Giv sjælen næring gennem bøn

Et budskab fra ældste Ulisses Soares

Fra De Tolv Apostles Kvorum

Velsignelsen ved at kommunikere med vor himmelske Fader er tilgængelig for jer overalt og altid.

I har prøvet at føle jer sultne. At føle sig sulten er den måde, hvorpå kroppen fortæller jer, at den har brug for mad. Og når I er sultne, så ved I, hvad I skal gøre: Spise!

Jeres ånd har også måder, hvorpå den kan give jer besked om, at I har brug for åndelig næring. På samme måde som der er mange former for mad, I kan spise, når I er sultne, så er der mange ting, I kan gøre for at stille jeres åndelige sult. I kan »tage for jer af Kristi ord« i skrifterne og profeternes ord (2 Ne 32:3). I kan gå i kirke regelmæssigt og deltage i nadveren (se L&P 59:9). I kan tjene Gud og hans børn.

Men der er en kilde til åndelig næring, der er tilgængelig for jer til enhver tid, i hvert eneste øjeblik i jeres liv, uanset jeres omstændigheder. I kan altid kommunikere med vor himmelske Fader gennem bøn.

»Min sjæl hungrede«

Mens Enosh jagede dyr i skoven, tænkte han over, hvad hans far havde lært ham »angående evigt liv og de helliges glæde.« Disse lærdomme »sank dybt ind i [hans] hjerte« (En 1:3).

I denne åndelige sindstilstand følte Enosh et stærkt behov: »Min sjæl hungrede,« sagde han (En 1:4; fremhævelse tilføjet).

Hvad gjorde Enosh, da han følte denne åndelige sult? »Jeg knælede ned for min skaber,« sagde han, »og anråbte ham i indtrængende bøn og påkaldelse for min egen sjæl« (En 1:4).

Så stor var Enoshs åndelige sult, at han bad hele dagen og hele natten. Til sidst besvarede Gud hans bøn og tilgav ham hans synder. Enosh følte sin skyld blive fejet bort og lærte om styrken i at tro på Jesus Kristus. Han udøste så hele sin sjæl for sit folk og for sine fjender. Han indgik pagter og modtog løfter fra Herren og gik rundt blandt sit folk og fortalte, hvad han havde hørt og set (se En 1:4-19).

Ikke alle bønner vil blive besvaret på så dramatisk vis, men jeres oplevelse med bøn kan stadig være meningsfuld og livsændrende. Her er nogle vigtige lektier, I kan lære af Enoshs indtrængende bøn:

At stræbe efter at efterleve evangeliet fuldt ud, kan hjælpe jer med at mærke jeres åndelige sult.
Jeres åndelige sult kan og bør bringe jer på knæ for at søge vor himmelske Faders hjælp.
At bede til vor himmelske Fader kan hjælpe med at tilfredsstille jeres åndelige sult – og mere til.
I kan bede hvor som helst, når som helst.
Bøn kan være en hjælp til omvendelse.
Bøn kan styrke jeres tro på Jesus Kristus.
I kan modtage et personligt vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader hører jer og er opmærksom på jer.
Det vidnesbyrd og den styrke, I modtager gennem bøn, kan hjælpe jer med at tjene og styrke andre.

Min erfaring med bønnens kraft

Kort tid inden jeg blev 16 år, bad min inspirerede biskop mig om at undervise om at få vidnesbyrd om evangeliet gennem bøn i vores søndagsskole for unge. Under min opvækst havde jeg taget mig tid til at studere Mormons Bog og havde altid følt, at Kirken er sand. Jeg havde altid troet på Frelseren Jesus Kristus, men jeg havde aldrig taget Moronis løfte til mig, løftet som man kan finde i Moroni 10:4-5, og bedt om evangeliets sandfærdighed. Jeg husker, at jeg følte, at hvis jeg skulle undervise om, hvordan man får et vidnesbyrd gennem bøn, så skulle jeg selv bede om at få et vidnesbyrd. Min sjæl hungrede – måske på en anden måde end for Enosh – men jeg følte stadig et åndeligt behov.

Da jeg forberedte lektionen, knælede jeg og bad af hele mit hjerte. Da jeg spurgte Herren, om evangeliet er sandt, kom der til mit hjerte en meget sødmefuld følelse – den stille, lille røst, der bekræftede for mig, at det var sandt, og at jeg fortsat skulle gøre det, jeg gjorde.

Følelsen var så stærk, at jeg aldrig kan se bort fra dette svar og sige, at jeg ikke vidste det. Jeg var så lykkelig. Den følgende søndag stod jeg foran mine klassekammerater og vidnede om, at vor himmelske Fader ville besvare deres bønner, hvis de havde tro.

Ulisses Soares som ung mand — Ældste Soares som ung mand

Dette vidnesbyrd er blevet siddende i mig. Det har hjulpet mig med at træffe beslutninger, især i udfordrende øjeblikke. Det har gjort det muligt for mig med overbevisning at bære vidnesbyrd overfor folk, om at de kan få svar fra vor himmelske Fader, hvis de beder i tro. Dette har været sandt for mig som lærer i den pågældende undervisningstime i søndagsskolen, som missionær og selv i dag som apostel.

Bønnens hvad og hvornår

Selvfølgelig beder man ikke kun, når man føler et særligt stærkt åndeligt behov. Så hvornår bør I bede? Og hvad bør I bede om? Det korte svar er: Når som helst og om alt.

Vor himmelske Fader er altid klar til at lytte til jer og ønsker, at I beder til ham regelmæssigt og ofte. I bør »rådføre [jer] med Herren i alle [jeres] gerninger« (Alma 37:37) og bede morgen, middag og aften. I bør bede derhjemme, på arbejdet, i skolen – hvor som helst I måtte befinde jer og angående alle jeres bestræbelser (se Alma 34:17-26). I bør bede sammen med jeres familie (se 3 Ne18:21), både »offentligt og i løndom« (L&P 81:3), i hjertet, når I ikke beder formelt (se Alma 34:27) og altid til Faderen i Jesu Kristi navn (se 3 Ne 18:19-20).

At nærme sig vor himmelske Fader

Et af mine yndlingsskriftsteder lærer os, hvordan vi bør nærme os vor himmelske Fader, når vi beder: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner« (L&P 112:10). Når I er ydmyge og lydige, så vil vor himmelske Fader være med jer. Han vil lede jer ved hånden. Han vil besvare jeres bønner i henhold til sin egen vilje, måde, timing og absolutte viden om, hvad der er godt for jer.

Jeres regelmæssige og hyppige bønner er en væsentlig del af jeres sjæls åndelige næring. Kommunikation med vor himmelske Fader gennem bøn er tilgængelig og velset overalt og altid. Jeg beder til, at I husker dette og værner om mulighederne for at nærme jer Guds trone og modtage velsignelser fra ham.