Budskab fra Det Første Præsidentskab
Familie og venner for evigt
Uanset hvor I bor, så har I venner, der søger efter den større lykke, som I har fundet ved at efterleve Jesu Kristi gengivne evangelium. De kan måske ikke beskrive denne lykke med ord, men de genkender den, når de ser den i jeres liv. De vil være ivrige efter at lære årsagen til denne lykke at kende, især når de ser, at I møder prøvelser på lige fod med dem.
I har følt denne lykke, når I har holdt Guds befalinger. Det er det levende evangeliums frugt, som er blevet os lovet (se Mosi 2:41). Man holder ikke Herrens befalinger for at blive set af andre mennesker, men de, der ser jeres glæde beredes af Herren til at høre det gengivne evangeliums gode tidender.
De velsignelser, som I er blevet skænket, har skabt forpligtelser og vidunderlige muligheder for jer. Som Jesu Kristi disciple, der har indgået pagter, er I forpligtede til at give andre muligheden for at finde større lykke, især jeres familie og venner.
Herren så jeres mulighed og beskrev jeres forpligtelse med denne befaling: »Det påhviler enhver, der er blevet advaret, at advare sin næste« (L&P 88:81).
Herren gør denne befaling lettere at adlyde gennem den forandring, der sker i jeres hjerte, når I accepterer og efterlever Jesu Kristi evangelium. Som følge deraf vil jeres kærlighed til andre vokse, og ligeledes jeres ønske om, at de kan få samme glæde, som I har oplevet.
Et eksempel på den forandring er måden, hvorpå I tager imod muligheden for at bidrage til missioneringen i Herrens værk. Fuldtidsmissionærer vil snart opdage, at de fra en sand nyomvendt kan forvente et varmt svar på en anmodning om en henvisning. Konvertitten længes efter, at venner og familie skal tage del i glæden.
Når jeres missionsleder eller missionærerne spørger efter navne på nogen, som de kan undervise, er det en stor kompliment til jer. De ved, at venner har set jeres glæde, og derfor er disse venner blevet beredt til at høre og vælge at tage imod evangeliet. Og de har tillid til, at I vil være den ven, som de har brug for, når de kommer ind i riget.
I skal ikke frygte, at I vil miste venner ved at invitere missionærerne til at møde dem. Jeg har venner, som afviste missionærerne, men som gennem mange år har takket mig for at ville tilbyde dem noget, som de vidste, var så værdifuldt for mig. I kan få evige venner ved at tilbyde dem evangeliet, som de kan se har bragt jer glæde. Lad aldrig muligheden for at invitere en ven og især et familiemedlem til at vælge at følge planen for lykke glide jer af hænde.
Der findes ingen bedre mulighed for en sådan invitation end i Kirkens templer. Der kan Herren tilbyde frelsens ordinancer til vore forfædre, som ikke kunne modtage dem i livet. De ser ned til jer med kærlighed og håb. Herren har lovet, at de vil få mulighed for at komme ind i hans rige (se L&P 137:7-8), og han har plantet en kærlighed til dem i jeres hjerte.
Mange af jer har følt glæde ved at tilbyde templets ordinancer til andre, på samme måde som I gør, når I giver navne på personer til missionærerne, som de kan møde. I har følt endnu større glæde ved at udføre ordinancer for jeres forfædre. Joseph Smith fik åbenbaring om, at evig glæde kun er mulig, hvis vi tilbyder vore forfædre vejen til denne velsignelse gennem stedfortrædende tempelordinancer (se L&P 128:18).
Juletiden vender vores hjerte til Frelseren og til den glæde, som hans evangelium har bragt os. Vi viser bedst vores taknemlighed til ham, når vi tilbyder andre den glæde. Taknemlighed bliver til glæde, når vi giver navne til missionærerne og tager vore forfædres navne med til templet. Dette bevis på vores taknemlighed kan skabe evigtvarende venskaber og familiebånd.
Undervisning ud fra dette budskab
Præsident Eyring forklarer, at vi kan vise vores taknemlighed til Frelseren ved at fortælle andre om evangeliet. I kan drøfte med dem, som I underviser, hvordan evangeliets gaver har velsignet deres liv. Overvej at invitere dem til bønsomt at udvælge dem, som de måtte ønske at dele evangeliets gave med, og hvorledes de vil gøre det.