Jeg vidste, hvad jeg måtte gøre
Forfatteren bor i Central Region i Uganda.
Hvis jeg ikke fornægtede Kirken, skulle jeg forlade min skole.
Illustration: David Habben
Jeg går på en skole, der ledes af en af kirkerne i mit land. For et stykke tid siden valgte mine klassekammerater mig til at være klasseformand. En dag, mens jeg planlagde, hvad jeg skulle undervise om, faldt jeg over en af Kirkens hæfter om kyskhedsloven. Jeg besluttede mig for at undervise mine klassekammerater om kyskhed og bad fuldtidsmissionærerne om hæfter, som jeg delte ud under timen.
Efter mit oplæg var der mange, der gerne ville vide mere om Kirken, så jeg underviste dem og gav dem flere kirkematerialer, også Mormons Bog. Jeg vidste ikke, at skolelederen ikke tillod det.
En dag kaldte hun mig ind på sit kontor og spurgte mig, hvilken kirke jeg tilhørte. Da jeg fortalte hende det, spurgte hun, hvorfor jeg uddelte Kirkens »Bibel« til eleverne. Jeg fortalte hende, at jeg kun forærede dem væk til dem, der selv bad om den.
Efter en lang samtale om Kirken, hvori hun blandt andet gjorde det klart, at hun ikke troede på, at det var Guds Kirke, sagde hun til mig: »Jeg ved godt, at du er forældreløs, men jeg er meget ked af det – du bliver nødt til at forlade skolen, for du vil komme til at konvertere mange af mine gode elever til din kirke.« Hun sagde, at jeg enten måtte vælge Kirken eller min uddannelse.
Hun indkaldte til samling og fortalte hele skolen, at jeg ikke længere måtte komme på skolen, fordi jeg tilhørte Mormonkirken, og alle andre elever, der fulgte mig, måtte også forlade skolen.
Efter samlingen spurgte hun mig om, hvad jeg havde besluttet: Min kirke eller min uddannelse. Jeg følte Ånden fortælle mig, at jeg skulle stå for det, jeg vidste: At Herren havde genoprettet sin sande kirke. Jeg bar mit vidnesbyrd for hende, idet jeg forlod skolen. Hun bad mig komme igen ugen efter for at hente et brev, der viste, at jeg ikke længere gik på skolen.
Da jeg kom ugen efter, havde hun skiftet mening! Hun ønskede ikke længere, at jeg skulle gå ud af skolen. Jeg blev utrolig glad, mest fordi, at jeg havde stået fast på det, som jeg vidste var sandt.
Denne oplevelse lærte mig altid at stå for det, som vi ved er sandt. Herren vil altid være der for os. Havde jeg fornægtet Kirken, kunne de elever, som jeg havde undervist, hævde, at det, som jeg havde sagt, ikke var sandt, men nu ved de, at jeg kender sandheden.