Det tror vi på
Du skal elske din næste som dig selv
»Lad os, når vi står op hver morgen, beslutte os for at reagere kærligt og venligt på alt, vi møder på vores vej.« – Præsident Thomas S. Monson
Da en lovkyndig spurgte Jesus, hvilket af budene der er det største, kunne han have valgt ethvert af de mange bud i Det Gamle Testamente, fra moseloven eller fra de ti bud. I stedet sammenfattede han alle budene i disse to:
»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.
Det er det største og det første bud.
Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv‹« (Matt 22:37-39).
Som præsident Thomas S. Monson sagde ved den sidste generalkonference, så vil overholdelse af det ene bud hjælpe os med at holde det andet: »Vi kan ikke virkeligt elske Gud, hvis vi ikke elsker vore rejsefæller på denne rejse gennem livet. Tilsvarende kan vi heller ikke fuldt ud elske vore medmennesker, hvis vi ikke elsker Gud, der er alles Fader … Vi er alle åndelige børn af vor himmelske Fader og er som sådan brødre og søstre. Når vi har denne sandhed i tankerne, så bliver det lettere at elske alle Guds børn« (Kærlighed – kernen i evangeliet«, Liahona, maj 2014, s. 91).
At udvikle næstekærlighed – kristuslignende kærlighed for andre – vil forbedre vores forhold, hjælpe os til at tjene villigt og forme os til evigt liv (se Moro 10:21). Næstekærlighed er en åndelig gave, som vi kan bede om og leve for, den bliver »skænket alle, som er … Jesu Kristi sande tilhængere« (Moro 7:48). Det er »en langt bedre vej« (1 Kor 12:31), som apostlen Paulus talte om, og omfatter at være venlig, tålmodig, ydmyg, mild, håbefuld og gavmild (se 1 Kor 13).
Livet er det perfekte laboratorium til at udvikle næstekærlighed. Frelserens lære, der kaldes den gyldne regel, kan vejlede vore handlinger: »Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem« (Matt 7:12). Vi er alle ufuldkomne, og alligevel ønsker vi at blive behandlet venligt på trods af vore ufuldkommenheder.