Jesus Kristus er jeres styrke
Sømmelighed: Min lange rejse
»Mor, giv mig EN god grund til, at jeg skal klæde mig sømmeligt. Jeg har hørt dem allesammen.« (Eller det troede jeg i hvert fald.)
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg voksede op med kærlighed til princippet om sømmelighed, men det gjorde jeg ærligt talt ikke. Selvom mine forældre prøvede at lære mig, at sømmelighed var vigtigt, syntes jeg, at den påklædning i de serier, jeg så, var meget pænere end noget som helst sømmeligt.
Jeg hørte en masse grunde til at klæde sig sømmeligt, der ikke gav mening for mig, lige fra »sømmeligt er lækkert« til »Det er dit ansvar at klæde dig sømmeligt for at holde drengenes tanker rene.« Den måde, jeg klædte mig på, gav mig opmærksomhed. Jeg ønskede slet ikke tænke på velsignelserne ved at klæde mig sømmeligt, og jeg blev virkelig vred, når folk opfordrede mig til det.
»Giv mig en god grund«
En sommer var jeg ude med nogle venner. Min mor så det tøj, jeg havde på, og sagde: »Elizabeth, du er snart voksen. Du skal virkelig tænke over, hvilken slags person du gerne vil være, og hvad dit udseende signalerer.« Da hun sagde det, var jeg klar til at kæmpe imod.
»Mor, giv mig en god grund til, at jeg skal klæde mig sømmeligt. Jeg har hørt dem allesammen. Og jeg venter stadig på at høre noget, der ikke involverer drenge og deres tanker. Giv mig noget, hvad som helst, der giver mening.«
Hun kiggede et øjeblik ud ad vinduet. Efter noget tid i stilhed så hun kærligt op på mig og sagde: »Fordi det er et princip om lydighed, og du elsker vor himmelske Fader.«
Jeg var fuldstændig afvæbnet, ude af stand til at svare igen. Hendes ord plantede det frø, jeg havde brug for til at begynde at overvinde denne kamp.
Sandheden om sømmelighed
Jeg begyndte at indse, at sømmelighed ikke kun handlede om den måde, jeg klædte mig på. Ligesom advarslerne i skrifterne mod at gå med dyrt tøj (se Alma 5:53; Morm 8:36-39), var mit tøjvalg blot et symptom på at være stolt. Og den stolthed var noget, jeg i årevis havde holdt fast i. Jeg var ikke villig til at give slip på det, jeg selv ønskede, som i virkeligheden var bekræftelse og opmærksomhed for det, vor himmelske Fader ønskede for mig.
I vejledningen Til styrke for de unge står der: »Vor himmelske Fader ønsker, at vi ser hinanden, som dem vi virkelig er: Ikke bare fysiske legemer, men hans elskede børn med en guddommelig skæbne« (2022, s. 24). Jeg begyndte at se mit legeme som helligt, noget jeg skulle bruge for at ære Gud, ikke mig selv.
Fyldt med hans kærlighed
Da jeg begyndte at omvende mig, fyldte vor himmelske Fader de dele af mit hjerte, der ønskede opmærksomhed, med sin kærlighed. Det var så styrkende og gav mig så meget håb, at ønsket om usømmelighed begyndte at forlade min sjæl.
Den måde, jeg talte på, begyndte at ændre sig, min kærlighed til andre voksede, og mit ønske om at tjene voksede. Jeg adopterede ikke blot princippet om lydighed mod Gud i mit liv. Jeg begyndte at elske det. Jeg kunne mærke dets beskyttende kraft. Denne ændring hjalp mig til at forberede mig på at tage til templet og indgå smukke, hellige pagter i hans hus.
Nu elsker jeg sømmelighed, fordi jeg elsker lydighedsprincippet, hvilket jeg aldrig havde troet ville være muligt. Men vor himmelske Fader opgav mig aldrig, og han vil aldrig opgive jer, hvad I end kæmper med, selvom det er en lang og ujævn rejse.