En sikker grundvold
Biskop Dean M. Davies
Andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd
Lad os acceptere Frelserens invitation om at komme til ham. Lad os bygge vores liv på en tryg og sikker grundvold.
Den 17. oktober 1989, da jeg kørte hjem fra arbejde, nærmede jeg mig et lyskryds ved Market og Beale Street i San Francisco i Californien. På det tidspunkt følte jeg bilen ryste og tænkte: »Jeg må være punkteret.« Da bilen fortsatte med at ryste, bemærkede jeg en bus ret tæt på mig og tænkte: »Den bus ramte mig lige!« Så rystede bilen mere og mere, og jeg tænkte: »Alle fire dæk må være punkteret!« Men det var ikke punkteringer eller bussen – det var et voldsomt jordskælv! Da jeg stoppede ved det røde lys, var der krusninger på fortovet ligesom bølger på havet, der rullede ned ad Market Street. Foran mig svingede en høj kontorbygning fra side til side, og mursten faldt ned fra en ældre bygning til venstre for mig, idet jorden fortsatte med at ryste.
Loma Prieta-jordskælvet ramte San Francisco Bay-området kl. 17.04 den dag og efterlod op til 12.000 mennesker hjemløse.
Jordskælvet forårsagede stor skade i San Francisco Bay-området, især på ustabil jord i San Francisco og Oakland. I San Francisco er Marina District blevet »opført på en opfyldning, der er lavet af en blanding af sand, grus, murbrokker … og andre materialer, der indeholder en høj procentdel af grundvand. Noget af opfyldningen er murbrokker, der blev dumpet i San Francisco-bugten efter jordskælvet i 1906.«1
Omkring 1915 blev der opført boligblokke på opfyldningen. Ved jordskælvet i 1989 blev denne vandmættede, ustabile blanding af mudder, sand og murbrokker forvandlet til en flydende masse, der fik bygningerne til at kollapse. Bygningerne var ikke blevet bygget på en sikker grundvold.
Loma Prieta-jordskælvet påvirkede manges tilværelse, deriblandt min egen. Da jeg grundede over begivenhederne den dag, bekræftede det igen i mit sind og hjerte, at vi skal bygge på en sikker grundvold for med held at modstå livets storme, jordskælv og katastrofer.
Den nefitiske profet, Helaman, beskrev tydeligt vigtigheden af at bygge vores liv på en sikker grundvold, endog på Jesu Kristi klippe: »Og se, mine sønner, husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).
I udviklingen af moderne templer bliver der givet omhyggelig opmærksomhed til konstruktionen, ingeniørarbejdet og brugen af byggematerialer. Grundig test af jorden og geologien finder sted på byggegrunden, hvor templet vil blive opført. Studier af vind, regn og ændringer i vejret i området tages med i betragtning, så det færdigbyggede tempel kan modstå ikke blot storme og klima, der er almindeligt i området, men templet bliver designet og placeret til at modstå uventede jordskælv, tyfoner, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, som kan finde sted. I mange templer bliver pæle af beton eller stål slået dybt ned i jorden for at fastholde templets fundament.
Som designerne og bygningshåndværkerne i vor tid har vor kærlige og venlige himmelske Fader og hans Søn forberedt planer, redskaber og andre hjælpekilder til vores brug, så vi kan bygge og udforme vores liv til at være sikkert og urokkeligt. Planen er frelsesplanen, den store plan for lykke. Planen fremlægger et klart billede og forståelse af begyndelsen og enden for os, og de afgørende skridt, deriblandt ordinancer, som er nødvendige for hvert af Faderens børn for at være i stand til at vende tilbage til hans nærhed og hvile sammen med ham for evigt.
Tro, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden er en del af livets »plan«. De hjælper til at forme de passende byggeblokke, som vil forankre vores liv til Kristi forsoning. Disse danner og udformer den støttende struktur i en persons liv. Ligesom tempeltegninger har specifikationer, der detaljeret beskriver, hvordan man former og sammenføjer vigtige komponenter, bliver bøn, studium af skriften, det at nyde nadveren og at modtage afgørende præstedømmeordinancer de »specifikationer«, som integrerer og binder livets struktur sammen.
Balance i anvendelsen af disse specifikationer er vigtig. I processen med at lave beton bliver præcise mængder sand, grus, cement og vand fx brugt for at opnå den største styrke. En forkert mængde eller udeladelse af et af disse elementer ville gøre betonen svag og ude af stand til at udføre dens vigtige funktion.
På samme måde risikerer vi også, hvis vi ikke sørger for den passende balance i vores liv med daglig personlig bøn, at mætte os med skrifterne, den ugentlige styrke ved at nyde nadveren og ofte deltager i præstedømmeordinancer såsom tempelordinancer, at blive svækket i vores åndelige strukturelle styrke.
I et brev til efeserne sagde Paulus det på denne måde, hvilket vi kan anvende ved behovet for en balanceret og integreret udvikling af vores karakter og sjæl: »I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren« (Ef 2:21).
Bøn er et af de mest basale og vigtigste grundlæggende principper i vores tro og karakter. Gennem bøn er vi i stand til at udtrykke vores taknemlighed, kærlighed og hengivenhed for Gud. Gennem bøn kan vi underlægge vores vilje til hans og modtage styrken til at rette vores liv efter hans lære. Bøn er vejen, vi kan følge for at søge hans indflydelse i vores liv, endog åbenbaring.
Alma sagde: »Rådfør dig med Herren i alle dine gerninger, så vejleder han dig til din gavn; ja, når du lægger dig om aftenen, da læg dig for Herren, så han kan våge over dig i din søvn; og når du står op om morgenen, lad da dit hjerte være fuldt af tak til Gud; og hvis du gør dette, skal du blive løftet op på den yderste dag« (Alma 37:37).
At fortælle Gud om vore tanker, følelser og ønsker gennem oprigtig og inderlig bøn bør for os alle blive lige så vigtigt og naturligt som at ånde og spise.
At søge skrifterne dagligt vil også styrke vores tro og karakter. Ligesom vi har brug for mad til at nære vores fysiske legeme, vil vores ånd og sjæl blive fyldt op og styrket af at lade os mætte af Kristi ord, der står i profeternes skrivelser. Nefi sagde: »Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3).
Selvom det er godt at læse skrifterne, er læsningen ikke nok til at fange hele dybden og bredden i Frelserens lære. At søge, grunde og anvende Kristi ord, som der undervises i i skrifterne, vil bringe visdom og kundskab, der går udover vores jordiske forståelse. Det vil styrke vores forpligtelse og give os åndelige reserver til at gøre vores bedste i alle situationer.
Et af de vigtigste skridt, vi kan tage for at styrke vores liv og forblive fast forbundet med Frelserens grundvold, er værdigt at nyde nadveren hver uge. Nadverordinancen giver ethvert kirkemedlem mulighed for at tænke over sit liv på forhånd, at overveje handlinger eller manglende handlinger, som man er nødt til at omvende sig fra og så nyde brødet og vandet som hellige symboler i ihukommelse af Jesu Kristi legeme og blod, et vidne på hans forsoning. Hvis vi tager den oprigtigt og ydmygt, fornyer vi evige pagter, bliver renset og helliggjort og modtager løftet, at vi vil have hans Ånd hos os altid. Ånden virker som en slags mørtel, et svejsende led, der ikke blot helliggør, men også bringer alt til vores hukommelse og vidner igen og igen om Jesus Kristus. Værdig deltagelse i nadveren styrker vores personlige forbindelse til grundvolden, ja, Jesus Kristus.
Under sin tjenestegerning underviste Frelseren med kærlighed og klarhed om læresætningerne, principperne og de nødvendige handlinger, der ville bevare vores liv og styrke vores karakter. Ved slutningen af bjergprædikenen erklærede han:
»Den, som derfor hører disse mine ord og handler efter dem, vil jeg sammenligne med en vís mand, som byggede sit hus på en klippe –
og regnen faldt, og oversvømmelserne kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt ikke, for det var grundlagt på en klippe.
Og enhver, som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, skal sammenlignes med en tåbe, som byggede sit hus på sandet –
og regnen faldt, og oversvømmelserne kom, og vindene blæste og slog imod dette hus, og det faldt, og stort var dets fald« (3 Ne 14:24–27; se også Matt 7:24–27).
Brødre og søstre, ingen af os vil bevidst bygge vores hjem, arbejdspladser eller hellige tilbedelseshuse på sand eller murbrokker eller uden passende tegninger og materialer. Lad os acceptere Frelserens invitation om at komme til ham. Lad os bygge vores liv på en tryg og sikker grundvold.
Jeg bærer ydmygt vidnesbyrd om, at vi ved at forankre vores liv i Jesus Kristus og hans forsoning og ved omhyggeligt at følge hans planer for vores lykke, deriblandt daglig bøn, dagligt skriftstudium og ugentligt nyder nadveren, vil blive styrket, vi vil opleve virkelig personlig vækst og varig omvendelse, vi vil være bedre forberedt til at modstå livets storme og katastrofer, vi vil opleve den lovede glæde og lykke, og vi vil have vished om, at vores liv er bygget på en sikker grundvold – en grundvold, der aldrig falder. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.