Helligånden
Ældste Robert D. Hales
De Tolv Apostles Kvorum
Jeg udtrykker min kærlighed og taknemlighed til vor himmelske Fader for Helligåndsgaven, gennem hvilken han åbenbarer sin vilje og støtter os.
Mine elskede brødre og søstre, jeg taler i dag til jer som en Herrens tjener og også som oldefar. Til jer og til mine elskede efterkommere vil jeg undervise og bære vidnesbyrd om den bemærkelsesværdige Helligåndsgave.
Jeg begynder ved at anerkende Kristi lys, der gives til »enhver, der kommer til verden«. Vi har alle gavn af dette hellige lys. Det er »i alt og gennem alt«, og det gør os i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert.
Men Helligånden er noget andet end Kristi lys. Han er det tredje medlem af Guddommen, en adskilt person, der består af ånd, med hellige ansvar, og som er ét i formål med Faderen og Sønnen.
Som medlemmer af Kirken kan vi have Helligåndens følgeskab hele tiden. Gennem Guds gengivne præstedømme døbes vi ved nedsænkning til syndernes forladelse og bekræftes derefter som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I den ordinance får vi Helligåndsgaven ved håndspålæggelse af bærere af præstedømmet. Derefter kan vi modtage og beholde Helligåndens følgeskab ved altid at erindre Frelseren, holde hans bud, omvende os fra vore synder og værdigt tage del i nadveren på sabbatsdagen.
Helligånden giver os personlige åbenbaringer for at hjælpe os med at træffe store beslutninger i livet om sådanne ting som uddannelse, mission, karriere, ægteskab, børn, hvor vi skal bo med vores familie og så videre. I disse anliggender forventer vor himmelske Fader, at vi bruger vores handlefrihed, udtænker situationen i vores sind i henhold til evangeliets principper og forelægger beslutningen for ham i bøn.
Personlig åbenbaring er afgørende, men det er kun en del af Helligåndens arbejde. Som skrifterne bekræfter, så vidner Helligånden også om Frelseren og Gud Faderen. Han lærer os om »rigets fredsskabende sandheder og får os til at blive »rige i håbet«. Han »leder [os] til at gøre det gode [og] til at handle ret«. Han giver »til enhver … en [åndelig] gave … så alle kan få gavn deraf«. Han »giver [os] kundskab« og »minde[r os] om alt«. Gennem Helligånden kan vi »blive helliggjort« og modtage »forladelse for [vore] synder«. Han er vores »Talsmand«, den samme, »som [blev lovet til Frelserens] disciple«.
Jeg minder os alle om, at Helligånden ikke er givet for at kontrollere os. Nogle af os søger uklogt Helligåndens vejledning ved enhver lille beslutning i vores liv. Det bagatelliserer hans hellige rolle. Helligånden ærer princippet om handlefrihed. Han taler til vores sind og vores hjerte om mange vigtige anliggender.
Vi kan hver især føle Helligåndens indflydelse på forskellige måder. Hans tilskyndelser vil blive følt med forskellige grader af intensitet i forhold til vore personlige behov og forhold.
I disse sidste dage erklærer vi, at kun profeten kan modtage åbenbaring gennem Helligånden for hele Kirken. Nogle glemmer det, som da Aron og Miriam forsøgte at overbevise Moses om at være enige med dem. Men Herren underviste dem og os. Han sagde:
»Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham …
med ham taler jeg ansigt til ansigt.«
Nogle gange frister modstanderen os med falske ideer, som vi kan forveksle med Helligånden. Jeg vidner om, at hvis vi trofast adlyder befalingerne og overholder vore pagter, vil vi ikke blive bedraget. Gennem Helligånden vil vi være i stand til at skelne disse falske profeter, der underviser i lærdomme, som er menneskebud.
Når vi selv modtager inspiration fra Helligånden, er det godt at huske på, at vi ikke kan modtage åbenbaring for andre. Jeg kender en ung mand, der fortalte en ung kvinde: »Jeg havde en drøm om, at du skal være min hustru.« Den unge kvinde tænkte over den udtalelse og svarede så: »Når jeg får den samme drøm, så kommer jeg og taler med dig.«
Vi kan alle blive fristet til at lade vore personlige ønsker overvinde Helligåndens vejledning. Profeten Joseph Smith bønfaldt vor himmelske Fader om tilladelse til at låne Martin Harris de første 116 sider af Mormons Bog. Joseph mente, at det var en god ide. I begyndelse gav Helligånden ham ikke nogen bekræftende følelse. Til sidst tillod Herren alligevel Joseph at låne siderne ud. Martin Harris mistede dem. For en tid trak Herren profetens oversættelsesgave tilbage, og Joseph lærte en smertefuld, men værdifuld lektie, der formede resten af hans tjenestegerning.
Helligånden er central for genoprettelsen. Profeten Joseph fortalte, at han læste Jakobs Brev 1:5 som dreng: »Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig.« Det stærke indtryk, som Joseph Smith beskrev, var Helligåndens indflydelse. På grund af det gik Joseph ind til en lund i nærheden af sit hjem og knælede ned for at spørge Gud. Det første syn, der fulgte, var i sandhed betydningsfuldt og storslået. Men vejen til dette personlige besøg af Faderen og Sønnen begyndte med en tilskyndelse fra Helligånden om at bede.
De åbenbarede sandheder om det gengivne evangelium kom gennem mønsteret med at søge i bøn og derpå at modtage og følge Helligåndens tilskyndelser. Tænk over disse eksempler: Oversættelsen af Mormons Bog, gengivelsen af præstedømmet og dets ordinancer, begyndende med dåb, og organiseringen af Kirken – for at nævne nogle få. Jeg vidner i dag om, at åbenbaring fra Herren til Det Første Præsidentskab og De Tolv kommer ifølge det samme hellige mønster. Det er det samme hellige mønster, der muliggør personlig åbenbaring.
Vi hylder alle, der har fulgt Helligånden for at modtage det gengivne evangelium, begyndende med Joseph Smiths egne familiemedlemmer. Da den unge Joseph fortalte sin far om Moronis besøg, modtog hans far selv et bekræftende vidnesbyrd. Joseph blev med det samme løst fra sine forpligtelser på gården og blev opfordret til at følge englens vejledning.
Lad os som forældre og ledere gøre ligeså. Lad os opfordre vore børn og andre til at følge Helligåndens vejledning. Når vi gør det, så lad os selv følge Helligåndens eksempel, lede ved mildhed, sagtmodighed, venlighed, langmodighed og uskrømtet kærlighed.
Helligånden er et medium for Guds værk i familier og i hele Kirken. Med den forståelse må jeg så fortælle nogle få personlige eksempler på Helligåndens virke i mit eget liv og i min tjeneste for Kirken? Jeg fortæller dem som et personligt vidnesbyrd om, at Helligånden velsigner os alle.
For mange år siden planlagde søster Hales og jeg at invitere nogle af mine arbejdskolleger til en særlig middag i vores hjem. På vej hjem fra mit kontor fik jeg den tilskyndelse, at jeg skulle stoppe hos en enke, som jeg var hjemmelærer for. Da jeg bankede på søsterens dør, sagde hun: »Jeg har bedt om, at du måtte komme.« Hvor kom den tilskyndelse fra? Helligånden.
Engang efter en alvorlig sygdom præsiderede jeg over en stavskonference. For at bevare min energi planlagde jeg at forlade kirkebygningen lige efter præstedømmets lederskabsmøde. Men efter afslutningsbønnen sagde Helligånden til mig: »Hvor går du hen?« Jeg blev inspireret til at give hånd til alle, da de forlod lokalet. Da en ung ældste trådte frem, blev jeg tilskyndet til at give ham et særligt budskab. Han kiggede ned, og jeg ventede på, at hans øjne kom op og mødte mine, hvorpå jeg kunne sige: »Bed til vor himmelske Fader, lyt til Helligånden, følg de tilskyndelser, du får, og så vil alt gå godt i dit liv.« Senere fortalte stavspræsidenten mig, at den unge mand lige var kommet tidligt hjem fra sin mission. Stavspræsidenten havde ud fra en klar tilskyndelse lovet den unge mands far, at hvis han tog sin søn med til præstedømmemødet, så ville ældste Hales tale med ham. Hvorfor stoppede jeg op og gav alle folk hånden? Hvorfor stoppede jeg op for at tale med denne særlige unge mand? Hvad var kilden til mit råd? Det er enkelt: Helligånden.
Tidligt i 2005 blev jeg vejledt til at forberede et budskab til generalkonferencen om seniormissionærer. Efter konferencen sagde en bror: »Da vi lyttede til konferencen … rørte Herrens Ånd straks det inderste af min sjæl … Det var ikke til at misforstå budskabet til mig og min elskede hustru. Vi skulle tage på mission, og vi skulle gøre det nu. Da jeg … så på min hustru, så jeg, at hun havde modtaget det samme indtryk fra Ånden.« Hvad havde medført dette stærke, samtidige svar? Helligånden.
Til mine egne efterkommere og til alle indenfor min røsts rækkevidde bærer jeg mit vidnesbyrd om personlig åbenbaring og en konstant strøm af daglig vejledning, advarsel, opmuntring, styrke, åndelig renselse, trøst og fred, der er kommet til vores familie gennem Helligånden. Gennem Helligånden oplever vi Kristi »store, milde barmhjertighed« og mirakler, der ikke ophører.
Jeg bærer mit særlige vidnesbyrd om, at Frelseren lever. Jeg udtrykker min kærlighed og taknemlighed til vor himmelske Fader for Helligåndsgaven, gennem hvilken han åbenbarer sin vilje og støtter os i vores liv. I Jesu Kristi navn. Amen.