Kun digitalt
Hjælp børn og unge med at udvikle en vækstmentalitet
Hvordan hjælper vi vores børn til at lære og udvikle sig og blive mere som Kristus, samtidig med at de formår at lære af deres nederlag undervejs?
Børne- og ungdomsprogrammet opfordrer enkeltpersoner til at søge personlig åbenbaring, når de planlægger deres åndelige, sociale, fysiske og intellektuelle udvikling og at blive mere som Jesus Kristus. Forældre udgør et vigtigt støttesystem for deres børn i den forbindelse.
Sommetider bliver vi begejstrede over at nå vores mål og at hjælpe vores børn med at gøre det samme, men når vi har travlt, når vi eller vores børn mister motivationen, eller når livet ikke støtter vores målsætning, tænker vi måske: Hvorfor sætte os mål, hvis vi alligevel ikke når dem?
En vigtig evne, som vi kan lære vores børn, er at nærme sig mål med en vækstmentalitet:1 At have det perspektiv, at vi kan lære af vores indsats, kamp og tilmed fejltagelser.
Hvad nu hvis vores børn møder hindringer, når de arbejder hen imod deres mål?
Hindringer er naturlige (se 2 Ne 2:11). Udover at tale med vores børn om højdepunkterne ved at nå mål, kan vi tale om »lavpunkterne« undervejs. Når børn og unge taler om succes, glemmer de sommetider, at rejsen omfatter svære tider med kamp for at opnå fremskridt.
Jessica talte for nylig med en ung voksen, der følte sig mismodig over nogle tilbageslag, og som kæmpede med, hvilken retning han skulle tage. Han sammenlignede sig med en, han beundrede. Jessica mindede ham om, at alle mennesker har op- og nedture i livet, selv dem vi beundrer. Hun gav derefter udtryk for sin tro på, at han ville komme igennem udfordringerne og nå sine mål.
Hvordan hjælper vi børn til at overvinde en usund form for perfektionisme?
Det kræver en vækstmentalitet at stræbe efter evig udvikling. Alt for ofte mister folk perspektivet og føler sig presset af andres forventninger og deres eget ønske om at se ud, som om de har styr på det. Denne form for perfektionisme kommer i vejen for målsætningerne og i sidste ende for fremgangen, hvilket påvirker både forældre og børn.
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, at når vi ser befalingen om at være fuldkommen (se Matt 5:48) i et ufuldstændigt perspektiv, »får vi bare lyst til at gå tilbage i seng og trække dynen op over hovedet«. Han har opmuntret til et langsigtet perspektiv, og til at stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus undervejs. »Bortset fra Jesus,« minder ældste Holland os om, »er der ikke nogen, der har taget denne rejse på jorden, vi følger, helt pletfrit, så lad os, mens vi er her på jorden, stræbe efter konstant at blive bedre uden at blive sygeligt optaget af det, som adfærdsforskere kalder ›giftig perfektionisme‹«.2 Vor himmelske Faders plan omfatter muligheden for, at vi kan lære af fejltagelser og overvinde synd gennem Jesus Kristus for at vokse og blive som ham (se Alma 42:4, 13-15).
Hvis børn og unge lærer at stole på vor himmelske Fader og Frelseren på alle områder af deres liv, er der større sandsynlighed for, at de udvikler deres guddommeligt givne talenter. Når vi sætter os mål, får vi mulighed for at strække os ud af vores tryghedszone. Denne vækst er en del af vor himmelske Faders plan for os.
Som præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Vor elskede himmelske Faders plan omfatter at give os et udviklende, udvidende og lærerigt liv på jorden, hvorigennem vi kan blive mere som ham«.3 At søge denne vækst betyder, at vi nogle gange kommer til at fejle i opnåelsen af vores mål, eller at vi må prøve flere gange, før det lykkes. Det er meningen, at vi vokser »linje på linje« (L&P 98:12). Men vi behøver ikke at vokse alene.
På grund af vor Frelser – som anviser det mønster, vi bør følge – og hans forsoning, kan vi modtage kraft gennem ham til at opnå mere, end vi kan klare på egen hånd. Gennem nåde, den »guddommelige hjælp eller styrke [som] gives i kraft af Guds barmhjertighed og kærlighed«, kan vi »modtage styrke til at udføre gode gerninger, som vi ellers ikke kunne udføre, hvis vi var overladt til vores egne evner og styrke«.4
Når børn lærer at stole på, at Frelseren vil hjælpe dem til at vokse via små og enkle oplevelser i deres målsætning, udvikler de mønstre, der vil hjælpe dem igennem svære oplevelser i livet, og også når de har brug for at omvende sig fra synder. De vil vide, hvordan de kan henvende sig til deres himmelske Fader og Frelser for at få hjælp (se Alma 37:6-7, 36-37).
Hvordan hjælper vi vores børn til at håndtere den proces med at lære og vokse, samtidig med at de formår at lære af deres nederlag undervejs?
En af strategierne ligger i det koncept, der kaldes stilladsering.5. Når en bygning bygges, udgør et stillads en midlertidig struktur, som bygmestrene kan bruge til at nå nye højder, mens de færdiggør deres projekter. På samme måde kan vi være med til at sørge for stilladser, som børnene kan bruge i deres personlige udvikling, når de opbygger nye færdigheder for at opnå noget, der overgår deres nuværende evner. Denne stilladsering er en af måderne, hvorpå vi kan »tilskynd[e] drengen til at følge den vej, han skal gå« (Ordsp 22:6). Her er nogle nyttige principper for stilladsering til jeres børns personlige udvikling:
-
Begyndelser (f.eks. begyndelsen af et skoleår, fødselsdage eller nytår) er gode tidspunkter til at sætte mål, fordi vi føler os mere motiverede.
-
Selvom små belønninger, som komplimenter eller knus, kan hjælpe vores børn til at gøre deres planer til gode vaner, så underminerer store belønninger, som at få en dyr gave for gode karakterer, den iboende værdi af hårdt arbejde.6. Vi ønsker, at børn og unge får de lektier og den åndelige vækst af det, de oplever – lærer hvordan de kommer vor himmelske Fader og Jesus Kristus nærmere, og hvordan de udvikler flere evner til at tjene andre, lige som de gør – snarere end at se efter udefrakommende belønninger.
-
At dele store mål op i mindre bidder gør dem mindre overvældende og lettere at opnå.
-
Guldlok-princippet er nyttigt – mål bør hverken være for lette eller for svære. Vi ønsker, at vores børn og unge skal strække sig nok til at vokse, men ikke så meget, at de føler sig frustrerede og giver op.7
-
Børn lærer af rollemodeller, så at sætte vores egne mål som forældre og fortælle om den fremgang, vi gør på vej mod at opnå dem, er en god måde at undervise om målsætninger på.
-
At finde tid til at gennemgå målene med jævne mellemrum som familie eller i samtaler på tomandshånd kan hjælpe med at holde fokus på målene.
-
At minde dem om deres iboende værdi, uanset om det lykkes dem at opnå deres mål eller ej, giver også perspektiv.
Hvad nu, hvis vores børn slet ikke sætter sig nogen mål?
Vi kan hjælpe børn og unge til at tænke over, hvor de gerne vil være i fremtiden ved hjælp af en nysgerrig holdning. Forældre kan for eksempel spørge: »Hvad håber du på at opnå i skolen i år?«, og derefter hjælpe dem til at tage enkle skridt mod deres langsigtede mål. Præsident Ballard har sagt: »I løbet af årene har jeg bemærket, at de, der opnår mest i denne verden, er dem med en vision for deres liv, med mål til at holde dem fokuserede på deres vision og taktiske planer for, hvordan de opnår dem. At vide, hvor I er på vej hen, og hvordan I forventer at komme dertil, kan give mening, formål og resultater med og i livet«.8
En anden strategi er at hjælpe dem til at opdage de unikke interesser og gaver, som vor himmelske Fader har givet dem (se 1 Kor 12:4-31; Moro 10:8-18; L&P 46:8-26). Nogle er måske begejstrede for heste; andre for fodbold, musik, teater eller klimaet. Nogle børn eller unge får måske energi af at tænke på nogen, de beundrer i menigheden, i jeres familie eller i et fag, de gerne vil studere.
Det kan være en hjælp at tale med dem om de skridt, I har taget for at opnå succes, og hvordan I har arbejdet jer igennem skuffelser. Ved at støtte dem i deres interesser får vi mulighed for at undervise om målsætninger og hjælpe dem til at forstå, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus er interesseret i at hjælpe dem med at udvikle sig på alle livets områder.