Profeter i Det Gamle Testamente
Esajas
»Esajas er efter enhver standard den profet i Det Gamle Testamente, der profeterede mest om Messias og som sådan den mest gennemtrængende profetiske stemme i den optegnelse.«1 – Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum
Jeg er Amos’ søn, og mit navn betyder »Herren frelser«.2 Jeg var profet i Jerusalem i 40 år, fra 740-701 f.Kr. Jeg profeterede i Jerusalem under fire konger, og jeg var kong Hizkijas øverste rådgiver, hvilket gav mig stor religiøs indflydelse.3
Jeg profeterede ikke blot om begivenheder, der var relevante for min egen tid og mit eget folk, men profeterede også om fremtidige hændelser, der ville påvirke hele menneskeheden. Jeg forudsagde Frelserens fødsel: »Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.«4 Jeg forkyndte, at Jahve var salvet til at »bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede«.5 Jeg profeterede også, at efter det andet komme er »Hærskarers Herre … på Zions bjerg og i Jerusalem, og de ældste skal se hans herlighed.«6
Jeg bruger symbolik og poesi for at sløre mine lærdomme for dem, der ikke er beredt på at forstå eller følge dem. De, der flittigt studerer mine lærdomme ved Helligåndens hjælp, kan dog forstå mine profetier.7
Jeg var den sidste store profet, der underviste Israels stammer, inden de begyndte at blive spredt fra det hellige land.