Omsorg gør en forskel

Kate Hansen

Kirkens tidsskrifter

Amelia var ikke sikker på, at hun ville føle, at hun hørte til i kirken. Hun er så glad for, at folk rakte ud.

Amelia, en ung kvinde i New Zealand, havde ikke været i kirke i syv år.

Amelias forældres skilsmisse satte familien i en svær situation, og de besluttede at holde op med at komme i kirke. »Vi fik ikke støtte fra nogen,« husker Amelia.

Men en søndag, syv år senere, besluttede Amelias mor at give det en chance at gå i kirke. Hun havde en god oplevelse og inviterede sine døtre med tilbage til kirken. Amelia tænkte: »Hvad har jeg at tabe?«

»Jeg er så glad for, at du er her!«

»Til at begynde med var jeg lidt nervøs,« siger Amelia. »Jeg havde ikke den mest positive association til Kirken.«

Men hun besluttede sig for at tage imod sin mors invitation, og hun fortryder det ikke. »Så snart jeg gik ind i kirken, sagde folk til mig: ›Jeg har ikke set dig her før‹ og ›Velkommen til vores kirke‹ og ›Jeg er så glad for, at du er her!‹« husker Amelia.

»Ingen fremmedgjorde mig. Alle var virkelig imødekommende og venlige.«

Men da Amelia så sig omkring i kirken, begyndte hun at tænke, at hun måske alligevel ikke hørte til. »Jeg kunne ikke lade være med at tage afstand fra andre, fordi jeg begyndte at sammenligne mig selv med det, andre børn vidste, og hvem de kendte,« siger Amelia. »Mange børn i min menighed er i familie eller har været nære venner, siden de var små, så de virkede til at kende hinanden godt,« siger hun.

Efter nadvermødet kom biskoppen hen til Amelia og sagde: »Hej, jeg hedder biskop Watts. Jeg vil gerne have, at du møder alle.« Han tog hende med ind i Unge Kvinders klasseværelse og præsenterede hende for de andre piger. »Det var sådan en vigtig interaktion, fordi det gav mig denne gnist af håb om, at jeg kunne skabe et fællesskab der, hvor jeg var,« forklarer Amelia.

Og det opmuntrede hende til at tage i kirke igen den følgende søndag.

En lektion i venlighed

Næste uge mødte Amelia India, biskoppens datter. Hun sagde: »Hej, jeg så dig den anden dag. Mit navn er India. Det ville være rigtig rart at lære dig at kende.«

Den dag talte klassen om noget, Amelia endnu ikke havde lært. India lænede sig frem og spurgte: »Forstår du det?« Amelia sagde: »Nej.« Så India hjalp hende med at forstå lektionen.

»Jeg kan ikke huske lektionen nu, men jeg kan huske, hvordan hun bemærkede, at jeg havde brug for hjælp,« siger Amelia. »Hendes venlighed mod mig var den vigtigste lektie, jeg lærte den dag.«

India lærte Amelia alt, hun kunne om Kirken, og hun hjalp Amelia med at finde svar på hendes spørgsmål. I løbet af de første uger og måneder blev hun som en vejleder for Amelia. »Hun vidste altid præcis, hvad hun skulle sige,« husker Amelia. »Det var det mest åndelige, jeg havde oplevet i årevis.«

Da Amelia forsøgte at passe ind blandt nye mennesker, forsikrede India hende om, at ingen ville dømme hende for at være ny i kirken. »Hun fik mig til at føle mig godt tilpas med at være ny,« siger Amelia.

Amelia fortalte India lidt om hendes kampe i hendes familiesituation, herunder at have boet sammen med en voldelig far før sine forældres skilsmisse. »India var den første person, jeg stolede på i de omgivelser,« siger Amelia. »Jeg ved, at vor himmelske Fader udvirker mirakler, for når jeg talte med India, sagde hun altid noget, der hjalp. Hun sørgede for, at jeg aldrig følte mig alene.«

Amelia siger, at India forsikrede hende om, at hun kunne komme tilbage på sporet til det, vor himmelske Fader ønskede for hende. »Jeg tror ikke, at jeg var kommet tilbage til Kirken uden India eller biskop Watts,« siger Amelia.

Det handler om at række ud

Amelias og Indias venskab hjalp Amelia til at komme Frelseren nærmere. »Da jeg kom tilbage til kirken, var jeg ikke sikker på, hvordan man kan have et forhold til Jesus Kristus. India hjalp mig til at forstå, at selvom jeg ikke kunne se Frelseren, kunne jeg stadig mærke hans kærlighed, indflydelse og mirakler i mit liv,« forklarer Amelia. »Hun viste mig kristuslignende kærlighed. Nu vil jeg være nogens India. Jeg vil gerne være der for nogen, når de har brug for mig.«

Amelia tror på, at omsorg betyder mere end at påtage sig en opgave – det handler om at række ud til folk. »Det er at se nogen i en vanskelig situation og i stedet for at vente på, at de beder om hjælp, at være der, når de kan nyde godt af det,« siger Amelia. »India og biskop Watts tjente mig, da jeg var bekymret for ikke at have et fællesskab. Nu, hvor jeg har det, er jeg så glad for, at nogen rakte ud.«

Amelia ønsker, at andre unge ved, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker dem, selv når de ikke føler, at de hører til. »Hvis I føler, at I ikke er gode nok, eller I ikke hører til her i denne kirke, så husk, at dette også er jeres sted,« siger hun.

»Og I kan altid komme tilbage.«