2008
SDH-elever lader til at gå imod tendensen om at forlade skolen før tiden
Juli 2008


SDH-elever lader til at gå imod tendensen om at forlade skolen før tiden

Mens en større andel af teenagere forlader skolen før tiden, forbliver mange af Kirkens unge ikke blot i skolen, men de tager også ekstra timer, ifølge en rapport fra en amerikansk interessegruppe for unge.

Der er blevet lagt vægt på både verdslig og religiøs undervisning i sidste dage helliges lærdomme og kultur, siden profeten Joseph Smith skrev dette skriftsted i det nittende århundrede: »Guds herlighed er intelligens« (L&P 93:36).

Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, lagde vægt på forbindelsen mellem religiøs og verdslig studium i en tale til religionsundervisere i 2001.

»Husk på, at I er interesserede i uddannelse ikke kun for dette liv, men for det evige liv. Når I tydeligt indser den realitet med jeres åndelige øjne, så vil I prioritere åndelig lærdom først og alligevel ikke tilsidesætte verdslig lærdom. Faktisk vil I arbejde hårdere på jeres verdslig kundskab, end I ville uden den åndelige vision,« sagde han.

Denne kærlighed til åndelig indlæring hos sidste dages hellige unge blev dokumenteret i en anden rapport, National Study of Youth and Religion, der studerede religion blandt amerikanske teenagere. Den beskrev SDH-unge som fremragende dygtige i religiøs kundskab og tilbedelse i en tid, hvor kirkegang og religiøs studium blandt teenagere generelt er meget lavt.

Resultaterne af undersøgelsen har fået mange til at undre sig over, hvad det er i den sidste dages hellige kultur og lære, som hjælper forældrene med at forme pålidelige, dannede og veltilpassede unge mennesker. En del af svaret er vigtigheden af indlæring i den SDH-kultur, og en anden del omfatter en vigtig skik i kirken for de fleste 14-18-årige sidste dages hellige – afgangseksamen fra seminar.

For flertallet af SDH-teenagere kræver en afgangseksamen fra seminar, at de unge mennesker mødes fem dage om ugen, som regel fra kl. 6.00-7.00, i fire år for at studere skrifterne og drøfte, hvordan principperne i skriften kan anvendes i deres daglige tilværelse. Alt dette foregår uden for normal skoletid – selvom mange i det vestlige USA kan mødes i skoletiden – og omfatter ca. 1.056 timers religiøs undervisning.

At deltage i seminar kræver umådelig stor pligtopfyldelse og opofrelse for studerende, som bor i områder, hvor der ikke bor mange sidste dages hellige. Men konstant selvdisciplin opbygger selvtillid og karakter, som også kommer til udtryk i andre aspekter af disse unge menneskers tilværelse.

En af grundene til denne forpligtelse tidligt om morgenen er en del af Kirkens lære. Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), Kirkens 15. præsident, sagde: »Denne kirke opstod som resultatet af intellektuel nysgerrighed. Vi tror på uddannelse, og vi bruger en væsentlig del af vores budget på at uddanne vore unge mennesker. Vi forventer, at de tænker. Vi forventer, at de udforsker. Vi forventer, at de bruger deres hoved og graver dybt efter kundskab på alle måder. Vi har et motto, det er dette: ›Guds herlighed er intelligens‹« (Teachings of Gordon B. Hinckley 1997, s. 127).

Flere end 360.000 gymnasieelever bliver tilmeldt seminar, hvoraf 211.000 af dem deltager om morgenen.