Budskab fra Det Første Præsidentskab
Bliv sande tilhængere af Kristus
Præsident Henry B. Eyring
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Ved hvert eneste nadvermøde har vi det privilegium at love vor himmelske Fader, at vi altid vil erindre Frelseren og holde hans bud, så vi altid må have hans Ånd hos os (se Moro 4:3; 5:2; L&P 20:77, 79). Det vil altid falde naturligt at erindre ham, når vi tager hans navn på os. Det gør vi på mange måder, men især når vi tjener andre i hans navn, læser hans hellige ord og beder om at kende hans vilje for os.
Det skete for mig, da jeg skulle døbe en ung mand. Jeg vidste, at jeg var blevet kaldet af Frelserens ordinerede tjener som missionær for at forkynde hans evangelium og vidne om ham og hans sande kirke. Min missionærkammerat og jeg havde lovet den unge mand, at han ville blive renset gennem kraften i Jesu Kristi forsoning, når han omvendte sig i tro på Frelseren og blev døbt af en af hans bemyndigede tjener.
Da jeg løftede den unge mand op af vandet i dåbsbassinet, hviskede han i mit øre: »Jeg er ren, jeg er ren.« I det øjeblik kom jeg i tanke om Frelserens dåb, da han blev døbt af Johannes Døber i Jordanfloden. Jeg huskede også, at jeg deltog i den opstandne og levende Frelsers frelsende værk – bistået af Helligånden, som Johannes havde været.
For mig og enhver af os kan det at erindre Frelseren blive mere end at stole på et minde om vores kundskab og oplevelser med ham. Vi kan hver dag træffe valg, der gør, at vi kommer tættere på ham i nuet.
Det enkleste valg kan være at læse skrifterne. Ved at gøre det kan vi få en følelse af at være ham nær. For mig kommer den følelse af nærhed oftest, når jeg læser i Mormons Bog. Når jeg læser kapitlerne i 2 Nefi, hører jeg i de første minutter Nefis og Lehis stemmer, hvor de beskriver Frelseren, som kender de ham personligt. Der kommer en følelse af nærhed.
For jer kan det gælde andre dele af skriften. Men uanset hvor eller hvornår I læser Guds ord i en ydmyg og oprigtig hensigt om at erindre Frelseren, vil I få et større ønske om at påtage jer hans navn i jeres daglige liv.
Det ønske vil ændre måden, I tjener på i Herrens kirke. I vil bede vor himmelske Fader om hjælp til at højne selv, hvad der kan forekomme at være en lille kaldelse. Den hjælp, I vil bede om, vil være evnen til at glemme jer selv og fokusere mere på, hvad Frelseren ønsker for dem, I er kaldet til at tjene.
Jeg har følt hans hånd og hans nærhed i forbindelse med vores børn, når jeg har bedt om at vide, hvordan jeg kunne hjælpe dem til at finde den fred, som kun evangeliet giver. I sådanne stunder har jeg bekymret mig mindre om, at jeg oplevede succes som forælder, og langt mere om mine børns succes og velbefindende.
Ønsket om at give dem, vi tjener, det, som Frelseren ville give dem, fører til bønner, der er en vitterlig tryglen af vor himmelske Fader, i Jesu Kristi navn. Når vi beder på den måde – i Frelserens navn og med tro på ham – vil Faderen svare. Han sender Helligånden for at vejlede, trøste og indgyde os mod. Eftersom Ånden altid vidner om Frelseren (se 3 Ne 11:32, 36; 28:11; Eter 12:41), vil vores evne til at elske Herren af hele vores hjerte, sind og styrke blive større (se Mark 12:30; Luk 10:27; L&P 59:5).
Velsignelserne ved daglig og stadig erindring vil komme stille og roligt, når vi tjener ham, mætter os med hans ord og beder i tro og i hans navn. Og denne erindring vil forme os, så vi bliver sande tilhængere af Herren Jesus Kristus i hans rige her på jorden – og senere hos hans Fader i den herlige verden hinsides.