Derfor holder jeg meget af Mormons Bog

Steve Rahawi, Californien, USA

For næsten 30 år siden kørte jeg for første gang til Utah. Jeg havde levet et meget ikke-kristent liv, men ønskede nu at forandre mig. Jeg vidste bare ikke hvordan.

Om aftenen på min anden dag i Utah gjorde jeg holdt ved et motel i en lille by i det sydlige Utah. Da kvinden ved receptionen gav mig nøglen til værelset, spurgte jeg hende, om hun var sidste dages hellig. Hun svarede glad: »Ja, det er jeg.« Hun smilede og tilføjede: »Har du læst vores vidunderlige bog, Mormons Bog?« Både overrasket og interesseret fortalte jeg hende, at det havde jeg ikke.

»Der er et eksemplar på dit værelse,« fortsatte hun. »Der sker ikke så meget her i byen, så du kan ligeså godt stifte bekendtskab med denne vidunderlige bog.«

Jeg takkede hende og bar min bagage ind på mit værelse. Inde på værelset så jeg en bordeaux paperbackudgave af Mormons Bog på natbordet.

Jeg slog tilfældigt op i midten af bogen og læste et par vers, men min hjerne gik i sort. Jeg forstod ingenting. Jeg lagde skuffet bogen fra mig og forlod værelset med en tom følelse. Jeg kørte lidt rundt, indtil jeg fandt et værtshus – et mørkt og utiltalende sted. Jeg gik ind og havde det med det samme elendigt og følte mig ensom og håbløs. Jeg stod der et par minutter og vendte så om og gik ud med en beslutning om aldrig mere at spilde et sekund af mit liv på et værtshus.

Jeg vendte oplivet tilbage til mit motelværelse og tog fat i Mormons Bog. Jeg knælede for Herren, som jeg ikke kendte særlig meget til, og tryglede ham om at vise mig barmhjertighed. Jeg bad ham tilgive mig for alt det rod, jeg havde lavet i mit liv, og om at hjælpe mig til at forstå det, som jeg læste i Mormons Bog, og om at vide, at Joseph Smith var en sand profet, og hvorvidt Mormonkirken var noget for mig.

Jeg åbnede ærbødigt bogen og læste det første vers, jeg stødte på: »Jeg fryder mig ved tydelighed, jeg fryder mig ved sandhed, jeg fryder mig ved min Jesus, for han har forløst min sjæl fra helvede« (2 Ne 33:6). Mit hjerte brændte og mine tårer flød. Ordene var fyldt med et vidunderligt lys af håb – et lys fra Jesus Kristus, der bad mig komme til ham.

Grædende knælede jeg igen ned i bøn og bad Herren om at vise mig vejen. Jeg åbnede igen bogen og begyndte at læse det første kapitel i 1 Nefi. Jeg fyldtes med ærefrygt over den uforlignelige styrke, renhed og sandhed, der lå i Nefis ord og vidnesbyrd. Jeg læste indtil kl. 2 om natten, og Herren åbnede min forstand, mens jeg læste.

Seks måneder senere blev jeg døbt som medlem af denne vidunderlige, sande kirke. Jeg ved, at Herren velsignede mig til at finde og læse Mormons Bog – bogen, der stadfæstede min tro på og mit vidnesbyrd om Jesus Kristus.

På mit motelværelse så jeg en bordeaux paperbackudgave af Mormons Bog på natbordet.