Fra missionsmarken
Tag hen til Rebecca
Forfatteren bor i Utah i USA.
Der var ingen, der åbnede, da vi bankede på, men vi vidste, at vi var blevet sendt dertil for at hjælpe et af Guds børn.
Jeg var nogle få måneder inde i min mission i Chicago Syd-missionen i Illinois, og jeg tjente stadig i mit første område. Det område, som søstermissionærerne havde haft lige ved siden af vores, var blevet lukket, så nu havde vi ansvaret for alle de spansktalende undersøgere i området. Blandt dem var der en kvinde, der hed Rebecca.
Første gang vi mødte Rebecca, blev jeg imponeret af hendes tro. Hun boede i en kælder i et hus, så vi måtte banke på vinduerne for at få hende til at komme og åbne for os. De forrige missionærer var begyndt at undervise hende, efter hun havde bedt om videoen Find tro på Kristus. Hvis hun ikke havde ringet efter en video, havde missionærerne aldrig fundet hende.
Ud fra det, Rebecca fortalte os, kunne man se, at hun havde haft et svært liv. Hun havde været lykkelig engang, men nu var hun blevet skilt fra sin søn og øvrige familie. Selvom hun stod i en svær situation, kunne jeg mærke Herrens kærlighed til hende.
Når vi underviste hende, kunne man se, at hun kunne mærke Ånden. Vores besøg opmuntrede hende en del. Desværre boede hun langt væk, så det var svært at besøge hende så ofte, som vi gerne ville.
En fredag, hvor vi havde zonekonference, planlagde vi at tage ud til den del af vores område bagefter, eftersom vi allerede var halvvejs derude. Vi spurgte Rebecca om hun var hjemme, men hun skulle på arbejde. Vi besluttede os for at besøge en anden undersøger, som vi havde i området.
Vi fik noget tid til overs, som vi ikke rigtig vidste, hvad vi skulle bruge til. Så sagde min makker: »Jeg tror, at vi skal tage hen og se, om Rebecca er hjemme.« Forslaget gav ikke mening for mig, da Rebecca havde sagt, at hun ikke ville være hjemme. Så var det, at jeg hørte en stemme, der sagde: »Tag tilbage og besøg hende.« Det føltes som om, jeg bogstavelig talt blev trukket hen til Rebeccas hus. Det var den stærkeste tilskyndelse, jeg nogensinde havde følt.
Jeg sagde til min makker, at han skulle vende bilen, og vi tog hen til Rebecca. Vi bankede på døren to gange, men der var ingen, der åbnede. Jeg blev så skuffet, for jeg vidste, at der var en grund til, at Herren havde sendt os. Jeg foreslog, at vi bankede på igen. Vi ventede, og lige som vi skulle til at gå, kom Rebecca til døren.
Hun var hjemme, fordi hun lige var blevet fyret fra sit arbejde, og hun havde virkelig brug for nogen at tale med. Hun havde bedt om, at vi ville komme. Hun sagde, at vi var hendes engle. Vi var i stand til at tale med hende og få hende til at få det bedre ved at undervise hende lidt mere i evangeliet.
Jeg er så glad for, at vor himmelske Fader tager sig af hvert eneste af sine børn, og at han lyttede til Rebeccas bøn, og jeg er glad for, at vi kunne følge tilskyndelsen til at besøge hende, så vi blev et svar på den bøn. Vor himmelske Fader kender til alt, der foregår i vores liv, og når vi stoler på ham og beder i tro, vil han hjælpe os med de ting, vi har brug for.