»Når det føles hårdt at arbejde på målsætninger«, Til styrke for de unge, feb. 2023.
Når det føles hårdt at arbejde på målsætninger
Hvis du sætter mål og ikke når dem, er denne artikel til dig.
Har du nogensinde sat dig et mål i begyndelsen af det nye år og følt dig supermotiveret til at gøre det … i omtrent en dag? Så kommer 3. januar og niks. Dit mål er forsvundet. Hellere vente til næste år og begynde igen. [En lille bemærkning: Bare rolig. Vi har alle prøvet det]. Her er nogle tips, der kan hjælpe dig til at holde dine målsætninger!
Vejledning til at opstille målsætninger
-
Bed om, hvad du skal fokusere på. Vor himmelske Fader ved, hvor du har brug for at forbedre dig. Vend dig til ham! Tænk over, hvad han ønsker for dig, og læg mærke til tanker eller tilskyndelser, der kommer til dit sind.
-
Vælg mål, du er interesseret i. Arbejd med noget, du allerede holder af, eller prøv noget nyt. Vælg uanset hvad noget, der virker spændende!
-
Opstil specifikke mål.
-
En ikke-så-god-målsætning: Blive bedre til basketball.
-
God målsætning: Have øvet 1.000 frikast, før måneden er omme.
-
-
Læg en plan.
-
Eksempel: Jeg vil lave frikast i 30 minutter på mandage, onsdage og fredage efter skole. [En lille bemærkning: Det er langt bedre at vælge et tidspunkt end bare, »når jeg har tid«, for lad os være ærlige – I giver jer måske ikke tid til det, medmindre I aktivt tager den tid].
-
-
Voks åndeligt, socialt, fysisk og intellektuelt. Se forslag til målsætninger i vejledningen for unge eller på childrenandyouth.ChurchofJesusChrist.org.
-
Find jeres hvorfor. [En lille bemærkning: »Fordi min mor bad mig om det« holder jer måske ikke særligt motiveret]. Hvorfor vil du arbejde for denne målsætning? Hvordan hjælper den dig til at blive mere som Frelseren? Vil den hjælpe dig med at blive til den person, du ønsker at være?
Har I for meget at lave?
I gør det måske allerede, men I er nødt til at være mere konsekvente: I arbejder allerede med en masse ting hver dag. Skriv nu én af disse ting ned, og hvordan I vil forbedre jer. Nu er det officielt et mål!
Tænk småt: Arbejdet med målsætninger behøver ikke at tage masser af tid. Begynd måske med at sætte 5 minutter af om dagen til at arbejde med noget. [En lille bemærkning: Stol på mig her. I kommer til at være langt mere tilbøjelige til at gøre det].
Er jeres målsætninger for svære?
Hav tålmodighed med jer selv. At prøve og fejle og så prøve igen er en del af livet. Hvis I springer en dag over, så prøv igen i morgen. I kan godt!
Bed om hjælp! Vor himmelske Fader ved, hvad I må gøre for at være i stand til at nå jeres mål. Stol på ham.
Gentænk jeres mål: Hvis I har sat et mål, der er for svært, så prøv i stedet at sætte en række små mål, der hjælper jer med at nå derhen. [En lille bemærkning: Hvis I gerne vil øve jer på ukulele hver dag, så begynd måske med 15 minutter i stedet for en time].
Gode råd til målsætninger
Forslag til at nå i mål
-
Brug jeres telefon. Hold styr på jeres mål ved at bruge en app på telefonen, eksempelvis appen Efterlev Evangeliet. I kan også prøve på telefonen at ændre screensaver eller adgangskode til det, I kalder jeres mål som hjælp til at huske det.
-
Brug spejlet. Tape jeres mål fast til spejlet på badeværelset for at huske dem, hver gang I børster tænder.
-
Brug en bøtte. Når I arbejder med et svært mål, kan I skrive »vinder« på nogle stykker papir eller på slikkepinde og lægge dem i en bøtte. Når I mister modet, så læs om de ting, der er gået godt.
-
Fortæl om jeres målsætning. Fortæl nogen, hvad I arbejder med. Bed dem om at holde jer ansvarlige for den!