Unge stemmer

At dele og tjene

Gør godt i Ghana

Her i Ghana oplever man god kultur, god mad og vigtigst af alt gode venskaber med andre mennesker. Mange af mine venner er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og min bedste ven blev døbt for nogle få år siden. Hun kan godt lide at lave sjov med mig og sige: »Hvorfor sagde du ikke, at jeg skulle tilslutte mig Kirken noget tidligere?« Og hun har ret! Så nu gør jeg mere for at tage folk med i kirke, hjælpe dem til at deltage i aktiviteter og hjælpe dem til at se, hvad det hele handler om.

I min klasse i skolen er der kun tre medlemmer af Kirken. Det, vi tror på, er som en ny verden for nogle af mine klassekammerater. De stiller os ofte spørgsmål om evangeliet, og nogle af dem er svære at besvare. Hvis vi ikke kender svaret på et spørgsmål, drøfter vi det sammen og søger vejledning fra vores kirkeledere. Når vi ved, hvordan vi skal svare, fortæller vi vores klassekammerater, hvad vi ved er sandt. Jeg har endda inviteret nogle af dem til selv at komme og se, hvordan vores gudstjeneste er, og de har haft gode oplevelser til nadvermødet.

Jeg har også lært, at jo mere godt vi gør, jo tættere er Helligånden på os. Jeg hjælper ofte folk på gaden, hvis de bærer på mange ting. For nyligt så jeg denne kvinde bære nogle ting på hovedet. Jeg kendte ikke kvinden eller vidste noget om hende, men jeg gik hen til hende og spurgte, om jeg kunne hjælpe. Hun accepterede, så jeg tog nogle af de ting, hun bar på.

Da vi kom hjem til hende, fandt jeg ud af, at hun er bager. På det tidspunkt arbejdede jeg ikke, og jeg havde brug for en måde at spare lidt ekstra penge op. Hun vidste ikke, at jeg havde brug for arbejde. Ud af det blå fortalte hun mig, at hun godt kunne tænke sig nogen til at hjælpe hende med at bage brød mod betaling. Hun tilbød mig bestemte tidspunkter, der passede perfekt ind i min travle hverdag. Jeg tror ikke, at det var en tilfældighed, men en velsignelse fra Gud for at hjælpe andre. For mig var det vor himmelske Fader, der sagde: »Min dreng, jeg kan se det gode, du har gjort!«

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er fokusset, og at han er stien. Vi bør tjene ham og dem omkring os.

Joshua M. er 17 år gammel og fra Greater Accra-regionen i Ghana

Han kan lide at læse og dyrke sport, især fodbold.

En nytårsvelsignelse i Argentina

Jeg inviterede en ven med til en nytårsfest i kirken. Hun er ikke medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men har et godt indtryk af den. Da hun dukkede op, var hun fuld. Hun begyndte at få panikanfald og åbnede op for mig om de vanskeligheder, som hun og hendes familie befandt sig i. Jeg vidste, at jeg måtte hjælpe hende.

Jeg tog hende med hen til min far. Jeg spurgte ham, om han ville give hende en præstedømmevelsignelse. Jeg fortalte hende lidt om velsignelser, og hun sagde, at hun gerne ville have en. Efter velsignelsen holdt hun op med at græde og smilede endda!

Efter denne oplevelse stillede hun mig nogle spørgsmål om præstedømmet. Sammen med en anden ven fortalte jeg, hvordan evangeliet har velsignet os og vores familie.

Det føltes godt at dele evangeliet med min ven. For mig forsøger en Jesu Kristi discipel at være som Jesus Kristus og gøre de ting, han gjorde, især når vi lægger mærke til, at nogen går igennem en svær tid.

José J., er 14 år og fra Buenos Aires i Argentina

Han kan lide at spille klaver, cykle, synge, lave mad, kunst og musik.

Klassepræsidentens bøn

Det var en kold januardag, da jeg blev bedt om at tjene som Unge Kvinders klassepræsident. Det var mit første år i Unge Kvinders program, og selvom jeg ikke havde forventet at blive klassepræsident, var jeg utrolig glad. Jeg smilede og nikkede.

Derefter fik jeg at vide, at jeg skulle begynde at bede om, hvem mine rådgivere skulle være.

Min glæde forvandlede sig hurtigt til bekymring. Jeg var bange for, at jeg ville vælge de forkerte mennesker, eller endnu værre, at jeg slet ikke ville være i stand til at beslutte mig!

Senere samme aften fortalte jeg min mor, at jeg var bekymret for, at jeg ikke ville være i stand til at træffe en beslutning. Hun bad mig gå ind på mit værelse, bede en bøn og læse nogle vers fra Mormons Bog.

Jeg gik ind på mit værelse, stadig bekymret. Jeg bad en bøn og bad min himmelske Fader om at hjælpe mig med at træffe det rigtige valg. Så åbnede jeg skrifterne, hvor jeg var nået til, og læste det første vers, jeg så. Der stod: »Og Kristus har sagt: Hvis I har tro på mig, skal I have magt til at gøre hvad som helst, jeg anser for tjenligt« (Moro 7:33).

Da jeg havde læst det vers, vidste jeg, at vor himmelske Fader havde besvaret min bøn. Han var opmærksom på mig og ønskede at hjælpe mig. Alt, hvad jeg skulle gøre, var at sætte min lid til ham, så ville han hjælpe mig med at vide, hvad jeg skulle gøre.

Jeg ved, at Gud er opmærksom på os, og at han vil hjælpe os, hvis vi er villige til at tro på ham.

Emmeline K. er 14 år og fra Utah i USA

Hun elsker at skrive, kunst og musik, deriblandt at skrive sange til klaver og guitar.