Lev »som om« Guds løfter er blevet opfyldt
Der er et enkelt udtryk, som har hjulpet mig med at se, hvordan Gud holder sine løfter, inklusive dem i min patriarkalske velsignelse, selv om jeg ikke oplever dem lige nu.
Fotoillustrationer: Getty Images
Nogle gange kan det føles som om, at det at have et evigt perspektiv både kan være en velsignelse og en forbandelse. Selv om det trøster mig at vide, at alting i sidste ende løser sig, så føles evigheden som virkelig lang tid at vente. Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Gud [lever] i et evigt nu, hvor fortid, nutid og fremtid bestandigt er for hans åsyn«.1 Denne lærdom får mig til at tænke på, at Gud ikke kun ser mig som en, der venter på løfter nu, men han ser også virkningen af, at løfterne opfyldes i evigheden. Selv om jeg i øjeblikket ikke har en mand eller børn på denne jord, ser han mig som kone og mor. Selv om jeg dagligt udviser menneskelig svaghed og skrøbelighed, ser han mig som en herliggjort, perfekt skabning. Og da han ser mig i disse evige roller, kan jeg se fremad og leve »som om« (Jar 1:11), de ting allerede er sket.
At leve »som om« kræver tro på, at Gud holder sine løfter. Selv om »løfteholder« ikke er et udtryk fra skrifterne, er det blevet en af mine yndlingsbeskrivelser af ham. Skrifterne er bøger med løfter. Hans hellige tempel er et hus fuldt af løfter. Mine pagter med ham er mine personlige løfter. Hans værk er et værk af løfter. Og han er en løfterholder, som er ivrig efter at udøse sine velsignelser over sit folk (se L&P 109:21). Han huskede på Rachel, gav os David, brødfødte kvinden fra Sarepta, førte Israels børn til det forjættede land og førte os ind i den længe ventede genoprettelse af sit evangelium. Og det vigtigste af alt er, at han sendte sin Enbårne Søn for »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket«(Moses 1:39). Det er i sandhed således i skrifterne, at »Herren har åbenbaret sig selv og sin perfekte karakter … for at gøre det menneskelige sind i stand til at stole på ham uden forbehold« (Bible Dictionary, »Faith«).
Da Gud er en løfternes Gud, har jeg nogle gange svært ved at forstå, hvorfor bestemte løfter endnu ikke er blevet opfyldt i mit liv. Jeg har kendt mange andre, som har haft det på samme måde, når de har gennemgået deres patriarkalske velsignelser eller tænkt over andre præstedømmevelsignelser og tilskyndelser fra Helligånden. Så hvordan lever vi, »som om« disse løfter er blevet opfyldt? Jeg vil gerne dele nogle idéer.
1. Tænk på en vifte af forskellige løfter
En af nøglerne til at tro på, at vor himmelske Fader holder sine holder, er at være bevidst om den vifte af forskellige løfter, som han har givet os. Nogle løfter virker til at være mere spændende og betydningsfulde end andre, og det er ofte dem, som vi har tendens til at fokusere på. Selv om vi indser, at mange af de løfter ikke vil blive opfyldt i dette liv, håber vi på at modtage en vis andel af dem i jordelivet og leve trofast for en dag at se dem blive opfyldt. For eksempel ser vi frem til at »opstandelsen kan blive alle mennesker til del« (2 Ne 9:22), glæden ved at »føre én sjæl til [ham]« (L&P 18:15), udfrielse fra »torne i kødet« (2 Kor 12:7), et evigt ægteskab og familie, og i sidste ende ophøjelse og at blive som vor himmelske forældre.2
Andre løfter kan være små og enkle og bliver måske nogle gange taget for givet. Disse løfter gør det muligt at finde glæde i jordelivet og omfatter ting, som altid at have Kristi »Ånd hos [os]« (L&P 20:77), vide at »[hans] nåde er tilstrækkelig« (2 Kor 12:9), at opleve »fred i denne verden« (L&P 59:23) og være »glade under alle omstændigheder.«3 Kristus lover: »Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer« (Joh 14:18).
Hans løfter er lige så uendelige som hans kraft og kærlighed. Når vi tager os tid til bedre at forstå, hvad han har lovet, er der større chance for, at vi vil se flere af hans løfter blive opfyldt, og derfor stole mere på, at han holder sine løfter.
2. Anerkend hans hånd
Jeg tror, at der har været mange gange i mit liv, hvor jeg har været så fokuseret på de tilsyneladende vigtigste løfter eller et bestemt løfte, som jeg håbede på, at jeg helt gik glip af, hvad Herren gjorde for mig i øjeblikket. Vi har tendens til at finde bevis for netop det, vi er på udkig efter. Hvis vi prøver at være opmærksomme på løfter, der opfyldes, vil vi se Herren ledsage os i vor tid. Vi vil se døre, som han åbner for os. Vi vil se »vished« (Alma 58:11), som han sender os.
En måde, hvorpå jeg lærte at se ham ledsage mig, kom fra Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, som har undervist os om at føre optegnelser over, hvordan vi har set Guds hånd strække sig ud for at velsigne os hver dag.4 Denne daglige refleksion og registrering kan have ændret mig mere end noget andet. Det var gennem dette, at jeg begyndte at se, hvordan Herren vandrede sammen med mig hver dag og opfyldte flere løfter, end jeg kunne have forestillet mig.
Vi lever i en verden, hvor mange fokuserer på mangler i deres liv. For mange af os starter dagen med tanker om, at vi ikke er gode nok, og vi afslutter den med at føle, at vi har fejlet. Vi føler måske, at vi ikke har nok tid, penge, energi, mod, håb, tro og så videre. Dette syn på verden gør det meget svært at se nogen løfter blive opfyldt.
I salmen »As Now We Take the Sacrament« lyder det, at »vi tænker over din vedvarende nåde, din ubegrænsede barmhjertighed.«5 I årevis var min forberedelse til nadveren fokuseret på de fejl, jeg havde lavet i ugerne før, og den mangel, jeg havde udvist. Jeg kunne kun se, hvor langt jeg var fra at være som Kristus. Efter Ånden havde lært mig gennem denne tekst, begyndte jeg at fokusere på, hvordan jeg havde set hans »vedvarende nåde« og »ubegrænsede barmhjertighed« i løbet af den forgangne uge. Mens jeg tænkte over det, så jeg løfter, der var blevet opfyldt. Jeg så, at han havde været med mig. Han havde trøstet, givet mig evne og styrket mig. Han havde holdt sine løfter.
3. Hjælp ham med at holde sine løfter til andre
Under julen for nogle år tilbage var jeg ude for flere ting, som styrkede min forståelse af hans ønske om at opfylde sine løfter til sine børn. Frem for at frygte endnu en højtid i ensomhed besluttede jeg, at jeg ville stræbe efter at være hans redskab på hvilken som helst måde, han ønskede. Så jeg spurgte ham hver dag, hvem der havde brug for at føle hans kærlighed den dag, og hvordan jeg bedst kunne dele den kærlighed for ham. Gennem Helligånden blev jeg vidne til mirakler og følte glæde ved at være et redskab i hans hænder og opfylde nogle små og enkle løfter. Jeg beder fortsat hver dag for at være det redskab i hans hånd.
Når vi vælger at stole på Gud og leve, »som om« løfter er blevet opfyldt, finder vi styrke til at stige ud af sengen, leve trofast og vente tålmodigt, selv når det føles svært. På samme måde som Sara vælger vi at »[anse] ham, der havde givet løftet, for troværdig« (Hebr 11:11). På samme måde som Abraham forsøger vi ikke at »[tvivle] … i vantro på Guds løfte« (Rom 4:20), men at tro »med håb imod håb« (Rom 4:18).
At leve »som om« vil se forskelligt ud for den enkelte. For mig betyder det, at jeg omvender mig hurtigt og regelmæssigt med tillid til, at mine anstrengelser hjælper mig til at blive mere som ham. Jeg holder pagter, som jeg allerede har indgået, i vished om, at de valg, jeg tager nu, kommer til at velsigne min mand og familie. Jeg beder om styrke og om ikke at »skulle drikke det bitre bæger« (L&P 19:18) af ensomhed, og jeg holder udkig med muligheder for at løfte andre. Jeg skaber et hjem i nuet, hvor jeg ville kunne have det godt med at opfostre børn.
Det er ikke altid et let valg at stole på hans løfter. At vente på Herren kræver tro på Jesus Kristus, og det kan til tider føles som om, det næsten er mere, end vi kan klare. Alligevel vidnede Alma om, at Herren »vil opfylde alle sine løfter, som han vil give dig, for han har opfyldt sine løfter, som han har givet vore fædre« (Alma 37:17). Guds løfter er sikre, og jeg ved, at Frelseren vil tilbyde al den hjælp og støtte, vi har brug for, når vi forsøger at lære vor Fader i himlen at kende og at stole på ham, som vil bekræfte »sit ord … i enhver henseende« (Alma 25:17). For der er i sandhed »ingen Gud som [Israels Gud] oppe i himlen eller nede på jorden, en Gud, der bevarer pagten og troskaben mod dine tjenere, når de af hele deres hjerte vandrer for dit ansigt« (1 Kong 8:23).