Jeres hellige steder

Ann M. Dibb

Andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab

Hvad enten jeres hellige steder er geografiske eller øjeblikke i tid, er de lige hellige og har utrolig styrke og kraft.

Vores GUF-tema for 2013 kommer fra afsnit 87 i Lære og Pagter. Denne instruktion står i tre forskellige afsnit, så formaningen er tydeligvis vigtig. Den forklarer, hvordan vi kan blive beskyttet, styrket og få fred i urolige tider. Den inspirerede instruktion lyder: »Stå derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte.«¹

Når jeg tænker over dette tema, kan jeg ikke lade være med at spekulere på følgende: »Hvad er det for nogle ›hellige steder‹, som vor himmelske Fader henviser til?« Præsident Ezra Taft Benson har forklaret: »Hellige steder omfatter vore templer, vore kirkebygninger, vores hjem og Zions stave, der … ›må tjene som forsvar og som tilflugt.‹«² Udover disse tror jeg, at vi hver især kan finde mange flere hellige steder. Vi tænker i første omgang på ordet sted som fysiske omgivelser eller et geografisk sted. Men et sted kan være »en bestemt tilstand, et standpunkt eller en sindstilstand.«³ Det betyder, at hellige steder også kan omfatte øjeblikke i tid – øjeblikke, hvor Helligånden vidner for os, øjeblikke, hvor vi føler vor himmelske Faders kærlighed, eller øjeblikke, hvor vi får svar på vore bønner. Derudover tror jeg, at når som helst I har mod til at gå ind for det, der er rigtigt, især i situationer, hvor ingen andre er villige til det, skaber I et helligt sted.

I hele Joseph Smiths korte, men storslåede liv stod han virkelig »på hellige steder« og lod sig ikke flytte. Som teenager blev han urolig over det religiøse røre i sit lokalsamfund og ønskede at vide, hvilken af alle kirkerne der var sand. Skovområdet tæt på hans hjem blev et helligt sted, da han knælede mellem træerne og udtalte sin første bøn højt. Hans bøn blev besvaret, og i dag omtaler de sidste dages hellige dette skovområde som den hellige lund.

Unge piger rundt om i verden har også stået på hellige steder i naturen på pigelejr. En leder fortalte mig en beretning om en ung piges oplevelse. Pigen var mindre aktiv og var lidt skeptisk over at skulle have en åndelig oplevelse i naturen. Efter den første dag fortalte hun sin leder: »Det er fantastisk at være her, men kan vi ikke udelade al den snak om Ånden? Jeg er her for at være på lejr, nyde naturen, være sammen med mine venner og have det sjovt!« Efter det afsluttende vidnesbyrdmøde erkendte den samme pige imidlertid med tårer i øjnene: »Jeg vil ikke hjem. Hvordan kan jeg have det, jeg føler lige nu, denne Ånd, hos mig hele tiden?« Hun havde opdaget et helligt sted.

Et andet helligt sted, Joseph Smith havde, var hans soveværelse. Det kan være svært at forestille sig, for ligesom mange af jer delte han soveværelse med sine søskende. Det blev et helligt sted, da han bad med stor tro, ydmyghed og med et behov. Han forklarede: »Efter at jeg var gået i seng for natten, hengav jeg mig til bøn og anråbelse af Gud den Almægtige om tilgivelse for alle mine synder og tåbeligheder.«⁴ De tre år, der var gået, siden Joseph havde haft sit syn i den hellige lund, havde ikke været lette. Den 17-årige Joseph havde udholdt endeløs hån, latterliggørelse og tyranni. Men den aften i Josephs soveværelse viste englen Moroni sig som svar på hans indtrængende bøn. Joseph modtog kundskab og trøst. Den aften blev hans soveværelse et helligt sted.

Mens jeg så et Mormon Message for Youth, blev jeg vidne til et andet soveværelse, der var blevet et helligt sted. Videoen viser Ingrid Delgado, en ung pige fra El Salvador, som udtrykker sine følelser om templet. Hun siger: »Det er godt at vide, vi har et sted, hvor vi kan komme væk fra verden og modtage hellige ordinancer og hjælpe andre, der ikke kunne modtage dem i dette liv.« Mens hun taler, viser videoen Ingrid, der læser i skrifterne, omgivet af Mormonoter, citater, Unge Pigers Personlig fremgang, billeder af sin familie og templet, og ja, sine yndlingstøjdyr.⁵ Hun har måske uden at være klar over det skabt sit hellige sted væk fra verden. Jeg spekulerer på, hvor mange gange Ingrid har læst i sine skrifter, følt Ånden og fået svar på sine bønner på sit hellige sted.

Et andet uventet helligt sted i Joseph Smiths liv var fængslet i Liberty. Ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »Der var ikke nogen mere byrdefuld tid i Josephs liv end denne grusomme, ulovlige og uberettigede indespærring.« Ældste Holland fortsatte med at forklare, at fængslet i Liberty siden er blevet omtalt som et »fængselstempel« på grund af de hellige oplevelser, som profeten Joseph Smith havde der.⁶

Nogle af jer unge piger oplever måske jeres eget fængsel i Liberty, et sted, hvor I oplever ydmygelse, et sted, hvor I ikke mærker nogen kærlig omsorg, et sted, hvor I bliver hånet, plaget, tyranniseret eller måske endda gjort fysisk fortræd. Til jer unge piger tilbyder jeg ældste Hollands ord: »I kan have hellige, åbenbarende, dybt belærende oplevelser med Herren selv i den mest ulykkelige tid i jeres liv … mens I udholder de mest smertefulde uretfærdigheder, når I står over for de mest uoverstigelige forhindringer og den værste modstand, I nogensinde har mødt.«⁷ Med andre ord kan I ligesom profeten Joseph Smith skabe og stå på hellige steder, selv i de vanskeligste tider I nogensinde har oplevet.

Kirsten fortalte mig som ung voksen om sin smertefulde oplevelse. High school havde været hendes fængsel i Liberty. Heldigvis havde musiklokalet været et tilflugtssted. Hun sagde: »Da jeg trådte ind i det lokale, var det, som om jeg trådte ind på et trygt sted. Der var ingen nedværdigende eller nedgørende bemærkninger, ingen banden. I stedet hørte vi opmuntrende og kærlige ord. Vi var venlige mod hinanden. Det var et sted med glæde. Musiklokalet var fyldt med Ånden, mens vi øvede os og spillede musik. Sådan var det i lokalet for en stor del takket være orkesterlederens indflydelse. Han var et godt, kristent menneske. Når jeg ser tilbage, var high school et sted, der udviklede mig. Det var svært, men jeg lærte ukuelighed. Jeg vil altid være taknemlig for mit tilflugtssted, mit hellige sted, mit musiklokale.«⁸

Har I her i aften tænkt over jeres hellige steder? Jeg har bedt hundredvis af unge piger om at fortælle mig om deres »hellige steder«. Hvad enten de er geografiske eller øjeblikke i tid, er de lige hellige og har utrolig styrke og kraft. Her er ni af deres gribende svar:

Et: »Jeg var på hospitalet og holdt min nye lillebror.«
To: »Hver gang jeg læser min patriarkalske velsignelse, føler jeg, at min himmelske Fader kender og elsker mig.«
Tre: »Den dag, jeg blev 12, kom de unge piger i menigheden og dekorerede min dør med papirhjerter.⁹ Jeg følte mig så elsket, velkommen og glad!«
Fire: »Da jeg læste i mine skrifter en dag, sprang en sætning mig i øjnene. Jeg havde fundet svaret på mine bønner.«
Fem: »Jeg tog til en fest, hvor folk drak og deltog i andre upassende aktiviteter. Ånden fortalte mig, at jeg skulle vende om og gå hjem. Det gjorde jeg, og, ja, der var sociale følger. Det øjeblik gav mig imidlertid den tillid, jeg havde brug for til at vide, at jeg kunne efterleve evangeliet.«
Seks: »Jeg tænkte under nadveren på forsoningen. Jeg indså, at jeg var nødt til at tilgive en anden, som jeg var vred på. Mit valg om at tilgive var en positiv handling, der bragte forsoningen ind i min hverdag.«
Syv: »Da jeg havde deltaget i præsentationsaftenen med min mor, kyssede hun mig på kinden og fortalte mig, at hun elskede mig. Det var første gang, jeg kan huske, at hun gjorde det.«
Otte: »Med min biskops forsikring vidste jeg, at løftet i skrifterne var sandt: ›Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne.‹¹⁰ Jeg følte håb og vidste, at jeg kunne begynde min længerevarende omvendelsesproces.«
Og den sidste: »En aften samlede jeg mod til at fortælle om mine følelser for evangeliet og give en Mormons Bog til min bedste ven. Senere var jeg så privilegeret at kunne deltage ved hendes dåb. Nu går vi i kirke sammen.«

Lad mig fortælle jer om et af mine hellige steder. Engang følte jeg mig overvældet, ængstelig og fuldstændig alene. I tavshed bad jeg: »Himmelske Fader, jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre dette. Vil du ikke nok hjælpe mig?« Snart kom en person helt uventet hen til mig, lagde en hånd på min skulder og kom med oprigtige og opmuntrende ord. I det øjeblik følte jeg fred. Jeg følte mig anerkendt. Alt forandrede sig. Præsident Spencer W. Kimballs ord kom til mig: »Gud holder virkelig øje med os, og han passer på os. Men det er sædvanligvis gennem et andet menneske, at han tilgodeser vore behov.«¹¹ For mig blev det øjeblik, det sted, helligt.

Kære unge piger, der er utallige andre hellige steder, jeg ville ønske, vi kunne tale om med hinanden. Når I i aften kommer hjem, opfordrer jeg jer til i jeres dagbog at nedskrive disse steder, som I tænker på og husker. Det står klart for mig, at tusinder af jer står på hellige steder. Disse steder giver jer beskyttelse, styrke og fred i urolige tider. Jeres vidnesbyrd vokser og bliver stærkere, fordi I står for sandhed og retfærdighed på små, enkle og storslåede måder.

I, Kirkens ædle unge, er mine helte. Jeg elsker jer. Jeg kan mærke vor himmelske Faders utrolige kærlighed til jer, og jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at Jesu Kristi evangelium er sandt. Han venter, rede til at holde jer oppe, når I »stå[r] … på hellige steder og [ikke lader jer] flytte«. Jeg elsker og opretholder præsident Thomas S. Monson, vores sande profet, der opmuntrer os. Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.