Jeg kom igennem mine familieproblemer
Illustration: Melissa Manwill
Det var en svær tid i mit liv, da mine forældre blev skilt. Jeg fik det almindeligvis bedre af at komme i kirke, men det sårede mig at høre taler om familie, for jeg troede ikke, at jeg havde en.
Min mor var ikke så aktiv og havde giftet sig igen. Min far var ateist og boede sammen med en anden kvinde. De havde begge børn med deres nye partner, og jeg følte, at jeg var en byrde – en fejl – og at jeg ikke var noget værd.
Så jeg begyndte at bede, studere skrifterne, meditere og prøvede at blive ved med at komme i kirke. Men jeg kunne ikke undgå at spekulere på, hvad der ville ske med mig i det næste liv, når min familie ikke var beseglet i templet.
Svarene kom ikke lige med det samme, men de kom. Jeg undersøgte definitionen på en familie og læste skriftsteder om emnet, og jeg begyndte at se lysere på tingene. I stedet for at tænke, at jeg ikke havde en familie, lærte jeg, at jeg kunne hjælpe med at føre Guds børn ind i Kirken som missionær. Jeg lærte at udøve tålmodighed og være et godt eksempel. Jeg prøvede at være den bedste udgave af mig. Jeg indså også, at uden en familie som min havde jeg måske ikke udviklet den tro, jeg har, og jeg ville ikke påskønne kyskhedsloven og frelsesplanen, som jeg gør nu.
Jeg har forstået, at jeg har en familie, og jeg er taknemlig for min nye og større familie Det har været svært, men jeg bekymrer mig ikke om, hvad der vil ske med min familie efter døden. Jeg stoler på Gud, han ved, hvorfor vi ikke er blevet beseglet. Han ved, hvor meget jeg elsker dem, og hvad der er bedst for mig. Vi forstår ikke alt, så det er vigtigt at have tro på, at Gud har os i sin varetægt, og han hjælper os til at vide, at alt vil ordne sig.