Til styrke for de unge
Trofast og kærlig tjeneste
Kristuslignende tjeneste indbyder Helligånden og rummer et løfte om fred.
Foto: Reeve A. Nield
Jeg var vidne til glæden ved den rene og uselviske tjeneste, der vises på disse billeder af en dreng ved navn Elijah, der gav sin T-shirt til en ny ven, som han mødte i en fjern landsby i Afrika. Elijah så et aktuelt behov, og reagerede på det. Ligesom Elijah har vi mulighed for at yde andre tjeneste på mange måder. Det er måske ikke nødvendigt, at vi giver andre den T-shirt, som vi selv har på, men hvis vi lytter til Helligåndens tilskyndelser, vil vi vide, hvem vi kan tjene, og hvordan vi kan hjælpe dem, der er i nød.
»Tjeneste er ensbetydende med at holde Guds befalinger«, og det repræsenterer vores kærlighed til Herren.1 Frelseren lærte os: »Hvis du elsker mig, skal du tjene mig og holde alle mine befalinger« (L&P 42:29); »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din kraft, dit sind og din styrke; og i Jesu Kristi navn skal du tjene ham« (L&P 59:5). Ved dåben indgik vi en pagt om, at vi ville tjene Gud og holde hans befalinger (se Mosi 18:10). Som Kristi tilhængere stræber vi altid efter at tage del i hans værk, og det indebærer tjeneste.
Tjeneste: Evangeliet i funktion
Tjeneste er Jesu Kristi evangelium i funktion, og det er tydeligt i en beretning om Brigham Young, som jeg holder meget af. Da han hørte, at hundredvis af håndkærrepionerer var strandet på sletterne under ulidelige forhold, gav han denne enkle, men stærke prædiken ved oktoberkonferencen i 1856: »Jeg vil nu give dette folk temaet og emnet for de ældster, som skal tale … det er dette … mange af vore brødre og søstre, befinder sig på sletterne med håndkærrer. Der er sandsynligvis mange, der er omkring 1.100 km herfra, og de skal bringes hertil. Vi er nødt til at sende dem hjælp. Emnet er derfor: ›Bring dem hertil‹ …
Det er min religion. Det er diktatet fra Helligånden, som jeg besidder, det er at redde folket …
Jeg vil kalde på biskopperne i dag, jeg kan ikke vente til i morgen, eller til dagen efter, til at samle 60 gode spand muldyr og 12 eller 15 vogne. Jeg vil ikke sende okser, det skal være gode heste og muldyr. De findes i dette territorium, og vi skal have fat i dem, og også 12 tons mel og 40 gode kuske, udover dem, der driver spandene …
Jeg kan fortælle jer, at jeres tro, religion og trosbekendelse aldrig kan frelse blot én af jeres sjæle i Guds celestiale rige, medmindre I fører sådanne principper ud i livet, som jeg nu underviser jer i. Drag ud og hent de mennesker, der nu befinder sig på prærien.«2
»Red folket«–det er befalingen. Når vi tjener andre, tager vi del i frelsens værk. Som kong Benjamin belærte: »Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17).
Muligheder overalt
Fotoillustrationer: Sidney Hatada, Christina Smith og Whitney Tutt; baggrund: iStockphoto/Thinkstock
Vi skal ikke lede længe efter muligheder for at tjene. Vores levende profet, præsident Thomas S. Monson, har sagt: »Vi er omgivet af andre, der har behov for vores opmærksomhed, vores opmuntring, vores støtte, vores trøst og vores venlighed – hvad enten det er familie, venner, bekendte eller fremmede. Vi er Herrens hænder her på jorden med mandat til at tjene og til at opløfte hans børn. Han er afhængig af hver enkelt af os.«3
Vor Fader i himlen har brug for os til at yde andre åndelig og timelig hjælp (se Mosi 4:26). »Den største tjeneste, vi kan gøre andre i dette liv … er at føre dem til Kristus gennem tro og omvendelse.«4 Vi er et eksempel på efterlevelse af evangeliske standarder. Vi deler budskabet om Jesu Kristi evangelium. Vi udfører slægtsforskning og tager navne til templet for vore forfædre. Ofte er små og medfølende tjenestegerninger, såsom et smil, en venlig hilsen, et varmt kram eller et takkekort, alt det, der er brug for, for at opløfte hjertet og opmuntre sjælen. Ved andre lejligheder kræves der måske et stort offer af tid og energi.
Men i hvert tilfælde indbyder trofast, kærlig og kristuslignende tjeneste Helligånden, og bringer os hver især løftet om »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23).