Vi afslutter nu denne konference
Præsident Thomas S. Monson
Må I overveje de sandheder, I har hørt, og må de hjælpe jer til at blive endnu bedre, end I var, da konferencen begyndte.
Mit hjerte er fyldt nu, hvor vi skal afslutte denne storslåede konference. Vi er blevet så rigt velsignede, mens vi har lyttet til råd og vidnesbyrd fra dem, som har talt til os. Jeg tror, at I er enige med mig i, at vi har mærket Herrens Ånd, idet vores hjerte er blevet rørt, og vores vidnesbyrd blevet styrket.
Vi har atter nydt den smukke musik, som har beriget hvert møde ved konferencen. Jeg takker alle, som vist os deres talenter på dette område.
Min dybfølte tak går til hver eneste, som har talt til os, og også til dem, der har bedt bøn ved de enkelte møder.
Der er utallige personer, som arbejder enten i kulissen eller andre mindre synlige steder ved hver konference. Det ville ikke være muligt for os at afholde disse møder uden deres hjælp. Min tak går også til alle dem.
Jeg ved, at I sammen med mig ønsker at give udtryk for stor taknemlighed til de brødre og søstre, der er blevet afløst ved denne konference. Vi kommer til at savne dem. Deres bidrag til Herrens værk har været enormt og vil kunne mærkes i generationer.
Vi har også med opløftede hænder opretholdt brødre og søstre, som er blevet kaldet til nye stillinger ved denne konference. Vi byder dem velkommen og ønsker, at de skal vide, at vi ser frem til at tjene sammen med dem i Mesterens værk. De er blevet kaldet ved inspiration fra det høje.
Vi har oplevet en hidtil uset dækning af denne konference, som strækker sig over kontinenter og oceaner til mennesker overalt. Selv om vi fysisk er langt fra mange af jer, så kan vi mærke jeres ånd og hengivenhed, og vi sender vores kærlighed og påskønnelse til jer, uanset hvor I er.
Hvor er vi velsignede, brødre og søstre, ved at have Jesu Kristi gengivne evangelium i vores liv og i vores hjerte. Det rummer svar på livets store spørgsmål. Det giver mening og formål og håb i vores liv.
Vi lever i en problemfyldt tid. Jeg forsikrer jer om, at vor himmelske Fader er opmærksom på de udfordringer, vi står over for. Han elsker hver eneste en af os og ønsker at velsigne og hjælpe os. Må vi kalde på ham i bøn, som han opfordrede os til, da han sagde: »Bed altid, så vil jeg udøse min Ånd over dig, og stor skal din velsignelse blive – ja, større end om du skulle få jordiske skatte.«1
Mine kære brødre og søstre, må jeres hjem være fyldt med kærlighed og høflighed og med Herrens Ånd. Elsk jeres familie. Hvis der er uenighed eller strid blandt jer, så opfordrer jeg jer til at bilægge den nu. Frelseren sagde:
»Der skal ikke være nogen mundhuggerier blandt jer …
For sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men af Djævelen, som er faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden.
Se, det er ikke min lære … men det er min lære, at sådant skal afskaffes.«2
Som jeres ydmyge tjener gentager jeg kong Benjamins ord i hans tale til sit folk, da han sagde:
»Jeg har ikke befalet jer at … tænke, at jeg af mig selv er mere end et dødeligt menneske.
Men jeg er, ligesom I selv, underkastet alle slags skrøbeligheder i legeme og sind; alligevel er jeg blevet valgt … ved Herrens hånd … og jeg er blevet beskyttet og bevaret ved hans uforlignelige kraft, for at jeg kan tjene jer med al den kraft, det sind og den styrke, som Herren har skænket mig.«3
Mine elskede brødre og søstre, jeg ønsker af hele mit hjerte at gøre Guds vilje og tjene ham og tjene jer.
Nu, hvor vi tager hjem fra denne konference, nedkalder jeg himlens velsignelser over hver enkelt. Må I, der ikke er hjemme, komme sikkert hjem. Må I overveje de sandheder, I har hørt, og må de hjælpe jer til at blive endnu bedre, end I var, da konferencen begyndte for to dage siden.
Indtil vi mødes igen om seks måneder, beder jeg om, at Herrens velsignelser må være med jer, ja, over os alle, og jeg gør det i hans hellige navn, ja, i Jesu Kristi, vor Herres og Frelsers navn. Amen.