Fik selvrespekt gennem selvhjulpenhed

José Alberto Navas (som fortæller til Miriam Sweeney) er fra San José i Costa Rica

Jeg var gift, jeg havde tre børn, og jeg havde ikke noget arbejde. Manglen på arbejde gjorde, at jeg mistede håbet. Jeg bekymrede mig om min families tryghed, og jeg mistede troen på mig selv.

Min hustru, Carla, opfordrede mig til at deltage i en selvhjulpenhedsgruppe. Det var pinligt for mig at indrømme, at jeg ikke havde noget arbejde, men hun opmuntrerede mig til at deltage i gruppen, så jeg kunne forsørge vores familie.

Jeg gav det lidt modvilligt en chance. Da jeg deltog i gruppen, indså jeg, at mine engelskkundskaber kunne være af værdi på arbejdsmarkedet. Jeg havde lært engelsk på min mission, men jeg kendte kun til at tale om religion. Jeg meldte mig til en engelskklasse, som Kirken havde for at forbedre mit ordforråd. Da jeg vendte hjem fra engelskklassen en dag, rakte Carla mig telefonen.

»Hvem er det?« spurgte jeg.

»Det ved jeg ikke,« svarede hun. »De taler engelsk.«

Det var en HR-medarbejder fra en af de største virksomheder i Costa Rica, der bad om en jobsamtale. Jeg blev forbløffet, men samtalen gik overraskende godt. Senere fandt jeg ud af, at Carla havde iværksat interviewet.

Jeg fik jobbet, og jeg huskede på, hvordan min selvhjulpenhedsgruppe hjalp mig. Så tænkte jeg på, hvordan jeg kunne bruge det, jeg havde lært bedre. Jeg begyndte at kigge efter et bedre job og fik et. Derefter begyndte jeg mit eget byggefirma.

Jeg kan ikke forestille mig, hvor min familie og jeg ville have været uden det afsæt, vi tog med selvhjulpenhedsinitiativet. Jeg lærte at være ydmyg og bede Herren om hjælp. Jeg lærte også at lade dem, der ville, hjælpe mig til stor velsignelse i mit liv. Vi har så mange velsignelser. Nu har jeg fået selvrespekt, og jeg kan velsigne min familie med de penge, jeg tjener. Jeg ved, at Ånden velsigner os, når vi er ydmyge.