Jeg går aldrig ud som hjemmelærer mere!

Christine Francom, Californien i USA

Min 15-årige søn glædede sig over alt det, der skete i hans liv – venner, skateboard, biler og hans nye skolekørekort. Men han var ikke begejstret for sit ansvar som hjemmelærer.

Hjertet sank i livet på mig, da han en søndag sagde: »Hjemmeundervisning er tidsspilde. Jeg ringer til min vejleder og siger, at han skal finde en anden, for jeg går aldrig ud som hjemmelærer mere!«

Men inden han nåede at finde sin præstedømmevejleders navn på telefonlisten, ringede telefonen. Det var hans netop tildelte hjemmelærerkammerat, bror Bernd Suckow, som talte med kraftig tysk accent.

»Toby, jeg kommer og henter dig nu,« sagde han. »Du er min nye kammerat, og jeg tænkte, vi kunne klare et par besøg. Passer det dig? Godt. Farvel.«

Enten var bror Suckow inspireret til ikke at vente på et svar, eller også tolkede han Tobys overraskede tavshed som tegn på accept. I hvert fald blev der banket på døren ti minutter senere. Inden Toby kunne når at protestere, havde en overstrømmende herre trukket ham udenfor og stukket et par bilnøgler i hånden på ham.

»Så du hedder Toby? Rart at træffe dig,« sagde bror Suckow. »Det er jo sabbat, Toby, og jeg lever af at prøvekøre biler. Jeg bryder mig ikke om at køre på sabbatten, fordi det også er mit levebrød. Kan du hjælpe mig? Har du kørekort? Mon du kan køre os rundt til vore aftaler?«

Toby måbede, da han så den nye sportsvogn, som bror Suckow prøvekørte den uge. Han indså hurtigt, at han nær var gået glip af det, der så ud til at blive en mindeværdig hjemmelæreropgave.

Da de vendte tilbage kort tid efter, viste Toby bror Suckow noget nyt computerudstyr, og snart talte de om de nyeste tendenser inden for teknologien. Da bror Suckow gik, sagde han: »Jeg tror, at det ville være en god idé, hvis vi foretog de sidste hjemmelærerbesøg på næste søndag. Hvad siger du til det, Toby?«

Tobys lillebror sagde ivrigt: »Kan jeg også blive hjemmelærer?«

Toby tøvede aldrig, når han skulle ud som hjemmelærer med bror Suckow. Efter nogle måneder drejede hjemmeundervisning sig ikke længere bare om de flotte biler, han fik mulighed for at køre i. I stedet blev bror Suckow en rigtig god ven, og Toby blev klar over, hvor meget hjemmeundervisningen betød for de familier, de besøgte.

Senere vendte bror Suckow og hans hustru Barbara tilbage til Tyskland. Vores stav savner dem meget. Jeg glemmer aldrig bror Suckows stærke eksempel på kærlighed til en ung mand, hvis vidnesbyrd om hjemmeundervisning trængte til at komme op i gear.