Sidste dages hellige røster
Mine besøgslærere fandt mig
Da jeg var ung mor med en toårig søn, boede jeg i en kort periode i Santa Catarina i Brasilien, og jeg kendte kun få medlemmer af Kirken der. Jeg boede i et nyt, afsides område, så der var ikke mange naboer tæt på.
En dag begyndte jeg at føle mig syg, og jeg blev hurtigt dehydreret. Der gik ikke længe, før jeg ikke engang kunne stå op og tage mig af min søn eller komme ud til den nærmeste telefonboks for at ringe til min mand. Jeg begyndte at bede, men for hvert forsøg følte jeg mig bare svagere.
Det varede ikke længe, før mine besøgslærere bankede på døren. De indså straks, at de var blevet vejledt af vor himmelske Fader til at finde mig. De biksede noget sammen, der virkede, hjalp mig med min søn og tog opvasken. De fortalte mig, at de havde gået ganske langt for at finde hen til mit hus, og de havde overvejet at give op, men Ånden havde sagt, at det skulle de ikke.
Da de gik, havde jeg det allerede bedre. Inden de gik, havde vi bedt en bøn sammen.
De ved sikkert ikke, hvor stor en hjælp de var for mig, da de nærede mig åndeligt med deres eksempel på venlighed og lydhørhed over for Åndens røst.