2014
Konferencesvar
September 2014


Konferencesvar

Da min oldemor Edwards døde, blev min søster Mia og jeg rigtig kede af det. Selv om mine forældre fortalte os, at vi en dag ville se vores oldemor igen og være en evig familie, var vi bekymrede.

Min far sagde til os, at vi kunne bede om at få vore spørgsmål om oldemor Edwards besvaret ved generalkonferencen. Jeg bad om at få at vide, om oldemor Edwards var glad. Mia bad om at få at vide, om oldemor Edwards var sammen med sin mand og datter, som allerede var døde.

Vi lyttede til sessionen søndag formiddag, og hørte profeten besvare vore spørgsmål! Præsident Monson sagde, at når mennesker dør, er det lige som om, at de går ind i et værelse, der er fyldt med alle de familiemedlemmer, som de elsker, som døde før dem. Så Mia vidste, at oldemor Edwards var sammen med sin mand og datter. Derefter læste præsident Monson op fra en del af Mormons Bog, der fortæller om, at de retfærdiges ånder modtages i en tilstand af lykke (se Alma 40:11-12).1 Oldemor Edwards havde altid prøvet på at vælge det rette, så jeg vidste, at hun var glad.

Mia og jeg var så glade for at vide, at profeten taler på vegne af Gud, og at Gud besvarer vore bønner. Nu er vi ikke bekymrede for oldemor Edwards mere. Vi ved, at hvis vi følger hendes eksempel på at vælge det rette, vil vi en dag se hende igen.

Noter

  1. Se Thomas S. Monson, »Livets løb«, Liahona, maj 2012, s. 93.

Illustration: Karen Lee

Mia (til venstre) og Abby