-
Abraham blev født i Ur, i kaldæernes land. Hans far tilbad falske guder.
Abr 1:1, 5-7, 27
-
Abraham blev døbt; han modtog præstedømmet fra Melkisedek.
L&P 84:14; Abr 1:2-4
-
Jahve (Jesus Kristus) viste sig for Abraham og frelste ham fra døden, da han stod til at skulle ofres til falske guder.
Abr 1:8-16
-
Jahve befalede Abraham at forlade Ur og lovede, at gennem Abrahams tjenestegerning skulle hans navn blive kendt på jorden for evigt.
Abr 1:16-19
-
Abraham, Sara (hans hustru) og andre familiemedlemmer slog sig ned i Karans land.
Abr 2:1-5
-
Jahve indgik sin pagt med Abraham; Abrahams efterkommere skulle blive en velsignelse for alle jordens slægter.
Abr 2:6-11
-
Abraham og hans familie slog sig ned i Kana’ans land. Jahve lovede landet til hans efterkommere, når de var retfærdige. De rejste derefter til Egypten.
Abr 2:6, 12-25
-
Gennem Urim og Tummim så Abraham Guds trone, det førjordiske liv og jordens skabelse.
Abr 3-5
-
I Egypten blev Abraham en stor forkynder af evangeliet og havde fremgang.
En faksimile fra Abrahams Bog, Nr. 3
-
Abraham og hans familie vendte tilbage til Kana’an. Jahve bekræftede sin evige pagt med Abraham.
1 Mos 13:1-4; 12-18
-
Jahve talte med Abraham i en åbenbaring, og Abraham udtrykte sit ønske om at få børn. Herren genbekræftede sin pagt.
1 Mos 15:1-21
-
Profeti Nogle af Abrahams efterkommere skulle bo som »fremmede« i Egypten.
1 Mos 15:13-14
-
Efter befaling fra Gud gav Sara sin trælkvinde, Hagar, som kone til Abraham.
1 Mos 16:1-4; L&P 132:28-35
-
En Guds engel viste sig for Hagar. Hendes efterkommere ville også blive rigt velsignet som Abrahams efterkommere. Ismael bliver født.
1 Mos 16:7-16
-
Jahve viser sig for Abraham og bekræfter igen sine løfter. Som symbol på sin pagt omskærer Abraham alle mænd i sin husstand.
1 Mos 17:1-27
-
Profeti Sara skulle føde en søn med navnet Isak, og gennem ham skulle Abrahams pagt opfyldes.
1 Mos 17:15-21
-
Isak bliver født. Jahve fortalte Abraham, at han ville velsigne både Ismael og Isak. (Se profeti 16)
1 Mos 21:1-5; 12-13
-
Profeti Hagars søn Ismael skulle blive fader til »et stort folk«. Hans efterkommere udgjorde 12 nationer eller stammer.
1 Mos 21:17-20; 25:12-16
-
Jahve bekræftede sin pagt med Abraham, efter at han havde vist sin villighed til at ofre sin søn Isak.
1 Mos 22:1-19; Jakob 4:5
-
Efter befaling fra Gud gifter Abraham sig med Ketura. Deres seks sønner skulle også blive rigt velsignet.
1 Mos 25:1-4; L&P 132:28-35
-
Abraham velsignede sine sønner og gav dem alle gaver, han døde så 175 år gammel.
1 Mos 25:5-10
-
Jahve viste sig for Isak, genbekræftede Abrahams pagt med ham, hans hustru, Rebekka og deres efterkommere.
1 Mos 26:2-5, 24-25; L&P 132:37
-
Jahve viste sig for Jakob, genbekræftede den abrahamske pagt med ham og hans efterkommere.
1 Mos 28:10-22
-
Efter befaling fra Gud giftede Jakob sig med Lea, dernæst Rakel, så Bilha og derefter Zilpa. Der blev født 12 sønner og en datter.
1 Mos 29-30; L&P 132:37
-
Jahve befalede Jakob at vende tilbage til det forjættede land, Kana’an. Jakob fik sit navn ændret til Israel.
1 Mos 31-32
-
Jahve viste sig for Jakob (Israel) ved Betel og fornyede den abrahamske pagt.
1 Mos 35:1-13
-
Jahve viste sig for Israel og befalede ham at tage sin familie til Egypten.
1 Mos 46:1-7
-
Israel velsignede sine sønner og sine børnebørn Efraim og Manasse og deres familier. Han lovede dem, at Gud en dag ville hjælpe dem med at vende tilbage til Kana’ans land.
1 Mos 48:21
-
Profeti Som del af sin patriarkalske velsignelse blev Josef lovet, at han ville få mange efterkommere.
1 Mos 48:19; 49:22-26
-
I Egypten mangfoldiggjorde Israels efterkommere sig og blev kendt som israelitterne (også kaldet Israels hus) (se profeti 12).
1 Mos 50
-
Profeti Gud ville »oprejse« en profet (Moses), der skulle udfri Israel fra trældom i Egypten.
Joseph Smiths oversættelse (JSO), 1 Mos 50:24, s. 211 (i Guide til Skrifterne); 2 Ne 3:10, 17
-
Profeti Israels familie ville blive spredt, og en »gren« af denne skulle bo i Amerika.
JSO, 1 Mos 50:25 (i Guide til Skrifterne); 2 Ne 3:3-5, 16
-
Profeti En »udsøgt seer« (Joseph Smith) skulle gengive kundskaben om Guds pagt med Abraham.
JSO, 1 Mos 50:25-33 (i Guide til Skrifterne); 2 Ne 3:6-15
-
Jahve viste sig for Moses, som havde modtaget præstedømmet fra Jetro. Israelitterne forlader Egypten (se profeti 31).
2 Mos 3:1-10; 13:17-22; L&P 84:6
-
På Sinajbjerget lovede israelitterne, at de ville holde den abrahamske pagt.
2 Mos 19:3-9; 24:3
-
Fordi israelitterne brød deres løfte, modtog de en mindre lov af mere kødelig karakter.
2 Mos 32-34; 3:19-22; L&P 84:19-26
-
Jahve viste sig for Josva, fornyede sin pagt og befalede israelitterne at gå ind i arvelandet Kana’an.
Jos 1:1-9
-
Efter mange år i Kana’an holdt israelitterne ikke længere deres pagt. De blev forfulgt af deres fjender.
Dom 2-3
-
Gennem profeten Natan indgår Jahve en evig pagt med kong David og dennes efterkommere.
2 Sam 7:1-17; L&P 132:38
-
Profeti Folket i det nordlige rige (omtalt som Israel) og i det sydlige rige (Juda) skulle spredes blandt alle nationer.
Amos 9:5-10; Mika 3:9-12
-
Profeti Messias (Jesus Kristus) ville lide og sone for verdens synder.
Es 53
-
Profeti Herren ville genvinde en rest af sit folk og rejse et banner for alle nationer.
Es 11:11-12; Am 9:9
-
Profeti Herren ville trøste sit folk, løskøbe Jerusalem og vise alle nationer sin magt.
Es 40:1-2, 11; 41:10; 52:9-10
-
Profeti Under en storslået tusindårig æra vil jorden blive fornyet, og al sygdom og sorg vil ophøre.
Es 25:6-9; 33:20-24; 35; 61:2-5
-
Folket i det nordlige rige blev spredt af assyrerne på grund af ugudelighed (se profeti 40).
2 Kong 17:5-18
-
Profeti Nogle jøder (en rest) vil blive ført tilbage til Jerusalem for at tjene Herren.
Jer 24:4-7
-
Jahve etablerede den abrahamske pagt med Lehi og hans familie. De forlod Jerusalem og blev en nation i Amerika (se profetierne 29, 32).
1 Ne 1-2, 18
-
Folket i det sydlige rige afviste den abrahamske pagt og blev spredt af babylonierne (se profeti 40).
2 Kong 25:1-10
-
En del af israelitterne, kaldt »jøder«, vendte tilbage til Jerusalem og genopbyggede templet. Ezra formanede folket til at holde deres pagt med Gud (se profeti 46).
Neh 8-10
-
Hasmonæerne (makkabæerne) grundlagde en uafhængig, jødisk stat, kaldt Judæa, i Kana’ans land.