sti og forvente Guds lovede resultater (se Matt 7:24-27). Vi kan frit vælge vores egen vej, men vi kan ikke vælge konsekvenserne ved ikke at gå ad Guds åbenbarede sti. Vi kan ikke snuble over en klippe og »beslutte« ikke at falde.
Varde nr. 5. Hold ud til enden
Jesus Kristus afsluttede gennem sin forsoning det værk, Gud gav ham at udføre (se Joh 17:4). At holde ud til enden og færdiggøre vores værk er en nødvendig varde at følge for at ankomme til vores ønskede bestemmelsessted.
Hvis vi ikke forstår, hvad Frelseren opnåede, vil vi ende med at få våde, mudrede sko, fordi vi aldrig kendte ham eller sluttede os til ham i hans værk (Matt 7:23).
Jesus Kristus vidste, hvem han var. Han kendte og afstemte sin vilje med sin Faders vilje. Han indgik og holdt pagter med Gud. Han holdt ud til enden. Ved at gøre det har han vist vejen og gået den selv. Det er vores opgave at følge ham og de varder, han har placeret, ikke blot mens vi er her på jorden, men også i al evighed.3 Vi vil så blive arvinger til at modtage alt, hvad vor himmelske Fader har (se Joh 3:36).