Åbn din Mormons Bog

Eduard Mayer, Oberösterreich, Østrig

Som medlem af højrådet i Wiens Stav i Østrig besøger jeg en menighed i Wien en gang om måneden. Da jeg bor 190 km fra Wien, tager jeg ofte toget for at komme dertil.

En søndag, efter jeg var vendt hjem fra et besøg i menigheden, opdagede jeg til min store skuffelse, at jeg ikke havde min pung. Jeg blev bekymret, for jeg vidste ikke, om jeg havde tabt den, eller om den var blevet stjålet. I pungen lå der lidt penge, min tempelanbefaling, et kreditkort og andre vigtige kort.

Den næste dag havde jeg svært ved at koncentrere mig på arbejdet. Igen og igen spurgte jeg mig selv: »Hvornår brugte jeg sidst pungen? Lagde jeg den nogen steder?« Jeg ringede til politiet, til togstationen og til biskoppen i menigheden, som jeg havde besøgt. Ingen havde fundet den. Jeg bad også, og bønnerne blev mere indtrængende, efterhånden som dagen skred frem. Jeg sov ikke godt den nat.

Under min morgenbøn den næste dag følte jeg en stærk åndelig tilskyndelse til at åbne min Mormons Bog for at finde svaret på mit problem. Jeg slog følelsen hen lige med det samme, da der ikke fandtes et skriftsted i Mormons Bog, der havde noget at gøre med min mistede pung.

Følelsen blev ved: »Hvorfor tvivler du? Tro går forud for miraklet! Åbn nu bare bogen. Det første skriftsted du læser, vil give dig svar på dit problem.«

Jeg afviste denne følelse som ønsketænkning. Men følelsen i mit hjerte kæmpede bravt og vandt. Jeg rejste mig, gik hen til mit skrivebord og tog min Mormons Bog. Mit hjerte bankede hurtigt af forventning. Jeg vendte ikke en side. Jeg slog blot op og læste Jakob 3:1: »Se hen til Gud med fasthed i sindet, og bed til ham med stor tro, så vil han trøste jer i jeres trængsler, så vil han tale jeres sag.« Jeg blev overvældet og kunne ikke læse videre.

Herren vil tale min sag! Jeg tog på arbejde med ro og fortrøstning. Kl. 11 fik jeg et opkald fra politiet, der var tilknyttet togstationen, der fortalte mig, at min pung var blevet afleveret. En dag senere modtog jeg min pung. Intet var blevet taget.

Herren havde trøstet mig i mine trængsler. Han havde talt min sag. Gennem Mormons Bog havde vor himmelske Fader besvaret min bøn på en meget direkte og personlig måde. Jeg har altid holdt meget af Mormons Bog, og efter denne oplevelse er den blevet mig endnu mere dyrebar.

Under min morgenbøn den næste dag følte jeg en stærk åndelig tilskyndelse til at åbne min Mormons Bog for at finde svaret på mit problem.