En god følelse
Forfatteren bor i Colorado i USA.
Paulo havde lavet noget rod. Hvad kunne han gøre?
Da Paulo kom op af vandet, kom han og far i noget tørt tøj. Derefter lagde far og bedstefar og biskoppen deres hænder på hans hoved og bekræftede ham. Nu var han medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
»Jeg føler mig så glad,« sagde Paulo. Han lagde hånden på hjertet. »Herinde.«
Mor gav ham et ordentligt kram. »Det er, fordi du modtog Helligåndsgaven, da du blev bekræftet.«
Paulo nikkede. Han havde ikke lyst til at gøre noget, der kunne få den gode følelse til at forsvinde.
Men allerede næste dag ødelagde Paulos lillebror hans legetøjsfly. Paulo havde sparet sammen i en hel måned for at kunne købe det!
»Se nu, hvad du har gjort!«, råbte Paulo. »Hvorfor kan du ikke lade mine ting være?«
»Undskyld,« sagde Carlo. Tårerne løb ned ad hans kinder. »Vi kan måske lave det.«
»Det ville ikke være det samme!«
Carlo løb grædende ud af værelset.
Paulo havde det forfærdeligt indeni. Han vidste, at Jesus ikke ville have råbt eller være blevet vred. Ville han nogensinde kunne føle som lige efter dåben igen?
»Jeg lovede, at jeg ville prøve at være som Jesus,« sagde han til mor med skælvende stemme. »Men jeg har allerede ødelagt det!«
»Du gjorde noget forkert,« sagde mor blidt. »Men Jesus har også givet os en måde, som vi kan få Helligånden på igen, når vi har klokket i det.«
Paulo vidste, hvad hun skulle til at sige. »Jeg ved det. Omvendelse. Jeg må bede om tilgivelse.«
Mor nikkede. »Når du tager nadveren, kan du forny dit løfte om at følge Jesus. Og så vil du være lige så ren som lige efter, du blev døbt og bekræftet.«
Paulo gik ud for at finde Carlo. »Jeg er ked af, at jeg råbte af dig,« sagde han. »Lad os reparere flyet sammen.«
Carlo smilede, og Paulo følte, at han havde gjort, hvad Jesus ville have gjort. Da han bad sin bøn den aften, bad han vor himmelske Fader om at tilgive ham og hjælpe ham til at være sødere ved Carlo. En stille fred fyldte hans hjerte.
Da det blev søndag, lagde Paulo ekstra meget mærke til nadverbønnerne. Han lyttede omhyggeligt til ordene. Da han tog brødet og vandet, følte han vor himmelske Faders kærlighed til ham. Mor havde ret. Den gode følelse var tilbage!