Vi taler om Kristus
Det er aldrig for sent
Forfatteren bor i Virginia i USA.
Faderen til en af mine elever, der kæmpede med skolearbejdet, sagde til sin datter: »Det er ikke for sent for dig at vende dette til en succes.« Herren giver os det samme budskab.
Illustration: Kelley McMorris
Sandra var elev i min engelskklasse på højt niveau. Adskillige uger inde i skoleåret havde hun ikke lavet nogle af sine lektier eller projekter. Hun sad bare og dagdrømte ved sit bord. Hun kom med undskyldninger for, at hun ikke havde lavet sine ting, og hun udviste hverken den rette indstilling eller det arbejde, der var nødvendigt for at bestå det krævende kursus.
Hendes vejleder og jeg besluttede os for at aftale et møde med Sandra, hendes far og nogle andre af hendes lærere for at afgøre, hvilken retning hun burde tage: Skulle hun opgive kurset på højt niveau og i stedet følge et grundkursus? Det vigtigste var det ufremsatte spørgsmål, der lå os alle på sinde: Kunne vi gøre noget for at hjælpe Sandra med gennemføre med succes?
Idet jeg troede, at Sandra havde fået mange chancer, men at hun ikke havde gjort brug af dem, gik jeg til mødet med en følelse af stor ærgrelse. Inderst inde håbede jeg, at hun ville besluttede sig for at droppe min klasse, så jeg ikke skulle bekymre mig mere om hende. Jeg følte, at jeg havde gjort alt det, jeg kunne, og at det allerede var for sent.
Ved mødet gav Sandra ved sit kropssprog tydeligt udtryk for, at hun også tvivlede på sin evne til at gennemføre kurset. Hun stirrede ned i bordet, da jeg opridsede, hvorfor hun ikke klarede sig godt i engelskklassen. Da historielæreren bekræftede, at Sandra heller ikke klarede sig godt i hans klasse, sank hun længere ned i stolen, og tårerne begyndte at strømme ned ad hendes kinder.
Jeg mønstrerede noget medfølelse og forklarede Sandra og hendes far, at ønskede Sandra at gennemføre disse krævende kurser, så måtte hun ændre den adfærd, der havde ført hende så langt ned i dette hul, og det ville blive svært.
Et budskab fra hendes far
Derefter henvendte studievejlederen sig til Sandras far. Han var selv en mand uden den store uddannelse, og han virkede ubekvem i disse skolerammer. Studievejlederen spurgte, om han havde nogle spørgsmål til lærerne. Det havde han ikke, sagde han, og takkede for det, vi havde gjort for Sandra. Men så sagde han, at han havde noget at sige til sin datter.
Mit hjerte sank i livet. Jeg havde været med til nogle forældresamtaler, hvor forældrene har irettesat deres børn verbalt foran lærerne og skældt dem voldsomt ud for dovenskab, uopmærksomhed og mangel på motivation. Jeg gjorde mig klar til at høre det igen.
Men det, jeg hørte, overraskede mig. Sandras ydmyge far vendte sig mod sin tårevædede 16-årige datter, der fuld af skam og fortrydelse sank sammen i stolen, og sagde: »Det er ikke for sent. Det er ikke for sent for dig at vende dette til en succes. Det er virkelig ikke for sent.«
Jeg tog fra mødet med en følelse af taknemlighed over hans kærlige reaktion, men jeg var bekymret for, at han ingen anelse havde om, hvad det ville kræve af hans datter at bestå. Det forekom umuligt. Senere forlød det, at hun havde besluttet sig for at droppe historieklassen, men ikke min engelskklasse.
Da jeg senere samme dag knælede i bøn og tænkte over, hvor jeg selv kom til kort og bad vor himmelske Fader om tilgivelse, indså jeg, at jeg havde meget at lære af Sandras far. Usikkerhed og følelsen af utilstrækkelighed havde til tider gjort, at jeg havde tvivlet på, om jeg fortjente en chance mere. I de stunder havde Herren, ligesom Sandras far, valgt ikke at skælde mig ud, men han havde i stedet forsikret mig om, at »det ikke er for sent, min datter. Det er ikke for sent.«
Evangeliets budskab
Hvor ofte har vi ikke troet modstanderens budskab om, at alt håb er ude for os? Men profeterne siger noget andet. Esajas siger, at vi skal »vende om til Herren, som vil vise [os] barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse« (Es 55:7). Mormon vidner om dette: »Så ofte som de med oprigtig hensigt omvendte sig og stræbte efter tilgivelse, blev de tilgivet« (Moro 6:8). Det glædelige i evangeliet er, at det aldrig er for sent. For lige så ofte vi søger tilgivelse, vil Herrens forløsning gøre, at vi kan starte på en frisk.
Sandra, der havde fundet motivation til at prøve igen, gjorde små, men sikre fremskridt. Transformationen var ikke let – den krævede en daglig indsats fra hende for at overvinde hendes dårlige vaner – men hun så, at hendes indsats blev belønnet, da hendes karakterer gradvist blev bedre.
Ud fra et evangelisk perspektiv vil vores endelige karakterer ikke afspejle, hvor længe vi ikke kunne klare det eller hvor dybt ned i et hul, vi kom. Herren vil i stedet bedømme vores liv ud fra, hvilken retning vi har haft, hvordan vi har omvendt os, og i hvor høj grad vi har sat vores lid til Herrens forsoning.
Jeg havde i min begrænsede opfattelsesevne tvivlet på Sandras evne til at overvinde fortidens fejlgreb. Vor fuldkomme Fader mister derimod aldrig håbet om sine børns evne til at opnå frelse ved fuldkommengørelse i Kristus. Det betyder ikke noget, hvor langt ude vi er, han vil altid søge efter hver eneste. Herren trygler os om ikke at fare forvildede rundt i synd, men i stedet søge ham i håb og nyde velsignelserne ved hans endeløse forsoning. Det er i sandhed aldrig for sent.