Sidste dages hellige røster
Besøgsundervisning, slægtshistorie og mødre
Jeg blev medlem af Kirken, da jeg var 20 år gammel. Kort tid derefter blev jeg gift med en mand fra menigheden, og vi flyttede på grund af arbejde. Da jeg var 22 år, fødte jeg vores første søn. På det tidspunkt begyndte mine besøgslærere at besøge mig regelmæssigt, selvom vi boede yderst ude ved menighedsgrænsen.
Da jeg var nybagt mor på det tidspunkt, sagde min samvittighed, at jeg havde brug for at være i kontakt med min mor. Men jeg havde brudt al kontakt med hende otte år tidligere, da mine forældre blev skilt. Hver gang mine besøgslærere kom, talte vi om det, og jeg kunne føle Ånden tilskynde mig meget til at tage det svære skridt.
Vi drøftede, hvordan jeg kunne begynde med at genopbygge vores forhold, da min mor ikke er medlem af Kirken. Der var sket så meget i mit liv i de otte år, hvor vi ikke havde haft kontakt. På grund af Åndens stærke tilskyndelse besluttede jeg mig for at kontakte min mormor først. Min mormor var blind, så hendes post gik til min moster, som tog sig af hende.
Jeg fik et vidunderligt brev tilbage, så vi tog hen for at besøge min mormor og moster nogen tid. Min mormor blev glædeligt overrasket, og hun bad mig blot om at besøge sin datter – min mor – på hjemturen. Hun var meget glad.
Min mormor var lutheraner, og hun elskede Frelseren. Mens vi var hos dem, læste min mand op fra Mormons Bog for hende hver morgen. Det nød hun virkelig. Efter nogle få morgener følte min mand og min mormor sig så fulde af Ånden, at min mormor gik hen til sit skrivebord og trak en genealogibog frem, som havde tilhørt min afdøde morfar, og viste min mand den. Der var sirlige optegnelser over otte generationer, inklusive deres beskæftigelse. Min mormor var meget glad, mens vi var hos hende, og jeg lovede hende at besøge min mor på vejen hjem, hvilket jeg gjorde.
Fem uger efter, at vi havde besøgt min mormor, fik hun et slagtilfælde og døde. To år senere udførte jeg tempeltjeneste for mine forfædre ud fra min mormors informationer.
Nu har jeg et godt forhold til min mor. Vi bor i den samme by, og hun hjælper mig med mine børn fra tid til anden.
Uden mine besøgslæreres regelmæssige besøg og den støtte og opmuntring, de gav mig i den tid, havde jeg aldrig fået modet til at tage skridt til at reparere forholdet til min mor. Nu er det ikke blot mig, men mange generationer der er blevet velsignet.