Jeg har en veninde, der altid nedgør sig selv. Hvordan kan jeg hjælpe hende til at få det bedre med sig selv?
Det afhænger af, hvor alvorligt din venindes problem er. Det kan fx være, at hun kritiserer sig selv for at virke ydmyg eller for at få komplimenter eller anerkendelse fra andre. Hvis det er tilfældet, så anerkend hende endelig, men prøv også på en mild måde at få hende til at fokusere mindre på sig selv og mere på andre. På den måde vil hun finde større tilfredshed, selvværd og oprigtig ydmyghed.
Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Vi finder ikke frem til ydmyghed ved at tænke mindre om os selv; vi finder frem til ydmyghed ved at tænke mindre på os selv« (»Stolthed og præstedømmet«, Liahona, nov. 2010, s. 58).
Hvis problemet er af mere alvorlig karakter – hvis du har mistanke om, at hun lider af en alvorlig depression – kan du opfordre hende til at tale med sine forældre, en skolevejleder eller sin biskop. Eller gå selv til dem og forklar situationen. De kan sørge for, at hun får den hjælp, hun har brug for, heriblandt professionel hjælp om nødvendigt.