EVANGELISKE KLASSIKERE
Mormons Bog og Lære og Pagter
Ezra Taft Benson blev født den 4. august 1899 i Whitney i Idaho, som søn af Sarah Dunkley og George Taft Benson jun. Han blev gift med Flora Smith Amussen den 10. september 1926. Da han var 44 år gammel blev han den 7. oktober 1943 ordineret som apostel af præsident Heber J. Grant. Ældste Benson tjente som USA’s landbrugsminister fra 1953 til 1961. Den 30. december 1973, blev han ordineret og indsat som præsident for De Tolv Apostles Kvorum. Han blev Kirkens 13. præsident i en alder af 86 år den 10. november 1985, og han tjente i denne kapacitet i mere end 8 år. Præsident Benson døde i Salt Lake City den 30. maj 1994. Han var en stor fortaler for at studere i skrifterne, og han vidnede om Mormons Bog og Lære og Pagter.
Jeg vil gerne tale til jer om to hellige bøger med vor tids skrifter – Mormons Bog og Lære og Pagter.
Mormons Bog og Lære og Pagter hører sammen, fordi de er åbenbaringer fra Israels Gud, som er givet for at samle og berede Herrens folk til hans andet komme.
Frembringelsen af disse hellige skrifter »til den faldne verdens frelse« har kostet »det nittende århundredes ædleste blod« – blodet fra Joseph Smith og hans bror Hyrum (L&P 135:6).
Begge disse guddommelige vidner proklamerer noget storslået til hele verden – på titelbladet til Mormons Bog og i afsnit 1, der er Herrens forord til Lære og Pagter.
»Denne slægt,« sagde Herren til Joseph Smith, »skal modtage mit ord gennem dig« (L&P 5:10). Og dette er sket gennem Mormons Bog, Lære og Pagter og vor tids åbenbaringer.
Mormons Bog og Lære og Pagter vidner om hinanden. Man kan ikke tro på den ene og ikke den anden.
Mormons Bog vidner om vor tids skrifter. Den henviser til dem som »andre bøger« og »sidste optegnelser«, som »skal stadfæste sandheden« om Bibelen og »åbenbare de tydelige og dyrebare ting, der blev taget bort« fra Bibelen (1 Nephi 13:39-40).
Bortset fra vidnerne til Mormons Bog er Lære og Pagter langt det største ydre vidnesbyrd og bevis, vi har fra Herren om, at Mormons Bog er sand. Der er mindst tretten afsnit i Lære og Pagter, som giver os bekræftende kundskab og guddommeligt vidnesbyrd om, at Mormons Bog er Guds ord (se L&P 1; 3; 5; 8; 10-11; 17-18; 20; 27; 42; 84; 135).
Lære og Pagter er forbindelsesledet mellem Mormons Bog og gengivelsens fortsatte arbejde, som blev udført af profeten Joseph Smith og hans efterfølgere.
I Lære og Pagter lærer vi om tempeltjeneste, evige familier, herlighedsgraderne, Kirkens organisation og mange andre store sandheder om gengivelsen.
»Ransag disse befalinger,« siger Herren i Lære og Pagter, »thi de er sande og troværdige, og de profetier og forjættelser, som de indeholder, skal alle gå i opfyldelse.
Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt, og jeg undskylder mig ikke; og selv om himlen og jorden forgår, skal mit ord dog ikke forgå, men skal gå i opfyldelse, enten ved min egen røst eller mine tjeneres, thi det er det samme« (L&P 1:37-38).
Mormons Bog fører folk til Kristus. Lære og Pagter fører folk ind i Kristi rige, nemlig ind i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, »den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade« (L&P 1:30) … Jeg ved det.
Mormons Bog er vores religions slutsten, og Lære og Pagter er dens dæksten med fortsat åbenbaring i de sidste dage. har Herren sat sit godkendelsesstempel på både slutstenen og dækstenen.
Mormons Bogs tilblivelse i fordums tid, dens bevarelse og dens udgivelse bekræfter Nephis ord om, at »Herren kender alt fra begyndelsen, og derfor åbner han en udvej til at fuldbyrde alle sine gerninger blandt menneskene; thi se, han har al magt til at fuldbyrde alle sine ord« (1 Nephi 9:6).
Det kræves ikke af os, at vi beviser, at Mormons Bog er sand, eller at den er en autentisk optegnelse ud fra ydre beviser – skønt der er mange af dem. Det har aldrig været tilfældet, og det er det heller ikke nu, at de lærdes studium af Mormons Bog skulle bevise om den er sand eller falsk. Oprindelsen, forberedelsen, oversættelsen og bekræftelsen på Mormons Bogs sandhed har altid været overladt til Herren, og Herren begår ingen fejltagelser. Det kan I være sikre på.
Gud har opbygget sit eget system for at bevise Mormons Bog, og det står i Moroni kapitel 10 og i de tre og i de otte vidners vidnesbyrd samt i forskellige afsnit i Lære og Pagter.
Vi er hver især nødt til at få vores eget vidnesbyrd om Mormons Bog gennem Helligånden. Så skal vi sammen med Mormons Bog vidne for andre om, at den er sand, så også de kan få dette at vide gennem Helligånden.
Nephi vidnede om at Mormons Bog indeholder »Kristi ord«, og at hvis folk »tror på Kristus«, så vil de tro på Mormons Bog (2 Nephi 33:10).
Det er vigtigt, at vi i vores undervisning benytter de hellige skrifters sprog. Alma sagde: »Jeg … befaler jer nu i hans sprog, som har befalet mig« (Alma 5:61).
Ordene i Mormons Bog og Lære og Pagter samt den måde, som Herren benytter dem på, bør være en kilde til forståelse for os, og vi bør benytte dem i vores undervisning i evangeliets principper.
Gud benytter kraften i Mormons Bogs ord som et redskab til at ændre folks levevis: »Og ordets forkyndelse gjorde meget til at få folket til at gøre det, der var retfærdigt; ja, det havde øvet større indflydelse på folkets sind end sværdet eller noget andet, der var hændt dem – derfor mente Alma, at det var nødvendigt at forsøge Guds ords kraft« (Alma 31:5).
Alma mindede sine brødre i kirken om, hvordan Gud forløste deres fædres sjæle fra helvede: »Han forandrede deres hjerter, ja, han vækkede dem af en dyb søvn, og de blev vundet for Gud. De var i mørket, men alligevel blev deres sjæl oplyst ved det evige ords lys« (Alma 5:7).
Vi er nødt til at benytte de evige ord til at vække dem, som er i dyb søvn, så de vil blive »vundet for Gud«.
Jeg er dybt interesseret i, hvad vi gør for at undervise de hellige på alle stadier i Jesu Kristi evangelium lige så fuldkomment og autoritativt, som det sker i Mormons Bog og Lære og Pagter. Dermed mener jeg undervisning i »den evige Guds store plan« som Amulek udtrykker det (Alma 34:9).
Benytter vi budskaberne og den undervisningsmetode, som står omtalt i Mormons Bog og andre standardværker, som er gengivet til at undervise i den evige Guds store plan?
Der er mange eksempler på undervisning i denne storslåede plan, men jeg vil blot nævne et enkelt. Det er Mormons sammenfatning af Arons arbejde som missionær:
»Og da Aron så, at kongen ville tro hans ord, begyndte han at læse skrifterne for kongen fra Adams skabelse – hvorledes Gud skabte mennesket efter sit billede, og at Gud gav ham befalinger, og at mennesket faldt på grund af overtrædelse.
Og Aaron udlagde skrifterne for ham fra Adams skabelse og skildrede for ham menneskets fald og dets kødelige tilstand og ligeledes forløsningsplanen, som var beredt ved Kristus fra verdens begyndelse for alle, som vil tro på hans navn.
Og efter at mennesket var faldet, kunne det ikke tilregne sig selv nogen fortjeneste, men Kristi lidelse og død forsoner for menneskenes synder ved tro (og) omvendelse« (Alma 22:12-14).
De hellige i Mormons Bog vidste, at forløsningsplanen måtte begynde med en beretning om Adams fald … Sagt med Moronis ord: »Gennem Adam kom menneskets fald. Og på grund af menneskets fald … og ved Jesus Kristus kom menneskets forløsning« (Mormon 9:12).
Ligesom et menneske ikke rigtigt har lyst til mad, før han er sulten, således har han heller ikke lyst til Kristi frelse, før han ved, hvorfor han har brug for Kristus.
Ingen ved rigtigt, hvorfor han har brug for Kristus, før han forstår og accepterer læren om faldet og dets virkninger for menneskeheden. Der findes ingen anden bog i verden, som forklarer denne vigtige læresætning nær så godt som Mormons Bog.
Brødre og søstre, vi er alle nødt til at ransage vores undervisningsindsats, og ligeledes hvor godt de, som vi præsiderer over, underviser, så vi kan sikre os, at vi underviser de hellige i »den evige Guds store plan.«
Accepterer vi de åbenbaringer, som fortæller om skabelsen, om Adam og menneskenes fald, om forløsningen fra faldet gennem Kristi forsoning? Gennemgår vi hyppigt de alvorlige spørgsmål, som Alma stiller medlemmerne af denne kirke i kapitel 5 i Alma i Mormons Bog?
Forstår vi og underviser og forkynder vi effektivt om forsoningen? Hvad betyder Herrens lidelser i Getsemane og på Golgata for os personligt?
Hvad betyder forløsningen fra faldet for os? Sagt med Almas ord, synger vi »sangen om den forløsende kærlighed«? (Alma 5:26).
Og ud fra hvilken kilde bør vi undervise om den evige Guds store plan? Standardværkerne naturligvis – især Mormons Bog. Men også udfra andre nutidsåbenbaringer. De bør sammenstilles med apostlenes og profeternes ord og Åndens tilskyndelser.
Alma »forbød dem at lære andet end det, som han havde lært dem, og som var talt ved de hellige profeters mund« (Mosiah 18:19).
I Lære og Pagter står der: »Og derfra skal de rejse og prædike ordet undervejs og ikke sige andet end det, som profeterne og apostlene har skrevet, og det, som Talsmanden lærer dem gennem tro og bøn« (L&P 52:9).
Når vi nu har undervist i den evige Guds store plan, så må vi bære vores personlige vidnesbyrd om dens sandhed.
Da Alma havde givet et storslået budskab til de hellige om at blive født på ny og om behovet for at de oplevede en »stor forandring« i deres hjerte, beseglede han sin undervisning med sit vidnesbyrd med disse ord:
»Og det er ikke alt … Tror I ikke, at jeg selv kender disse ting? Jeg vidner for jer, at jeg ved, at de ting, jeg har talt om, er sandfærdige. Og hvordan tror I, at jeg ved dette med sikkerhed?
Jeg siger jer, de er kundgjort for mig ved Guds hellige ånd. Jeg har fastet og bedt i mange dage, så jeg selv kunne vide disse ting. Og nu ved jeg for mig selv, at de er sandfærdige, thi Gud Herren har åbenbaret dem til mig ved sin Helligånd; og det er åbenbaringens ånd, som er i mig« (Alma 5:45-46).
Senere tilsluttede Amulek sig Alma som hans missionærkammerat. Da Alma havde overbragt zoramiterne sit budskab om tro på Kristus, beseglede Amulek sin kammerats budskab med sit vidnesbyrd med disse ord:
»Og nu vil jeg selv vidne for jer, at disse ting er sande. Jeg siger jer, at jeg ved, at Kristus skal komme blandt menneskenes børn for at påtage sig sit folks overtrædelser, og at han skal sone for verdens synder, thi Gud Herren har talt det“ (Alma 34:8).
Herren har sagt i sit forord til Lære og Pagter: »Og en advarselsrøst skal gå ud til alle mennesker gennem mine disciples mund, som jeg har valgt i disse sidste dage« (L&P 1:4).
Det ansvar, som vi har for Abrahams sæd, ligger i, at vi skal være missionærer, som »bærer denne gerning og dette præstedømme til alle nationer« (Abraham 2:9). I Kirtland templet overdrog Moses Joseph Smith nøglerne til Israels indsamling (se L&P 110:11).
Hvad er det nu for et redskab Gud har beregnet til at foretage denne indsamling? Det er det samme redskab, som skulle overbevise verden om, at Jesus er Kristus, at Joseph Smith er hans profet, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand. Det er den hellige bog, som er vores religions slutsten.
Det er den mest korrekte bog, og hvis menneskene vil adlyde dens forskrifter, vil de komme nærmere Gud end ved nogen anden bog. Det er Mormons Bog (se Profeten Joseph Smiths lærdomme , s. 232).
Gud velsigne os alle til at benytte de hellige skrifter, men især det redskab, som er beregnet på at føre os til Kristus – Mormons Bog, vores religions slutsten – sammen med dens ledsager, dækstenen, Lære og Pagter, som redskaber til at føre os ind i Kristi rige – nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Jeg lover jer, at dersom I vil være flittigere til at studere evangeliske emner fra vor tids åbenbaringer, så vil jeres styrke til at undervise og forkynde blive større, og I vil føre Zions sag, så der vil komme flere i Herrens hus, såvel som ud i missionsmarken.
Jeg velsigner jer med et stigende ønske om at oversvømme hele jorden med Mormons Bog, om at samle Guds udvalgte ud af verden, de, som længes efter sandheden, men ikke ved, hvor de skal finde den.
Tilpasset fra en tale ved aprilkonferencen 1987.