»2 Nefi 1: At finde evangeliske principper«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»2 Nefi 1: At finde evangeliske principper«, Mormons Bog, Lærerens hæfte
2 Nefi 1
At finde evangeliske principper
Forestil jer, hvordan I ville have det, hvis en person, I beundrede, nærmede sig slutningen af sit liv og gav jer et sidste råd eller anbefaling. Lehi vidste, at han snart skulle dø, så han talte til sine børn for at inspirere dem til at holde Guds befalinger. De sandheder, han underviste i, kan være en kilde til inspiration og vejledning for jer. I denne lektion kan I lære at finde principper, der, når de anvendes, kan vejlede jer til at modtage Guds hjælp i jeres liv.
Mulige læringsaktiviteter
Se efter følgende
Gennemgå billedet nedenfor og se, hvor mange af de skjulte genstande I kan finde det næste minuts tid.
-
Hvilke ting var lette for jer at finde? Hvad krævede en større indsats at finde?
-
Hvordan kunne jeres evne til at finde de skjulte genstande have ændret sig, hvis I ikke havde vidst, hvad I skulle kigge efter?
-
På hvilken måde minder denne aktivitet om at studere skrifterne?
Jeres oplevelser med skrifterne kan forbedres, når I kigger efter principper, imens I studerer.
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad et princip er:
Et evangelisk princip er en doktrinær baseret retningslinje til den retfærdige udøvelse af moralsk handlefrihed. Principper stammer fra bredere evangeliske sandheder og giver retning og standarder, idet vi trænger fremad på pagtsstien (David A. Bednar, »Mit evangeliums principper«, Liahona, maj 2021, s. 123).
Eksempler på principper, I tidligere har studeret i 1 Nefi, er hvis vi holder vores pagter, vi vil blive udrustet med retfærdighed og med Guds kraft (se 1 Ne 14:14), og når vi bruger skrifterne på os selv, vil vi lære og drage nytte af dem (1 Ne 19:23).
-
Hvordan vil I opsummere, hvad et princip er?
-
Hvorfor kan det være nyttigt for os i livet at finde frem til principper?
At finde principper
-
Hvad har I gjort tidligere, som har hjulpet jer til at finde principper i skrifterne?
-
Hvad har været udfordrende for jer, når I har prøvet at finde principper?
En effektiv måde at finde principper i skrifterne på er at læse og se efter betydningsfulde ord, sætninger eller idéer. Følgende spørgsmål kan hjælpe jer med det:
-
Hvilke ord eller sætninger bliver gentaget eller synes betydningsfulde?
-
Hvilke advarsler eller løfter var med i disse vers?
-
Hvad kan hovedtanken eller pointen være, som forfatteren forsøgte at formidle?
-
Hvad fremhævede Helligånden for jer?
Skriv ud fra disse ord, sætninger eller idéer en sandhedserklæring, der være en hjælp i jeres liv. Når I har skrevet den, kan I stille jer selv følgende spørgsmål:
-
Gælder dette princip i alle situationer, til alle tider og i alle kulturer? Hvis ikke, hvilke tilpasninger vil så gøre det sandt?
-
Vil dette princip bringe mig og andre tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
2 Nefi 1 indeholder nogle af Lehis sidste råd til sine børn, før han døde. Han mindede dem om Guds godhed og underviste i adskillige principper, som han håbede, ville vejlede dem livet igennem.
Læs 2 Nefi 1:1-4 og se efter sande principper. Overvej at bruge spørgsmålene i punktopstillingen ovenfor.
-
Hvad fandt I ud af?
Et eksempel på et princip, Lehi belærte om, er: Vi kan blive beskyttet af Herren ved at følge hans advarsler (se 2 Ne 1:3-4).
Når I har udpeget en sandhed, er det nyttigt at tænke over, hvad den betyder, og hvordan den kan hjælpe jer.
Nogle af følgende spørgsmål kan være nyttige:
-
Hvordan har Herren beskyttet jer eller folk, I kender, efter I fulgte hans advarsler?
-
Hvad lærer hans advarsler jer om ham, og hvad han føler for jer?
Tænk over, hvordan Herren kan advare jer i dag, og hvordan I måske ønsker at svare.
Prøv at udvikle jeres evne til at finde principper
Prøv at udvikle jeres evne til at finde principper i skrifterne ved at følge denne proces i aktiviteterne herunder.
Læs mindst to af følgende skriftsteder med Lehis sidste råd til sine sønner. Brug processen »Find principper« til at finde sande principper.
Vælg en sandhed fra 2 Nefi 1, som I føler, vil være til størst hjælp for jer, og skriv følgende i jeres notesbog:
-
Det princip, I fandt, og i hvilket eller hvilke vers, I fandt det
-
En forklaring på, hvad I tror, dette princip betyder
-
Måder, I føler, sandheden kan vejlede jer på og give jer betydningsfulde velsignelser
-
Hvad I kan lære om vor himmelske Fader og Jesus Kristus af dette princip
Tænk over, hvad I gjorde for at finde og forstå principperne i 2 Nefi 1.
-
Hvordan kan det hjælpe jer konsekvent at kigge efter principper i jeres personlige skriftstudium?
-
Hvordan kan det påvirke jeres forhold til Jesus Kristus og jeres ønske om at blive som ham?