En ramme for personlig åbenbaring

Ældste Dale G. Renlund

De Tolv Apostles Kvorum

Vi må forstå de rammer, som Helligånden fungerer indenfor. Når vi arbejder inden for rammerne, kan Helligånden frigøre forbløffende indsigt.

Ligesom mange af jer er jeg gennem årene blevet påvirket meget af ældste Dieter F. Uchtdorf. Det vil i det mindste delvist forklare, hvad jeg nu vil sige.¹ Jeg undskylder til ham …

Veltrænede flypiloter flyver inden for deres flys kapacitet og følger flyvelederes anvisninger om brug af landingsbaner og flyruter. Sagt meget enkelt arbejder piloter inden for en ramme. Uanset hvor geniale eller talentfulde de er, er det kun ved at flyve inden for disse rammer, at piloter sikkert kan anvende et flys enorme potentiale til at nå sine mirakuløse mål.

Tilsvarende kan vi modtage personlig åbenbaring inden for en ramme. Efter dåben får vi en majestætisk og samtidig praktisk gave, nemlig Helligåndsgaven.² Når vi bestræber os på at holde os på pagtens sti,³ er det »Helligånden … [som] vil … vise [os] alt det, som [vi] skal gøre.«⁴ Når vi er usikre eller urolige, kan vi bede Gud om hjælp.⁵ Frelserens løfte kunne ikke være tydeligere: »Bed, så skal der gives jer … For enhver, som beder, får.«⁶ Med Helligåndens hjælp kan vi forvandle vores guddommelige natur til vores evige skæbne.⁷

Løftet om personlig åbenbaring gennem Helligånden er ærefrygtindgydende, ligesom et fly i luften. Og ligesom flypiloter må vi forstå de rammer, inden for hvilke Helligånden fungerer for at give personlig åbenbaring. Når vi arbejder inden for rammerne, kan Helligånden frigøre forbløffende indsigt, vejledning og trøst. Uden for de rammer kan vi, uanset hvor geniale eller talentfulde vi er, blive bedraget, styrte ned og brænde op.

Skrifterne udgør det første element i disse rammer for personlig åbenbaring.⁸ At mætte sig med Kristi ord, som de findes i skrifterne, stimulerer personlig åbenbaring. Ældste Robert D. Hales sagde: »Når vi ønsker at tale til Gud, beder vi. Og når vi ønsker, at han skal tale til os, gransker vi skrifterne.«⁹

Skrifterne lærer os også, hvordan vi kan få personlig åbenbaring.¹⁰ Og vi beder om det, der er ret og godt,¹¹ og ikke om det, der er imod Guds vilje.¹² Vi beder ikke »dårligt« med upassende motiver for at fremme vores egen dagsorden eller for at tilfredsstille vores egne lyster.¹³ Frem for alt skal vi bede til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn,¹⁴ i tro på, at vi skal få det.¹⁵

Det andet element i disse rammer er, at vi kun modtager personlig åbenbaring inden for vores eget ansvarsområde og ikke på andres område. Med andre ord starter og lander vi på vores fastlagte landingsbane. Betydningen af veldefinerede landingsbaner blev lært tidligt i genoprettelsens historie. Hiram Page, et af de otte vidner til Mormons Bog, hævdede at modtage åbenbaringer for hele Kirken. Adskillige medlemmer blev bedraget og påvirket på en forkert måde.

Som svar åbenbarede Herren, at »ingen skal blive udpeget til at modtage befalinger og åbenbaringer i denne kirke, med undtagelse af min tjener Joseph Smith … indtil jeg vil udpege … en anden i hans sted.«¹⁶ Lære, befalinger og åbenbaringer til Kirken er en ret for den levende profet, som han modtager dem fra Herren Jesus Kristus.¹⁷ Det er profetens landingsbane.

For mange år siden modtog jeg et opkald fra en person, der var blevet arresteret for ulovlig indtrængen. Han fortalte mig, at det var blevet åbenbaret til ham, at der var begravet yderligere hellig skrift under stueetagen i en bygning, som han forsøgte at komme ind i. Han hævdede, at han vidste, at når han fik fat i den yderligere hellig skrift, ville han modtage oversættelsesgaven, frembringe ny hellig skrift og påvirke Kirkens lære og retning. Jeg fortalte ham, at han tog fejl, og han bad mig om at bede om det. Jeg sagde til ham, at det ville jeg ikke. Han blev verbalt krænkende og afsluttede telefonsamtalen.¹⁸

Jeg behøvede ikke at bede om denne anmodning af en enkel, men afgørende grund: Kun profeten modtager åbenbaring for Kirken. Det ville være »i modstrid med Guds orden«¹⁹ for andre at modtage en sådan åbenbaring, som hører til på profetens landingsbane.

Personlig åbenbaring tilhører med rette den enkelte. Man kan fx få åbenbaring om, hvor man skal bo, hvilken karriere man skal følge, eller hvem man skal gifte sig med.²⁰ Kirkens ledere kan undervise i læresætninger og give inspirerede råd, men ansvaret for disse beslutninger ligger hos os. Det er vores åbenbaring at modtage; det er vores landingsbane.

Det tredje element i disse rammer er, at personlig åbenbaring må være i harmoni med Guds befalinger og de pagter, vi har indgået med ham. Overvej en bøn, der lyder nogenlunde sådan her: »Himmelske Fader, Kirkens gudstjenester er kedelige. Må jeg tilbede dig på sabbatten i bjergene eller på stranden? Kan jeg blive fritaget for at gå i kirke og modtage nadveren, men stadig få de lovede velsignelser ved at holde sabbatsdagen hellig?«²¹ Som svar på en sådan bøn kan vi forvente Guds svar: »Mit kære barn, jeg har allerede åbenbaret min vilje med hensyn til sabbatsdagen.«

Når vi beder om en åbenbaring om noget, som Gud allerede har givet os klar vejledning om, åbner vi op for at misfortolke vores følelser og høre det, vi ønsker at høre. En mand fortalte mig engang om sin kamp for at stabilisere familiens økonomiske situation. Han fik tanken at løse problemet ved at begå underslæb, bad om det og følte, at han havde fået en bekræftende åbenbaring om at gøre det. Jeg vidste, at han var blevet bedraget, fordi han søgte åbenbaring i strid med et af Guds bud. Profeten Joseph Smith har advaret os: »Intet er mere skadeligt for menneskenes børn end at være under indflydelse af en falsk ånd, når de tror, at de har Guds Ånd.«²²

Nogle kan måske pege på, at Nefi brød en befaling, da han dræbte Laban. Denne undtagelse ophæver dog ikke reglen – reglen om, at personlig åbenbaring skal være i harmoni med Guds bud. Ingen enkel forklaring er helt tilfredsstillende, men lad mig fremhæve nogle aspekter. Episoden begyndte ikke med, at Nefi spurgte, om han kunne slå Laban ihjel. Det var ikke noget, han havde lyst til at gøre. At dræbe Laban var ikke for Nefis personlige gavn, men for at skaffe hellig skrift til en fremtidig nation og et pagtsfolk. Og Nefi var sikker på, at det var en åbenbaring – faktisk var det i dette tilfælde en befaling fra Gud.²³

Det fjerde element i disse rammer er at erkende, hvad Gud allerede har åbenbaret for jer personligt, samtidig med at I er åben for yderligere åbenbaring fra ham. Hvis Gud har besvaret et spørgsmål, og omstændighederne ikke har ændret sig, hvorfor skulle vi så forvente, at svaret skulle være anderledes? Joseph Smith rendte ind i dette problematiske scenarie i 1828. Den første del af Mormons Bog var blevet oversat, da Martin Harris, en velgører og tidlig skriver, bad Joseph om tilladelse til at tage de oversatte sider og vise dem til sin kone. Joseph var usikker på, hvad han skulle gøre og bad om vejledning. Herren fortalte ham, at han ikke skulle lade Martin tage siderne.

Martin bad Joseph om at spørge Gud igen. Det gjorde Joseph, og svaret var, ikke overraskende, det samme. Men Martin tryglede Joseph om at spørge en tredje gang, og det gjorde han så. Denne gang sagde Gud ikke »nej«. I stedet var det, som om Gud sagde: »Joseph, du ved, hvad jeg mener om det her, men du har din handlefrihed og kan selv vælge.« Joseph blev nu ikke længere holdt tilbage, og han besluttede sig for at give Martin lov til at tage de 116 manuskriptsider med sig og vise dem til nogle få familiemedlemmer. De oversatte sider gik tabt og blev aldrig fundet igen. Herren irettesatte strengt Joseph.²⁴

Joseph lærte, som profeten Jakob i Mormons Bog sagde: »Forsøg ikke at give Herren råd, men at tage mod råd af hans hånd. For … han giver råd i visdom.«²⁵ Jakob advarede om, at der sker ulykkelige ting, når vi beder om noget, som vi ikke bør bede om. Han forudsagde, at indbyggerne i Jerusalem ville søge »efter det, som de ikke kunne forstå«, »[se] forbi målet« og overse verdens Frelser.²⁶ De snublede, fordi de bad om det, som de ikke ville og ikke kunne forstå.

Hvis vi har modtaget personlig åbenbaring til vores situation, og omstændighederne ikke har ændret sig, har Gud allerede besvaret vores spørgsmål.²⁷ Vi beder sommetider gentagne gange om vished om, at vi er blevet tilgivet. Hvis vi har omvendt os, er blevet fyldt med glæde og fred med samvittigheden og har modtaget forladelse for vores synder, behøver vi ikke spørge igen, men kan stole på det svar, som Gud allerede har givet.²⁸

Selv når vi stoler på Guds tidligere svar, må vi være åbne for yderligere personlig åbenbaring. Trods alt når vi kun få af livets destinationer ved at flyve direkte dertil. Vi bør erkende, at personlig åbenbaring kan modtages »linje på linje« og »forskrift på forskrift«,²⁹ at den åbenbarede vejledning kan være og ofte er trinvis.³⁰

Elementerne i rammerne for personlig åbenbaring overlapper hinanden og er gensidigt forstærkende. Men indenfor de rammer kan og vil Helligånden åbenbare alt, hvad vi behøver for at svæve op til og fastholde momentum på pagtsstien. Vi kan således blive velsignet af Jesu Kristi kraft til at blive det, som vor himmelske Fader ønsker, at vi bliver. Jeg opfordrer jer til at have tillid til at kræve personlig åbenbaring for jer selv og forstå, hvad Gud har åbenbaret, i overensstemmelse med de skrifter og bud, som han har givet gennem sine udpegede profeter, og inden for jeres eget ansvarsområde og jeres egen handlefrihed. Jeg ved, at Helligånden kan og vil vise jer alt, hvad I skal gøre,³¹ I Jesu Kristi navn. Amen.