Hold det helligt
Ældste Paul B. Pieper
De Halvfjerds
Det hellige skal behandles med mere omhu, forsvares mere og agtes med mere ærbødighed.
Omkring 1.500 år f.Kr. blev en hyrde tiltrukket af en brændende busk på Horebbjergets skråning. Dette guddommelige møde var begyndelsen til Moses forvandling fra hyrde til profet og af hans arbejde fra at være fårehyrde til at indsamle Israel. 1.300 år senere blev en privilegeret ung præst ved kongens hof fascineret af en dømt profets vidnesbyrd. Dette møde var begyndelsen til Almas udvikling fra at være tjenestemand til Guds tjener. Næsten 2.000 år senere gik en 14-årig dreng ind i skoven for at søge svar på et ærligt spørgsmål. Joseph Smiths oplevelse i lunden placerede ham på en vej, der førte til, at han blev profet, og at Kirken blev genoprettet.
Moses, Almas og Joseph Smiths liv blev alle ændret ved møder med det guddommelige. Disse møder gav dem styrke til at forblive trofaste over for Herren og hans værk hele deres liv på trods af overvældende modstand og deraf følgende svære udfordringer.
Vores møde med det guddommelige er måske ikke så direkte eller dramatisk, men vore udfordringer er heller ikke så udfordrende. Men ligesom profeterne afhænger vores styrke til at holde trofast ud af, at vi anerkender, husker på og holder det helligt, som vi modtager fra det høje.
I dag er myndighed, nøgler og ordinancer blevet gengivet til jorden. Der er også hellig skrift og særlige vidner. De, der søger Gud, kan blive døbt til syndernes forladelse og blive bekræftet »ved håndspålæggelse for dåben med ild og Helligånden« (L&P 20:41). Med disse dyrebare, gengivne gaver vil vores møde med det guddommelige for det meste involvere det tredje medlem af Guddommen, Helligånden.
Åndens stemme kan bestandig sende bud.
Den frelser og leder mig.
(»Den lille, stille stemme«, Syng med mig, B-92)
Når Guds gode Helligånd
bringer sandhed til vort sind,
føres vi ved Jesu hånd
i en salig tilstand ind.
(»Guds gode Helligånd«, Salmer og sange, nr. 203)
Når vi søger svar fra Gud, føler vi den lille, stille stemme, som hvisker til vores ånd. Følelserne – indtrykkene – er så naturlige og så diskrete, at vi kan overse dem eller tilskrive dem vores fornuft eller intuition. Disse individuelle budskaber vidner om Guds personlige kærlighed og omsorg for hvert eneste af sine børn og deres personlige mission her i livet. Daglig overvejelse og nedskrivning af de tilskyndelser, der kommer fra Ånden, tjener to formål ved at hjælpe os med (1) at erkende vore personlige møder med det guddommelige og (2) at bevare dem til eget og fremtidige generationers brug. At nedskrive dem er desuden en formel erkendelse og anerkendelse af vores taknemlighed over for Gud, for »i intet forsynder mennesket sig imod Gud, eller mod ingen andre er hans vrede tændt end mod dem, der ikke anerkender hans hånd i alt« (L&P 59:21).
Med hensyn til det, vi modtager ved Ånden, sagde Herren: »Husk, at det, der kommer ovenfra, er helligt« (L&P 63:64). Hans udsagn er mere end en påmindelse; det er også en definition og en forklaring. Lys og kundskab fra himlen er hellig. Det er helligt, for himlen er dets kilde.
Hellig betyder, at det er vores ærbø-dighed og respekt værd. Når noget betegnes som helligt, så antyder Herren, at det er af højere værdi og prioritet end andre ting. Det hellige skal behandles med mere omhu, forsvares mere og agtes med mere ærbødighed. Helligt står højt i de himmelske værdiers hierarki.
Det, der er helligt for Gud, bliver kun helligt for os gennem udøvelse af vores handlefrihed. Hver især må vi vælge at acceptere og holde det helligt, som Gud har defineret som helligt. Han sender lys og kundskab fra himlen. Han inviterer os til at modtage det og behandle det som helligt.
Men »der er en modsætning i alt« (2 Ne 2:11). Det modsatte af helligt er profant eller sekulært – det, der er timeligt eller verdsligt. Det verdslige konkurrerer hele tiden med det hellige om vores opmærksomhed og prioritet. Viden om det timelige er essentielt for vores daglige liv. Herren instruerer os om at søge kundskab og visdom, at studere og lære visdomsord fra de bedste bøger og at gøre os bekendt med sprog, tungemål og folk (se L&P 88:118; 90:15). Derfor er valget om at sætte det hellige over det verdslige et valg om relativ prioritering, ikke om at udelukke det andet; »at være lærd er godt, hvis [vi] lytter til Guds råd« (2 Ne 9:29; fremhævelse tilføjet).
Den konstante kamp om prioritet mellem det hellige og det timelige i hvert eneste menneskes hjerte kan illustreres med Moses’ oplevelse ved den brændende busk. Der modtog Moses sin hellige kaldelse fra Jahve om at udfri Israels børn af trældom. Men til at begynde med fik hans timelige viden om Egypten og farao ham til at tvivle. Sluttelig valgte Moses at udøve tro på Herrens ord. Han undertrykte sin timelige viden og stolede på den hellige. Den tillid gav ham kraft til at overkomme verdslige udfordringer og føre Israel ud af Egypten.
Alma kunne have tvivlet på det åndelige vidnesbyrd, han havde fået, mens han lyttede til Abinadi, da de var flygtet fra Noas hære, for blot at blive slaver for Amulon. Men han stolede på det hellige og fik timelig styrke til at holde ud og til at flygte fra sine midlertidige prøvelser.
Joseph Smith stod over for et tilsvarende dilemma i de tidlige dage, hvor han oversatte Mormons Bog. Han kendte til pladernes hellige natur og oversættelsesarbejdet. Men han blev alligevel overtalt af Martin Harris til at prioritere de verdslige hensyn til venskab og økonomi i modstrid med de hellige instrukser. Som resultat deraf gik manuskriptet af det, der blev oversat, tabt. Herren bebrejdede Joseph for at »overlade det, der var helligt, til ugudelighed« (L&P 10:9) og fratog ham en tid pladerne og gaven at kunne oversætte. Da Josephs prioriteter atter var de rette, blev de hellige ting returneret, og arbejdet fortsatte.
Mormons Bog har andre eksempler på kampen med at prioritere det hellige. Den taler om troende, hvis tro ledte dem til livets træ for at spise af dens hellige frugt, Guds kærlighed. Men spotten fra menneskene i den store og rummelige bygning fik de troende til at ændre deres fokus fra det hellige til det verdslige (se 1 Ne 8:11, 24–28). Senere valgte nefitterne stolthed og benægtede profetiens og åbenbarelsens ånd, idet de »drev spot med det, der var helligt« (Hel 4:12). Selv nogle øjenvidner til tegnene og miraklerne i forbindelse med Herrens fødsel valgte at afvise hellige himmelske manifestationer til fordel for verdslige forklaringer (se 3 Ne 2:1–3).
I dag fortsætter kampen. Verdslige stemmer vokser i lydstyrke og intensitet. De tilskynder i stigende grad troende til at forlade lærdomme, som verden betragter som irrationelle og urimelige. Fordi »vi ser i et spejl, i en gåde« (1 Kor 13:12) og ikke forstår »betydningen af alting« (1 Ne 11:17), kan vi til tider føle os sårbare og i behov for større åndelig forvisning. Herren sagde til Oliver Cowdery:
»Hvis du ønsker et yderligere vidnesbyrd, så læg dig den nat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte, for at du kunne få sandheden om dette at vide.
Gød jeg ikke fred i din sjæl med henblik på denne sag? Hvad større vidnesbyrd kan du få end et fra Gud?« (L&P 6:22–23).
Herren mindede Oliver Cowdery og os om at stole på hellige og personlige vidnesbyrd, som vi allerede tidligere havde modtaget, når vores tro bliver udfordret. Ligesom for Moses, Alma og Josef tjener disse guddommelige møder som åndelige ankre, der holder os sikre og på rette kurs, når vi bliver prøvet.
Det hellige kan ikke forkastes selektivt. De, der vælger at forlade blot en hellig ting, vil få deres sind formørket (se L&P 84:54), og medmindre de omvender sig, skal det lys, de har, blive taget fra dem (se L&P 1:33). Uden at være fast forankret til det hellige, vil de moralsk set finde sig selv drivende rundt på det sekulære hav. I modsætning hertil modtager de, der betragter det hellige som helligt, løfter: »Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lyset og forbliver i Gud, får mere lys, og det lys bliver klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24).
Må Herren velsigne os, så vi altid kan genkende, huske på og holde det helligt, som vi har modtaget fra oven. Jeg vidner om, at gør vi det, så vil vi have styrken til at udholde prøvelser og overkomme de udfordringer, vi oplever i dag. I Jesu Kristi navn. Amen.