Hold fast
Forfatteren bor i Utah i USA.
Venner gør en stor forskel for, hvor let – eller svært – det er at efterleve vores standarder.
Jeg voksede op med venner, der var medlemmer af Kirken, og jeg glædede mig til at blive døbt og selv blive medlem. Da jeg flyttede på tværs af landet for at begynde på universitetet, begyndte jeg at modtage lektioner af missionærerne. Desværre gjorde gruppepres fra mine nye venner det svært at følge evangeliets standarder. Mine kammerater brugte meget tid på fester og at drikke alkohol. Jeg havde aldrig indtaget alkohol før, men mine nye venner pressede mig konstant til at prøve det.
Jeg vidste, at evangeliet var sandt, men fristelsen fra mine kammerater var svær at modstå.
Jeg begyndte at bede vor himmelske Fader om styrke til at træffe den rigtige beslutning. Jeg havde endnu ikke sluppet mine standarder, men jeg var bange for, at jeg ikke havde styrken til at sige nej til alkohol, næste gang jeg ville blive budt den. Jeg savnede mine venner, der delte de samme værdier.
En lørdag aften tog jeg med til fest med nogle fra mit kollegie. Mine venner begyndte straks at drikke og tilskyndede mig til at prøve at smage alkohol.
Jeg var fristet. Jeg tog det ølbæger, jeg blev rakt. Jeg tog det op mod munden, ubehageligt til mode, men tilfreds med at have mine venners opmærksomhed. Så kom Nick, der var notorisk kendt for at drikke, hen til os.
»Du drak det ikke, vel? sagde han.
»Nej, ikke endnu,« svarede jeg.
»Hvis du gør det,« sagde Nick, »vil du fortryde det hver eneste dag resten af dit liv.«
Jeg var chokeret. Jeg vidste, at han havde ret. Jeg ønskede ikke at drikke. Jeg ville gerne være medlem af Kirken. Jeg stillede bægeret fra mig og forlod festen, taknemlig for at jeg ikke havde truffet en dum beslutning.
Næste morgen tog jeg i kirke, fandt missionærerne og aftalte en dato for min dåb. Fra den dag af blev jeg væk fra alle fester med alkohol. Jeg fik nye venner i Kirken, der delte mine værdier og standarder. Jeg var stadig venner med dem på mit kollegie, men jeg meldte klart ud om mine standarder. Da de fandt ud af, hvor vigtige de værdier var for mig, respekterede de dem og holdt op med at presse mig. De bemærkede og respekterede det, når jeg gik væk, når de så en usømmelig film eller lyttede til upassende musik.
Mit vidnesbyrd blev styrket af den oplevelse, og jeg vil stræbe efter aldrig at give efter for gruppepres og sænke mine standarder. Jeg ved også, at den bedste måde at møde svære situationer på er at kende ens standarder og holde fast i dem fra starten.
Jeg ved, at vor himmelske Fader besvarede mine bønner om styrke til at modstå fristelse. Jeg er taknemlig for, at Helligånden tilskyndede mig til at træffe den rette beslutning. Jeg ved, at Kirkens standarder er til for at beskytte os, og jeg er taknemlig for, at det at følge dem hjalp mig med at vælge at tilslutte mig Kirken.