2017
Den styrkende og muliggørende kraft i Jesus Kristus og hans forsoning
March 2017


Besøgsbudskabet

Den styrkende og muliggørende kraft i Jesus Kristus og hans forsoning

Studér bønsomt dette materiale og søg inspiration for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af formålet med Hjælpeforeningen forberede Guds døtre til det evige livs velsignelser?

Nephi bound

»Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13). »Selvom vi alle har vores svagheder, kan vi overvinde dem,« siger præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab. »Det er i sandhed ved Guds nåde, at det svage kan blive stærkt, hvis vi ydmyger os og har tro.«1

Vor Frelser siger i Lære og Pagter: »Jeg vil drage foran jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer« (L&P 84:88).

»Nefi er et eksempel på en person, der vidste, forstod og fæstnede sin lid til Frelserens bestyrkende kraft,« siger ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum. »Nefis brødre bandt ham med reb og lagde planer om at dræbe ham. Bemærk Nefis bøn: ›O Herre, vil du i overensstemmelse med min tro på dig udfri mig af mine brødres hænder, ja, give mig styrke, så jeg kan sprænge disse bånd, som jeg er bundet med‹ (1 Ne 7:17; fremhævelse tilføjet)

… Nefi bad ikke om at få omstændighederne ændret. I stedet bad ham om styrke til at ændre sine omstændigheder. Og jeg mener, at han bad på denne måde, netop fordi han kendte, forstod og havde oplevet forsoningens opbyggende kraft.

Jeg tror ikke, at de reb, som Nefi var bundet med, bare på magisk vis faldt af hans hænder og håndled. Jeg tror snarere, at han blev velsignet med både udholdenhed og personlig styrke ud over sine egne naturlige evner, så han ›i Herrens styrke‹ (Mosi 9:17) sled og vred og trak i rebene og til sidst kunne sprænge båndene.«2

Yderligere skriftsteder og information

Es 41:10; Eter 12:27; reliefsociety.lds.org

Relief Society seal

Tro familietjeneste

Noter

  1. Dieter F. Uchtdorf, »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 110.

  2. David A. Bednar, »En styrke udover vores egen«, Liahona, mar. 2015, s. 4.