Tro, retfærdighed og religionsfrihed
Ældste Ronald A. Rasband
De Tolv Apostles Kvorum
Fra talen »Religious Freedom and Fairness for All«, der blev holdt på Brigham Young University den 15. sep. 2015. Hvis I vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
Når I følger opfordringen om at række ud mod andre i en ånd af retfærdighed, vil I føle Frelserens kærlighed til jer og alle vor himmelske Faders andre børn i større grad.
Fotoillustrationer: David Stoker, BASERET PÅ THINKSTOCK FOTOGRAFIER FRA DIGITALVISION, ISTOCK, MONKEY BUSINESS, PHOTOS.COM, STOCKBYTE OG TOP PHOTO GROUP
Jeg har en mistanke om, at for nogle af jer klinger udtrykket »religionsfrihed« mere af »frihed til at diskriminere.« Jeg vil gerne tale med jer om det synspunkt og hjælpe jer til at forstå, hvad Kirken mener, når der tales om religionsfrihed, og hvorfor det er så afgørende for jeres fremtid og for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg har også til sinde at tale om nogle bekymringer og misforståelser, som nogle af jer måtte have, når det gælder religionsfrihed.
Nogle af jer kan døje med at forstå, hvilken rolle religion spiller i samfundet, politik og offentlige anliggender. Nogle af jer undrer sig måske over, hvorfor religiøse grupper overhovedet er involveret i politik, og I kan ofte være skeptiske over for religiøse menneskers motiver. I de senere år har den gruppe af stemmer, der mener, at religion ikke bør spille en rolle i den politiske debat, vokset sig stærkere.
Muligheden for at involvere sig i den politiske proces er et privilegium, som folk i de fleste lande nyder. Love og lovgivning spiller en vigtig toneangivende rolle i forbindelse med den sociale og moralske kultur. Vi har brug for, at alle mennesker i samfundet engagerer sig aktivt i den offentlige debat for at påvirke til love og lovgivning, der er retfærdige for alle.
Frihed for alle
Hvad taler vi om, når vi siger religionsfrihed? Jeg vil fortælle jer om to personers historie. Og mens jeg gør det, vil jeg bede jer om at tænke på, hvordan I ville have det, hvis I var en af dem.
Den første historie handler om en, jeg vil kalde Ethan. Han var lige begyndt en karriere, som han længe havde drømt om, og han ville gerne gøre et godt indtryk. Han mødte tidligt på arbejde og gik sent. Han påtog sig ekstra projekter og gjorde et godt stykke arbejde. Han var vellidt af mange af sine kolleger og nød sit arbejde. En dag spiste han frokost med et par kolleger, og han følte sig tryg ved at fortælle, at han var homoseksuel. Der fulgte en pinlig tavshed, for ingen vidste, hvad de skulle sige. Ethan blev skuffet over sine kollegers kolde respons, og han følte sig såret og afvist.
Efter den frokost begyndte tingene at blive akavede på arbejdet. Han begyndte at føle sig sårbar og mindre påskønnet. Han opdagede, at han blev udelukket fra store projekter og sociale aktiviteter efter fyraften, og han var ikke længere så produktiv, fordi han ikke længere følte, at han hørte til, og han følte sig uønsket. Efter nogle få måneder blev han fyret, fordi hans chef ikke syntes, at han leverede mere. Til trods for, at man påstod det modsatte, vidste Ethan, at han var blevet fyret, fordi han var homoseksuel.
Nu vil jeg fortælle jer om Samantha. Samantha var lige begyndt at arbejde på administrationskontoret på et lokalt universitet. Hun glædede sig til at arbejde i et stimulerende miljø med en masse forskellige tanker, ideer og baggrunde. En dag kom en af Samanthas kolleger hen til hende og sagde, at hun havde hørt, at Samantha var mormon og spurgte, om det var rigtigt. Samantha svarede gladeligt, at det var rigtigt, men det efterfølgende spørgsmål overraskede hende.
»Hvorfor hader du så homoseksuelle,« spurgte kollegaen. Samantha blev overrasket over spørgsmålet, men hun prøvede at forklare sin tro på Gud og hans plan for sine børn, der, som hun sagde, indeholdt nogle retningslinjer om moral og seksuel adfærd. Hendes kollega svarede med at sige, at resten af samfundet havde udviklet sig væk fra den overbevisning. »Og desuden,« sagde hun, »så er historien fuld af eksempler på folk, der har brugt religiøs lære til at starte krige og marginalisere sårbare grupper.«
Samantha gentog sin overbevisning og sin opfattelse af Guds kærlighed til alle mennesker og bad så kollegaen om at respektere hendes ret til at tro, som hun gjorde. Kollegaen følte trang til at fortælle de andre ansatte om deres samtale, og i løbet af de følgende uger begyndte Samantha at føle sig isoleret, efterhånden som flere og flere kolleger konfronterede hende med spørgsmål og angreb.
Samanthas chef, der bemærkede, at der fandt flere samtaler sted om religion, advarede Samantha mod at prædike på deres arbejdsplads, da det ville bringe hendes job i fare. Det begyndte at smitte af på Samanthas arbejde, ligesom det havde gjort for Ethan. Frem for at risikere en fyring begyndte Samantha at se efter et andet job.
Nu er dette hypotetiske historier og så alligevel ikke. Der er mange som Samantha og Ethan rundt om i verden. Uanset, hvor vi vælger at bo, og hvad vi ellers vælger, så deler vi en almen menneskelighed og et ønske om retfærdighed og venlighed. Ethan skulle ikke have været fyret for at være homoseksuel, og Samantha burde ikke være blevet intimideret for at være troende. Begge blev de uretmæssigt kritiseret, dømt og slået ned på.
I dagens samfund er det politisk korrekt at sympatisere med Ethan, men det gælder ikke for Samantha. Ethan kunne måske få taget sin sag af en gruppe advokater – som endnu et eksempel på diskrimination af homoseksuelle. Og han fortjener i sandhed at blive beskyttet.
Men hvad med Samantha? Hvem vil forsvare hendes ret til trosfrihed? Hvad med hendes ret til at leve autentisk som et troende menneske, der har forpligtet sig til at elske og tjene andre, men som også har ret til at vælge, hvad hun synes er rigtigt og forkert og leve ifølge det?
Retfærdighed for alle
Vores samfund er blevet så blindt fokuseret på at råde bod på uretfærdig diskriminering af en gruppe mennesker, at der nu er fare for, at man skaber en anden forfulgt gruppe – troende mennesker – som dig og mig.
Der sættes allerede spørgsmålstegn ved religiøse skoler, fordi de kræver, at elever og lærerstab efterlever et vist kodeks om troskab og kyskhed. Administrerende direktører fra store virksomheder er blevet marginaliseret eller tvunget til at træde tilbage, fordi deres personlige religiøse overbevisning ikke længere var politisk acceptabel. Og nogle forretninger er blevet tvunget til at lukke, fordi ejerne har udvist deres overbevisning.
Til trods for, hvad I måtte have hørt eller læst i årenes løb, har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige stået fast for og omkring friheden til at handle og følge sin samvittighed. For mange år siden skrev profeten Joseph Smith (1805-1844): »Vi mener … at alle mennesker er skabt lige, og at alle mennesker har ret til at have deres egen mening i alle samvittighedssager.«1
Senere sagde han også: »Hvis jeg har været villig til at dø for en ›mormon‹, er jeg lige så rede til at dø, når det gælder om at forsvare rettighederne for en baptist, en presbyterianer eller et andet godt menneske fra ethvert andet religiøst samfund. For det samme princip, der tramper på de sidste dages helliges rettigheder, tramper også på … andre trossamfund, som måske er upopulære og for svage til at forsvare sig selv.«2
Så hvad er Kirkens holdning til religionsfrihed? Jeg kan forsikre jer om, at apostlene og profeterne har overvejet dette emne meget alvorligt og søgt himlens inspiration. Vi tror på at følge Guds bud, som er udformet for at sikre vores evige lykke. Men Gud vil ikke tvinge nogen til himlen.3 Vi tror på, at vi skal skabe et samfund, hvor alle kan leve i overensstemmelse med deres samvittighed uden at krænke andres rettigheder og sikkerhed. Når en gruppes rettigheder kolliderer med en anden gruppes, må vi følge princippet om at være fair og lydhør over for så mange mennesker som muligt. I Kirken tror vi på og underviser om »retfærdighed for alle«.4
Beskyttelse af retten til at følge sin overbevisning handler om at sikre et menneskes ret til at tænke og føle, som det gør, og retten til at handle på den overbevisning. Jeg taler om, at nogle siger til jer, at jeres tanker, følelser og tro hverken er tilladt, påskønnet eller accepteret, fordi jeres holdninger ikke er populære. Der blev udkæmpet en krig i himlen for handlefriheden, og det er en stor krænkelse af den handlefrihed at tvinge jer til at opgive jeres overbevisning, fordi jeres synspunkter ikke matcher flertallets.
Misforstå det venligst ikke. Når jeg taler om autenticitet – mener jeg ikke, at Herren giver os frikort til at gøre lige, hvad vi vil, uden det har konsekvenser. Vi er stadig ansvarlige over for Gud for vore valg. Han har sagt: »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!« (Matt 5:48). Buddet om at stræbe efter fuldkommenhed indikerer, at vi begynder, hvor vi er, og søger Herrens hjælp til at løfte os op til, hvor han ønsker, at vi er. At være tro mod os selv fordrer en vedvarende indsats for at øge vores lys, kundskab og forståelse.
Den yngre generation er den mest »opkoblede« i historien. De er hele tiden på. Og I ved godt, at alt på internettet altid er 100 procent rigtigt, ikke? Selvfølgelig er det ikke det. Så tro ikke på alt det, I ser på internettet om Kirken og dens holdning til homoseksuelles rettigheder.
Et nyere eksempel på Kirkens tilgang om »retfærdighed for alle« fandt sted i januar 2015, da Kirken afholdt en pressekonferencen med tre apostle og et medlem af Unge Pigers hovedpræsidentskab for at minde vore medlemmer, samfundet og lovgiverne i Utah om, at Kirken går ind for en balanceret tilgang, der sikrer alle menneskers rettigheder.
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende på pressekonferencen: »Vi anmoder folkevalgte på lokalt, delstats og føderalt niveau om at betænke hele deres befolkning ved at vedtage lovgivning, der beskytter vitale religiøse frihedsrettigheder for enkeltpersoner, familier, kirker og andre trossamfund, mens man samtidig også beskytter LGBT [homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner] borgeres rettigheder på områder som boliger, ansættelse og offentlig adgang til hoteller, restauranter og transport – som de ikke har i mange dele af dette land.«5
Da forslaget om beskyttelse af både LGBT og religiøse borgere blev vedtaget seks uger efter, lykønskede Kirkens ledere og andre LGBT-samfundet. Det var opmuntrende at se dem blive beskyttet mod at blive smidt ud af deres bolig, boligdiskrimination og fra at blive fyret fra et job på grund af deres seksuelle orientering eller køn. Vi lykønskede også vore religiøse venner fra andre trosretninger, fordi de på tilsvarende vis blev beskyttet på deres arbejdsplads og i det offentlige rum.
Utah – og Kirken – fik mediernes bevågenhed og ros for det historiske kompromis. Bemærk, at vi ikke gav køb på nogen læresætning eller religiøst princip. Der var ingen ændringer i Guds moralske love eller i vores tro på, at seksuelle relationer hører til i et ægteskab, der kun kan indgås mellem en mand og en kvinde. Udfaldet var retfærdigt mod alle og afspejlede en konsistens i moralske standarder og lære og i respekten for andre.
Et budskab om fairness
Det er ikke mange af os, der kommer til at spille en afgørende rolle i regeringer eller lovstiftende forsamlinger, så I undrer jer måske over, hvad dette emne har med jer og jeres liv at gøre. Jeg vil tale om tre ting, som I kan gøre for at støtte og fremme budskabet om fairness.
Prøv for det første at se andre fra en fair vinkel. Dette kræver, at I først anerkender, at vor himmelske Fader elsker alle sine børn lige meget. Han har sagt: »Som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden« (Joh 13:34). Der er ikke noget valg, nogen synd eller noget fejltrin, som I eller nogen anden kan gøre, der vil ændre hans kærlighed til jer eller til dem. Det betyder ikke, at han undskylder eller billiger syndig adfærd – det gør vi heller ikke – hos os selv eller andre. Men det betyder, at vi rækker ud til andre i kærlighed for at overtale, hjælpe og redde.
Når I føler jer totalt og aldeles elsket, er det meget lettere at elske og undervise andre og se dem, som Frelseren gjorde. Henvend jer venligst til Frelseren i bøn og bed om at modtage hans rene kærlighed til jer selv og andre. Han har lovet, at I vil føle hans kærlighed, hvis I beder i tro (se Moro 7:48).
Denne fylde af kærlighed vil vejlede jeres tanker og handlinger, især på det politiske område, som sommetider kan være præget af strid. Der kan hurtigt opstå spændinger, når vi diskuterer politik, og især når vi diskuterer religionsfrihed. Tillader vi os selv at miste besindelsen i de øjeblikke, så fremstår vi ukristne over for vores familie, venner, naboer og bekendte.
Husk på, hvordan Frelseren håndterede barske spørgsmål og udfordrende synspunkter. Han forholdt sig rolig, han viste respekt, og han underviste om sandheden, men han tvang aldrig nogen til at leve, som han lærte dem.
Lad for det andet retfærdighed være rettesnoren i jeres behandling af andre. Jesus Kristus så ud over menneskers etnicitet, rang og situation for at undervise dem om sandheden. Husk den samaritanske kvinde ved brønden (se Joh 4:5-30), den romerske officer (se Matt 8:5-13; Luk 7:1-10) og den upopulære tolder (se Luk 18:9-14). Herren bød os at følge sit eksempel, da han sagde: »Følg derfor mig og gør det, som I har set mig gøre« (2 Ne 31:12). Døm eller behandl ikke folk uretfærdigt, fordi de synder anderledes, end I eller vi gør.
Måske er den største udfordring ved at behandle andre fair den balance, det kræver at støtte religionsfrihed, når man har venner eller familiemedlemmer, som har erfaring med tiltrækning mod samme køn, eller som er faste støtter af LGBT og deres rettigheder. Nogle af jer er måske bange for at virke intolerante eller ikkestøttende, hvis I frit og offentligt forsøger at beskytte retten til at udøve jeres tro.
Lad os igen se på Frelserens liv og søge hans vejledning. Frelseren viste på fuldkommen vis, hvordan man rækker ud i kærlighed og opmuntring samtidig med, at man står fast på det, man ved er sandt. Husk på, at da kvinden blev grebet i ægteskabsbrud, bad Herren den af dem, der var uden synd, om at træde frem og være den første til at fordømme hende. Da ingen trådte frem, sagde vor Frelser, som var uden synd, »heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere« (Joh 8:11). Den tilgivelse og venlighed, han viste hende, var ikke en modsigelse af hans lære om, at seksuel intimitet er tilsigtet en ægtemand og hustru, der er lovformeligt og retmæssigt gift. I kan også være ufravigelige omkring ret og sandhed og stadig række ud til andre i venlighed.
Når Kristi venner og tilhængere opgav deres forhold til ham, gav han udtryk for sorg og smerte. Men når disse forhold ophørte, så skyldtes det, at andre var ubekvemme med hans lære og ikke, at han var ubekvem med andre.
Når vi bestræber os på at behandle andre retfærdigt, må vi huske på princippet om handlefrihed. Vi må altid respektere andres evne til at træffe valg og bede om, at de viser os samme hensyn. Når vi taler med andre om religionsfrihed, må vi altid huske, at vi kan være uenige uden at blive ubehagelige. Vig venligst ikke tilbage fra debattere disse vigtige emner, blot fordi I er bange for, at det kan være svært eller ubekvemt. Vi kan bede om hjælp, og vi kan regne med, at Frelseren vil hjælpe os med at tale og handle på en måde, der behager ham.
For tredje så forsvar retfærdighed, hvis I ser, at andres rettigheder bliver krænket. Ældste L. Tom Perry (1922-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum var et storslået eksempel på en, der troede fuldt og fast på, at ægteskab er mellem en mand og en kvinde, og alligevel kæmpede han også for andres rettigheder. Han var et eksempel på at sikre sig, at andres rettigheder blev beskyttet, når han var vidne til uretfærdig behandling eller en ubalance i loven.
Helt fra Joseph Smiths dage og til vor tid har vores arv bestået i at række ud for at hele krænkelser og sorg uden at gå på kompromis med de læresætninger, som det ikke er op til os at ændre.
Vær aktivt involveret
Dette fører mig til mit sidste punkt, og det handler om behovet for, at jeres generation involverer jer aktivt i denne sag. Jeg har lederne i Herrens kirke bag mig, når jeg siger, at vi har brug for jeres generations naturlige forståelse for medfølelse, respekt og retfærdighed. Vi har brug for jeres optimisme og beslutsomhed for at arbejde os igennem disse komplekse samfundsmæssige anliggender.
Vi tror på, at I vil henvende jer til Frelseren for at forstå, hvordan man lever et kristuslignende liv og samtidig udviser retfærdighed og kærlighed for andre, som ikke deler jeres overbevisning. Vi ved, at I ønsker at være en del af noget meningsfyldt, og vi ved, at I er modstandsdygtige og samarbejdsvillige.
Det vigtigste er, at vi har brug for, at I engagerer jer i en debat omkring disse emners kompleksitet og finder løsninger for, hvordan man bedst viser alle retfærdighed, deriblandt troende mennesker. Dialogen er nødt til at finde sted på vore skoler, i hjemmet og i vore forhold til venner og kolleger.
Når I har disse samtaler, så husk venligst disse principper: Se andre fra en fair vinkel, behandl dem med respekt og venlighed og forvent det samme hensyn til gengæld.
En større kærlighed
Til sidst vil jeg gerne bære mit vidnesbyrd for jer om, når I følger opfordringen til at række ud mod andre i en ånd af retfærdighed, vil I føle Frelserens kærlighed til jer og til alle vor himmelske Faders andre børn i større grad. Jeres eksempel på respekt og retfærdighed vil åbne døre og skabe grund for meningsfulde venskaber, som I vil skatte gennem hele jeres liv.
Jeg vidner for jer om, at vor himmelske Fader lever, at han kender jer, og han elsker jer personligt. Han står rede til at hjælpe jer. Han har ikke blot åbenbaret sin plan for os for, at vi kan vende tilbage og leve med ham for evigt, men også for at vi kan være velsignede og lykkelige i dette liv. Når I følger hans lære og rækker ud i kærlighed og betænksomhed mod andre, vil I føle hans kraft og kærlighed i endnu større grad.