2017
Vækst i min riskageforretning
October 2017


Vækst i min riskageforretning

Lordita Yagomyom fra Misamis Occidental i Filippinerne

rice cakes

Illustration: Carolyn Vibbert

Jeg ville gerne sende min søn på mission, men salget af et kilo bibingka (riskager) om ugen var ikke nok til at støtte ham på en mission.

Min søn hjalp familien økonomisk, og han var også for bekymret over vores økonomiske situation til at have det godt med at tage af sted. Det var en konstant kamp for familien at skrabe penge sammen. Jeg var stolt af min 25-årige søn og hans retskafne ønske om at tjene Herren, men jeg vidste, at vi havde brug for et mirakel, hvis hans drøm om at tjene som missionær skulle gå i opfyldelse.

Jeg gik med i en selvhjulpenhedsgruppe. Jeg vidste, at min familie ville blive velsignet, hvis jeg var proaktiv og udøvede tro. Under et møde følte jeg mig tilskyndet til at tage hen på et marked. Der så jeg mange kvinder, der solgte egnssnacks. Jeg lavede en aftale med en kvinde. Jeg fortalte hende, at jeg kunne give hende mine varer om morgenen, som hun kunne sælge og hente overskuddet, når dagen var omme. Den aftale blev givtig for os begge to. Snart fandt jeg flere sælgere. Min forretning voksede til 10 sælgere i løbet af min tid i selvhjulpenhedsgruppen.

Jeg lærte at holde mine egne penge adskilt fra firmaets og betale en løn til mig selv. Jeg lærte at holde op med at bruge tid på at lave produkter, der ikke var salg i, og i stedet fokusere på noget profitabelt. Jeg lærte også noget om markedsføring på de sociale medier. Min handlingsmakker fra selvhjulpenhedsgruppen hjalp mig med at lave en Facebookprofil. Derefter lærte vi om branding og emballering. Min forretning voksede efterhånden så meget, at min mand kunne droppe sit hårde fysiske arbejde og begynde at arbejde sammen med mig.

Forleden dag var der en, der spurgte mig, hvordan det gik med mit salg. Jeg svarede ham stolt, at jeg nu solgte 12 kilo riskager.

»12 kilo om ugen er flot,« sagde han.

»Nej, bror,« sagde jeg. »Jeg sælger 12 kilo om dagen

Senere fortalte min søn mig, at han var glad for, at mit firma nu kunne forsørge os.

»Det ser ud til, at jeg kan tjene som fuldtidsmissionær nu,« sagde han.

Og nu tjener han i San Pablo-missionen i Filippinerne. Jeg er så taknemlig for selvhjulpenhedsinitiativet. Herren mente det virkelig, da han sagde: »Det er min hensigt at sørge for mine hellige« (L&P 104:15).