2014
Opdragede jeg børn eller blomster?
September 2014


Opdragede jeg børn eller blomster?

Paula Schulte, Missouri, USA

illustration with young girls holding flowers

Da vore børn var små, flyttede vi ind i et lille hus med en smuk have. På hver side af hoveddøren stod der to tomme blomsterkrukker, som jeg glædede mig til at plante blomster i, selv om min erfaring med havearbejde var begrænset. Jeg købte en havebog og bestilte plante- og frøkataloger og nærstuderede dem.

I løbet af de næste par måneder lagde jeg en plan for min have, forberedte jorden og plantede mere end 200 blomsterløg. Jeg vidste, der ville gå et par måneder, inden jeg ville kunne se resultater, men jeg undersøgte ofte haven for vækst. I det tidlige forår begyndte mine blomster at blomstre. Først bittesmå lilla iriser og senere påskeliljer. Midt på foråret fyldtes mine blomsterkasser med smukke tulipaner. Jeg holdt meget af min have, og jeg sad ofte på fortrappen og betragtede blomsterne.

En eftermiddag havde vores 4-årige datter, Emily, en veninde på besøg. Lige inden hendes mor kom for at hente hende, kæmpede pigerne sig vej gennem køkkendøren med favnen fuld af tulipaner. »Se, hvad vi kommer med til dig,« sagde de glade. De havde plukket næsten hver eneste blomst.

Tulipaner blomstrer kun en gang om året. Jeg var knust – alt det arbejde, al den venten. Vi fyldte mine vaser med blomster og gav Emilys veninde resten med hjem. Da jeg senere beklagede mig til min mor over katastrofen, sagde hun: »Ja, så er det godt, at du opdrager børn og ikke blomster.«

Jeg blev klar over, at jeg måtte ændre perspektiv. Jeg kom i tanke om primarysangen om at plukke blomster, som jeg havde sunget med mine piger:

Ved hver lille blomst går min tanke til mor.

Min kærlighed vil jeg med blomsterne sende.1

Jeg så min have var blevet ødelagt, men to fireårige piger så en kærlighedsgestus.

Det havde krævet tålmodighed at plante en blomsterhave, og at tage et skridt tilbage og se på hændelsen gennem mit barns øjne krævede endnu mere tålmodighed. Men at lære tålmodighed som mor drager mig nærmere til Herren.

Noter

  1. »Jeg vandrer så ofte«, Børnenes Sangbog, s. 109).

Pigerne kæmpede sig vej gennem køkkendøren med favnen fuld af tulipaner. »Se, hvad vi kommer med til dig,« sagde de glade.