Fred efter lammelse
Efter jeg var blevet lammet i et styrt, blev jeg ved med at tænke: »Hvorfor mig?« Men at gøre nogle få ting har hjulpet mig til at føle fred.
Foto bragt med tilladelse af familien Traveller.
I 2022 kørte mine venner og jeg i et lille terrængående køretøj i ørkenen, da vi kom ud for en ulykke. Jeg vågnede op liggende på jorden, og jeg var smurt ind i blod. Jeg kunne ikke mærke noget. Kort tid efter kom der en helikopter for at flyve mig på hospitalet. Jeg fandt ud af, at jeg havde brækket nakken to steder, og at jeg var lam fra skuldrene og ned.
Til at begynde med var det helt bestemt en prøvelse for mit vidnesbyrd. Jeg blev ved med at tænke: »Hvorfor mig?« Jeg forstod ikke, hvorfor alle mine venner slap fra ulykken, og jeg ikke gjorde. Jeg var en 16-årig gymnast og cheerleader, og det var ikke sådan, jeg have forestillet mig, at mit liv skulle være.
Vælg taknemmelighed
En dag efter ulykken havde jeg en rigtig dårlig dag, og jeg havde ikke lyst til at stå ud af sengen og tage til fysioterapi. Men jeg tog derhen og så en mand der, der var lam og forbrændt. Han smilede og talte med alle behandlerne, og jeg tænkte: »Hvis han kan, så kan jeg også.«
Efter den oplevelse kunne jeg fokusere mere på taknemmelighed. Jeg indså, hvor heldig jeg var, og jeg var i stand til at acceptere min situation lidt mere. Jeg indså, at jeg måtte vælge at vågne op og fokusere på de gode ting, såsom min fantastiske familie og Jesu Kristi evangelium.
Se ud over betegnelser
Jeg har fundet ud af, at det hjælper mig at hjælpe andre. Jeg kan huske, at jeg så et par teenagere til behandling, der var lamme. Jeg gik hen og talte med dem, for jeg ville have elsket, at nogen havde gjort det for mig.
Der er så mange mennesker, der gennemgår svære ting. Når er man til fysioterapi, bliver det meget synligt, at mange har prøvelser. I gymnasiet går alle også meget igennem, men der er ingen, der rigtigt ved det. Det er mere skjult. Der er alle disse betegnelser, som »fodboldspiller« og »cheerleader«. Nogle gange er det skræmmende at bryde med betegnelserne og få nye venner. Jeg kan godt lide cheerleading og gymnastik, og jeg har altid tænkt, at det definerede, hvem jeg var.
Men jeg indså, at de betegnelser ikke er alt i livet. Hvordan folk ser ud, hvordan de er anderledes end jer – det betyder ikke rigtig noget. I kan række ud til alle og fokusere på at hjælpe dem. Og nu er nogle af mine bedste venner mennesker, jeg aldrig havde forestillet mig at være venner med før.
Stol på Frelseren
Efter nogen tid på et genoptræningscenter har jeg fået bevægelse i mine arme og noget følelse i mine ben. Jeg fortsætter med at udvikle mig hver dag.
Jeg ved ikke, hvordan min fremtid bliver, og uden Herren ville jeg være ret bange. Men jeg fik for nyligt min patriarkalske velsignelse, og den hjælper mig til at føle mig sikker på, at uanset hvad der sker, så skal jeg nok klare det. At læse i skrifterne og bede mine bønner hver dag har også hjulpet mig igennem meget. Uden Jesus Kristus ved jeg, at mine kampe ville føles så meget værre. Han får mig til at føle fred, selv når tingene er svære.
Forfatteren bor i Utah i USA.