»Tåler alt«, Til styrke for de unge, juli 2024.
Tåler alt
Modgang er en del af vor himmelske Faders plan. Men hvad gør man, når den ud af det blå sniger sig ind på én?
Illustrationer: Paulina Wyrt
Den skæbnesvangre morgen var jeg mere end en gang sikker på, at jeg skulle dø. Kombinationen af at se alt det blod – mit blod – på stien og at mærke grizzlybjørnens voldsomhed mod mig fra alle sider med dens tænder og kløer, gjorde, at jeg følte mig overvældet og modløs.
En perfekt morgen
Sikke en dramatisk kontrast til blot to timer tidligere. Jeg var lyksaligt taget af sted på en lang løbetur på en af de smukkeste dage, jeg havde set den sommer i det vestlige Wyoming i USA. Himlen havde en koboltblå-neonfarve, vilde blomster dækkede bakkerne, og morgenluften var frisk, men alligevel behagelig. Det var en perfekt dag til en 24 km lang løbetur i bjergene.
Det var et klassisk træningsløb. Jeg var i gang med at opbygge min styrke og udholdenhed til et maraton om blot to måneder. Løbere træner styrke ved at løbe gentagne korte ture. Det opbygger udholdenhed, hvilket igen styrker modstandsdygtigheden.
Og jeg vidste ikke, at jeg snart ville få brug for hver en dråbe modstandsdygtighed og styrke, jeg havde, for jeg skulle løbe mit livs løb.
Et pludseligt angreb
Når jeg ser tilbage, burde jeg have genkendt tegnene. Herren har trods alt sagt, at han vil fortælle os »hvad der kommer« ved Helligåndens kraft (Joh 16:13). Som ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Helligånden [kan] hjælpe ved at advare jer om fysiske og åndelige farer.« Og det gjorde han.
Blot et par minutter inde i min løbetur kiggede jeg ned og så noget. Mit hjerte slog et ekstra slag, da jeg så det umiskendelige omrids af et bjørnespor i jorden foran mig. Det var en tydelig advarsel. Tåbeligt nok tænkte jeg, at en bjørn var gået denne vej tidligere, men at det nu ville være sikkert for mig. Ingen grund til bekymring, vel? Så jeg løb videre.
Mindre end en time senere løb jeg over en lille bakketop og ned ad en bakke til en lysning omringet af mange træer. Da jeg rundede et sving ved bunden af bakken, hørte jeg en bragende lyd, der var så intens og voldsom, at det fik mine nakkehår til at rejse sig. Jeg stoppede øjeblikkeligt og kiggede langsomt til venstre. Så frøs jeg af skræk. Lyden, som jeg hurtigt identificerede som knækkende grene, kom med høj fart. Så så jeg noget, jeg aldrig vil glemme – en fuldvoksen grizzlybjørn, der løb direkte mod mig!
Det forfærdelige angreb, der fulgte, skulle have dræbt mig. Det var tydeligvis en meget ophidset bjørn, som jeg havde overrasket, da jeg kom løbende ned i den lysning. Men det øjeblik, hvor jeg troede, at jeg med sikkerhed ville dø, blev efterfulgt af mit livs mest oprigtige bøn. Himlens indgribende barmhjertighed.
Uforklarligt nok standsede bjørnen sit ubønhørlige angreb og løb ind i skoven. Det var godt! Det dårlige var, at jeg havde 16 alvorlige skader fra bjørnens tænder og kløer og var alene i en skov, dækket af blod og 18 km fra den nærmeste vej uden nogen hjælp i sigte.
Beslutningens time
Pludselig måtte jeg træffe en stor beslutning. Hvis I ikke har oplevet sådan et øjeblik, så vær forvisset om, at det vil I. Modgang er en del af vor himmelske Faders plan. Heldigvis indgår det at blive angrebet af en bjørn ikke i planen – i det mindste ikke for de fleste af os! Men på et eller andet tidspunkt vil I måske føle jer overvældet af den modgang, I møder. Det er en følelse af håbløshed, som Herren engang beskrev som om »selve helvedes gab åbner sig vidt for at opsluge dig« (L&P 122:7).
Ved disse svære skilleveje i jeres liv, er der en beslutning, I må træffe. I kan give op, lægge jer til at dø eller på en eller anden måde samle al jeres mod og styrke og kæmpe med tillid til, at hvis I gør jeres del, så vil Herren gøre sin. Mens Joseph Smith sad fængslet i Liberty, forklarede Herren formålet med livets prøvelser for ham: »Alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig« (L&P 122:7).
Og de vil gavne jer. De finpudser og lutrer jer, efterhånden som I bliver stærkere og opbygger modstandsdygtighed. Det er derfor, Herren sagde til Joseph, og til os, når vi står over for prøvelser og modgang, »fortsæt på din vej« (L&P 122:9). Når I holder fast i livet – omend det kun er med det yderste af neglene – vil I opdage, at selv jeres beskedne styrke mere end opvejes af Herrens. Som lovet er han »mægtig til at frelse« (2 Ne 31:19).
Hold fast
Det er præcis, hvad der skete for mig. I stedet for at give op besluttede jeg mig for at rejse mig op. Jeg var fast besluttet på at leve, hvilket betød, at jeg var nødt til at finde hjælp. Da jeg snublende var gået over en kilometer langs stien, stødte jeg endelig på de eneste andre mennesker i skoven den dag i mange kilometers omkreds. Det mirakuløse møde førte til en helikopterredning, tre livreddende operationer og en tydeligere forståelse af velsignelsen ved at være fast besluttet på at »fortsætte på sin vej«.
Ældste Dunn fandt hjælp, blev reddet og gennemgik tre livreddende operationer.
Denne oplevelse har øget min styrke, beslutsomhed og tro. Den styrkede og forberedte mig også til at håndtere andre af livets udfordringer. Jeg er sikker på, at når I »tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt« (1 Kor 13:7), vil I opbygge den modstandsdygtighed og styrke, I behøver for at håndtere livets udfordringer. I vil se Herrens hånd gøre jer ligeså stærke som det, der kommer på jeres vej – selv om det er selve »helvedes gab«.