2017
Forbered en åndelig fest
March 2017


Forbered en åndelig fest

Forfatteren bor i Den Dominikanske Republik.

Couple receiving invitation

Da jeg blev kaldet som førsterådgiver i biskoprådet, var deltagelsen ved nadvermødet nedadgående. Som biskopråd besluttede vi os for at faste og bede inderligt til vor himmelske Fader om at give os visdom til at vide, hvordan vi kunne styrke medlemmerne.

Herren inspirerede os til at fremhæve nadvermødet som en åndelig fest, så vi fandt en måde at invitere medlemmerne, deres venner og naboer til nadvermøde og opleve en åndelig fest. Vi lavede invitationer, der lød: »Kom og hør, se og mærk Herrens tilstedeværelse ved en åndelig fest«, og vi delte dem ud til alle medlemmer, deriblandt til de unge mænd og piger.

Vi forberedte også et lille menighedskor med otte stemmer. Vi udvalgte bønsomt åndelige salmer og talere og inviterede medlemmerne til at hjælpe med ærbødigheden.

Alt var klart til den åndelige fest! Den søndag var der 42 undersøgere og mindre aktive medlemmer til stede. Ved den anden åndelige fest var der 64 undersøgere og mindre aktive medlemmer. Tre måneder senere kunne vi ikke længere være i kirkesalen og seks måneder senere, var vores menighed vokset så meget, at vi forberedte os på at blive delt i to menigheder.

Vi lærte at ved at behandle nadvermødet som mere end blot et søndagsmøde, men som en hellig oplevelse fik vi en vidunderlig mulighed for at invitere vore kære til at komme til Kristus gennem en åndelig fest.

Vores forberedelse på at forbedre ånden og ærbødigheden ved nadvermødet øgede tilstedeværelsen af folk, der aldrig havde forestillet sig, at de ville komme til at se, føle og finde Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.