2016
Forslag til familieaften
September 2016


Forslag til familieaften

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger to eksempler.

Billede
family home evening

»Buddene = Kærlighed«, side 56: Overvej at spørge jeres børn, om der har været situationer, hvor de har været fristet til ikke at gøre, som I siger. Det kan være at lege på en trafikeret gade eller ikke ville gå i seng, når det er tid til at sove. Spørg dem, om de ved, hvorfor I har de regler (fordi I elsker dem). I kan derefter bruge denne artikel til at vise, at det samme gør sig gældende med vor himmelske Faders bud. Forklar, at vor himmelske Fader giver os bud, fordi han elsker os og ved, at de bud vil beskytte os. Vi kan vise vores kærlighed til ham ved at holde buddene.

»Se efter Elise«, side 70: Denne artikel fortæller om en dreng ved navn Daniel, som sommetider følte sig frustreret over sin søster og hendes helbredsmæssige udfordringer, selvom han elsker hende. Overvej at læse artiklen sammen med jeres børn. I kan bede dem om at fortælle, hvordan Daniel viste sin søster kærlighed og derefter lade familien tænke over, hvordan de kan følge Daniels eksempel og vise hinanden kærlighed.

Udskriv