Frugt
Hold jeres øjne og jeres hjerte fokuseret på Frelseren Jesus Kristus og den evige glæde, der kun kommer gennem ham.
Jeg ved godt, hvad I tænker! En sidste taler og så skal vi høre fra præsident Nelson. I håb om at fange jeres opmærksomhed i nogle få minutter, mens vi venter på vores elskede profet, har jeg valgt et meget forfriskende emne: Mit emne er frugt.
Med farve, konsistens og sødme fra bær, bananer, vandmeloner og mangoer eller fra mere eksotiske frugter som hornmelon eller granatæbler, har frugt længe været en højt skattet delikatesse.
Frelseren sammenlignede, mens han gik på jorden, god frugt med noget af evig værdi. Han sagde: »På deres frugter kan I kende dem«. »Ethvert godt træ [bærer] gode frugter«. Han opfordrer os til at samle »afgrøde til evigt liv«.
I en meget levende drøm, som vi alle kender godt fra Mormons Bog, befinder profeten Lehi sig i »en mørk og dyster ørken.« Der er tilsølet vand, en tåge af mørke, mærkelige veje og forbudne stier så vel som en jernstang langs den snævre og trange sti, der fører til et smukt træ med »frugt … [der gør] én lykkelig.« Lehi sagde, da han fortalte om sin drøm: »Jeg … spiste af frugten … den var yderst sød, mere end alt andet, som jeg nogen sinde før havde smagt … [Og den] fyldte … min sjæl med overordentlig stor glæde.« Denne frugt »var mere ønskværdig end [nogen] anden frugt.«
Betydningen af træet og frugten
Hvad er dette træ med dets meget dyrebare frugt et symbol på? Den repræsenterer »Guds kærlighed« og forkynder vor himmelske Faders storslåede forløsningsplan. »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«
Denne dyrebare frugt er et symbol på de vidunderlige velsignelser ved Frelserens uforlignelige forsoning. Vi vil ikke blot leve igen efter vores liv på jorden, men gennem vores tro på Jesus Kristus, vores omvendelse og vores overholdelse af befalingerne kan vi blive tilgivet vores synder og en dag står rene og uplettede foran vor Fader og hans Søn.
At spise af træets frugt er også et symbol på, at vi tager imod det gengivne evangeliums ordinancer og pagter – bliver døbt, modtager Helligåndsgaven og indtræder i Herrens hus for at blive begavet med kraft fra det høje. Gennem Jesu Kristi nåde og ved at ære vores pagter modtager vi det uvurderlige løfte om at leve sammen med vores retskafne familie i hele evigheden.
Ikke underligt, at englen beskrev frugten som »det, der glæder sjælen mest.« Det er det virkelig!
Udfordringen med at forblive tro
Som vi alle har erkendt, selv når vi har nydt det gengivne evangeliums dyrebare frugt, så er det stadig ikke let at forblive tro og trofast over for Herren Jesus Kristus. Som det er blevet sagt mange gange ved denne konference, vedbliver vi med at møde distraktioner og bedrag, forvirring og tumult, tillokkelser og fristelser, der forsøger at rive vores hjerte bort fra Frelseren og det glædelige og skønne, som vi har oplevet ved at følge ham.
På grund af denne modgang indeholder Lehis drøm også en advarsel! På den anden side af floden er der en rummelig bygning med mennesker i alle aldre i, som peger fingre af, håner og spotter dem, der retskaffent følger Jesus Kristus.
Menneskene i bygningen latterliggør og ler af dem, der holder befalingerne, i håb om at miskreditere og spotte deres tro på Jesus Kristus og på hans evangelium. Og på grund af de verbale angreb med tvivl og foragt, der rettes mod de troende, begynder nogle af dem, der har smagt frugten, at skamme sig over det evangelium, de engang har taget imod. Verdens falske tillokkelser bedrager dem; de vender sig bort fra træet og fra frugten, så de med skriftens ord »faldt fra, ind på forbudne stier, og blev væk«
I vores verden i dag arbejder modstanderens byggesjak på overtid og udvider hastigt den store og rummelige bygning. Udvidelsen har bredt sig over floden i håb om at omgive vores hjem, mens de peger fingre, håner og jamrer dag og nat i deres internetmegafoner.
Præsident Nelson forklarede: »Modstanderen mangedobler sin indsats for at ødelægge vidnesbyrd og hindre Herrens værk.« Lad os erindre Lehis ord: »Vi ænsede dem ikke.«
Selv om vi ikke behøver at frygte, må vi være på vagt. Til tider kan små ting vende vores åndelige balance på hovedet. Tillad ikke, at jeres spørgsmål, andres fornærmelser, troløse venner eller uheldige fejltagelser og skuffelser fører jer bort fra de søde, rene og sjælsnærende velsignelser, der kommer fra træets dyrebare frugt. Hold jeres øjne og jeres hjerte fokuseret på Frelseren Jesus Kristus og den evige glæde, der kun kommer gennem ham.
Jason Halls tro
I juni deltog min hustru, Kathy, og jeg ved Jason Halls begravelse. Da han gik bort, var han 48 år og tjente som ældsternes kvorumspræsident.
Her er Jasons ord om en hændelse, der forandrede hans liv:
»[Da jeg var 15], havde jeg en udspringsulykke … Jeg [brækkede] nakken og blev lam fra brystet og nedad. Jeg mistede fuldstændig kontrollen med mine ben og delvis kontrollen med mine arme. Jeg kunne ikke længere gå, stå op … eller selv spise. Jeg kunne knap nok ånde eller tale.«
»›Kære Fader [i himlen],‹ tryglede jeg, ›hvis jeg blot kan bruge mine hænder, så ved jeg, at jeg kan klare det. Fader, jeg beder derom …
Fader, du må beholde mine ben, jeg [beder] kun om brugen af mine hænder.‹«
Jason fik aldrig brugen af sine hænder igen. Kan I høre stemmerne fra den rummelige bygning? »Jason Hall, Gud hører ikke dine bønner! Hvis Gud er en kærlig Gud, hvordan kan han så efterlade dig sådan? Hvorfor tro på Kristus?« Jason Hall hørte deres stemmer, men han fulgte dem ikke. I stedet mættede han sig med træets frugt. Hans tro på Jesus Kristus blev urokkelig. Han fik en universitetseksamen, blev gift med Kolette Coleman i templet og beskrev hende som sit livs kærlighed. Efter 16 års ægteskab skete et andet mirakel, deres dyrebare søn Coleman blev født.
Hvordan udviklede de deres tro? Kolette forklarede: »Vi stolede på Guds plan. Og den gav os håb. Vi vidste, at Jason [engang i fremtiden] ville blive hel igen … Vi vidste, at Gud sørgede for en Frelser til os, hvis sonoffer gør os i stand til at se fremad, når vi ønsker at give op.«
Den 10-årige Coleman talte ved sin fars begravelse og sagde, at hans far havde lært ham: »Vor himmelske Fader [har] en plan for os, livet på jorden vil være fantastisk, og vi kan leve som en familie … Men … vi må gennemgå vanskelige ting, og vi vil begå fejl.«
Coleman fortsatte: »Vor himmelske Fader sendte sin Søn, Jesus, til jorden. Hans job var at være fuldkommen. At helbrede mennesker. At elske dem. Og derpå lide for alle vores smerter, sorger og synder. Derefter døde han for os.« Så tilføjede Coleman: »Fordi Jesus gjorde dette, ved han, hvordan jeg har det lige nu.
Tre dage efter Jesus døde … blev han levende igen med et fuldkomment legeme. Det er vigtigt for mig, for jeg ved, at … min [fars] legeme vil blive fuldkomment, og vi vil være samme som en familie.«
Coleman afsluttede: »Hver eneste aften, siden jeg var lille, har min far sagt til mig: ›Far elsker dig, vor himmelske Fader elsker dig, og du er en god dreng.‹«
Glæde kommer fra Jesus Kristus
Præsident Russell M. Nelson beskrev, hvorfor familien Hall føler glæde og håb. Han sagde:
»Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vore livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.
Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af ham. Han er kilden til al glæde …
Hvis vi ser til verdens side … vil vi aldrig finde glæde … [Glæde] er den gave, som følger af bevidst at stræbe efter at leve et retfærdigt liv, som Jesus Kristus lærte os.«
Et løfte, når I vender tilbage
Hvis I har levet uden træets frugt i en tid, så vid, at Frelserens arme altid er rakt ud mod jer. Han kalder kærligt: Omvend jer og kom til mig. Hans frugt er rigelig og altid moden. Den kan ikke købes for penge, og ingen, som ærligt ønsker den, vil blive nægtet den.
Hvis I ønsker at vende tilbage til træet og atter smage frugten, så begynd med at bede til jeres himmelske Fader. Tro på Jesus Kristus og kraften i hans sonoffer. Jeg lover jer, at når I ser hen til Frelseren »i alle jeres tanker«, kan træets frugt atter blive jeres, udsøgt i smagen, en fryd for sjælen, »den største af alle Guds gaver.«
For tre uger siden i dag så jeg helt tydeligt glæden over Frelserens frugt, da Kathy og jeg deltog i indvielsen af templet i Lissabon. Det gengivne evangeliums sandheder kom til Portugal i 1975, da der kom religionsfrihed. Mange ædle hellige, som første gang smagte frugten dengang, hvor der ikke var menigheder, ingen kirkebygninger og det nærmeste tempel 2.000 km væk, frydede sig sammen med os over, at træets dyrebare frugt nu findes i et Herrens hus i Lissabon i Portugal. Hvor jeg ærer og beundrer disse sidste dages hellige, som har holdt deres hjerte urokkeligt rettet mod Frelseren.
Frelseren har sagt: »Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.«
Denne formiddag talte præsident Nelson til Kirkens medlemmer verden over og sagde: »Mine kære brødre og søstre, I er levende eksempler på de frugter, der kommer ved at følge Jesu Kristi lærdomme.« Han tilføjede derpå: »Jeg takker jer! Jeg elsker jer!«
Vi elsker dig, præsident Nelson.
Jeg er et øjenvidne til den åbenbarende kraft, der hviler på vores kære præsident. Han er Guds profet. Ligesom Lehi fordum kalder præsident Russell M. Nelson på os og hele Guds familie til at komme og nyde træets frugt. Må vi have ydmyghed og styrke til at følge hans råd.
Jeg vidner ydmygt om, at Jesus Kristus er Guds Søn. Hans kærlighed, hans kraft og hans nåde tilvejebringer alt af varig værdi. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.