2014
Noa
Februar 2014


Profeter i Det Gamle Testamente

Noa

»Noa står lige efter Adam med hensyn til præstedømmemyndighed. Han blev kaldet af Gud til dette embede, og han var far til alle levende på sin tid.«1– Profeten Joseph Smith

Min far navngav mig Noa, hvilket betyder »at bringe til ro«, fordi han troede på, at jeg ville bringe min familie trøst. Jeg levede i en mørk tid, der var plaget af vold, had og anden synd.2

Gud, der havde advaret mig om, at en vandflod ville udrydde de ugudelige, bød mig at bygge et skib og indsamle føde og dyr. Over de næste 120 år arbejdede jeg på skibet med hjælp fra mine tre sønner og ved Guds inspiration. Der var dog ingen tegn på regn.3

Jeg forkyndte også omvendelse i håb om, at nogle ville lytte og dermed undgå vandfloden. Fra Enoks optagelse til himlen og indtil vandfloden, blev mange trofaste mennesker taget op til himlen uden at smage døden, men andre nægtede at omvende sig.4

Da min familie gik om bord i arken, forseglede vi døren og åbnede den ikke igen, førend regnen hørte op og jorden var tør, hvilket var næsten et år senere.5 Da vi gik i land, lovede Gud, at han aldrig igen ville oversvømme jorden. Som symbol på sit løfte viste der sig en regnbue på himlen. Han befalede os at udvide vore familier og fortsat efterleve evangeliet, og jeg blev den anden fader til den menneskelige familie.6

Mange århundreder senere,7 bekendtgjorde jeg som englen Gabriel for præsten Zakarias, at han skulle blive far til Johannes Døber, og jeg viste mig for Maria og fortalte hende, at hun skulle føde Frelseren.8

Mit liv viste, at selv under svære tider står man aldrig alene, hvis man følger Gud. Livets stormfloder vil i sidste ende lægge sig, og som regnbuen, der viser sig på himlen, vil man kunne se evangeliets skønhed i ens liv.

Udskriv