Sidste dages hellige røster
Søg efter Etiene
Nogle få uger inden jeg tog af sted på fuldtidsmission, tog jeg hen og besøgte en gammel ven, der ikke var medlem af Kirken. Jeg ville bare blive der nogle få minutter, men på grund af et kraftig skybrud, måtte jeg blive lidt længere end forventet. Derfor satte min ven, hans mor og jeg os ned og begyndte at tale om Kirken og min forestående mission.
Jeg forklarede, at jeg kunne blive kaldet til at tjene i byer som Rio de Janeiro, Belo Horizonte eller Brasília.
Af en eller anden grund besluttede min vens mor sig for at give mig sin søsters adresse, hun boede i en by nær Rio de Janeiro. Hun sagde, at jeg skulle tage hen og besøge hende, hvis jeg blev sendt dertil.
Jeg tog af sted på mission den 7. juli 1982. Jeg tjente i mange forskellige byer, blandt andet også tæt på det sted, hvor min vens moster boede. Jeg tænkte på at besøge hende, men hun boede ikke i mit område. Jeg fortalte ikke missionærerne i hendes område om hende, fordi jeg stadig håbede, at jeg selv blev i stand til at tage derhen.
På det tidspunkt tjente missionærerne i 18 måneder. Tiden gik, uden at jeg fik set min vens moster og hendes familie.
Flere år senere deltog jeg i en social aktivitet i menigheden, hvor jeg stødte på min ikkemedlems-ven. Jeg fandt ud af, at han var blevet inviteret af en af sine slægtning, en moster ved navn Etiene, som var blevet døbt ind i Kirken for nylig. Derefter opdagede jeg, at moster Etiene lige var flyttet til vores menighed fra delstaten Rio de Janeiro. Jeg kom hurtigt til at elske hans moster Etiene, og vi elskede at tale sammen om vore minder fra Rio de Janeiro. Til min skam opdagede jeg også, at hun var den selv samme kvinde, som jeg havde haft til hensigt at besøge under min mission. Hun var næsten lige blevet døbt, efter hendes mand uventet var gået bort.
Heldigvis har hun tilgivet mig for, at jeg ikke opfordrede andre missionærer til at besøge hende. Hun er dog lidt ked af den tid, hun gik glip af evangeliets velsignelser.
Ærgrelser som disse er ikke kun noget, som hjemvendte missionærer føler, det er noget mange af os kan komme til at føle, hvis vi negligerer Åndens tilskyndelser, uanset om det handler om at invitere venner med til en aktivitet i Kirken eller at give missionærerne en henvisning. Lad os henvende os til Herren og bede om inspiration. Han vil tale til os gennem Åndens stille, sagte stemme. Han vil give os den hjælp, vi har brug for til at missionere med iver og kærlighed.